NYHEDSMAIL I LUFTEN FOR FØRSTE GANG!

Min nyhedsmail er nu blevet sendt ud for første gang!

Jeg har udarbejdet mailen til dig, der ønsker at vide mere om årsagen til dine eventuelle uhensigtsmæssige mønstre, tanker og handlinger. Jeg bygger tillige indholdet på tilbagevendende temaer fra klienter i min klinik. Mailen indeholder både min månedlige artikel, særskilte råd mod stress og min anbefaling af en selvudviklende bog.

Nedestående er et uddrag af nyhedsmailen fra november….

Stress – uforløst sorg kan medføre tilbagevendende stress!

”Jeg oplever et par gange om året, at jeg bliver ramt af stress og udbrændthed. Jeg får symptomer som søvnløshed, uro, maveproblemer, og skiftende humør. Disse stressede perioder bliver længere og længere, selvom jeg spiser sundt, dyrker motion og har en tæt familie og vennekreds omkring mig” (klientudtalelse).

Stress og udbrændthed kan opstå af flere årsager. En af de mest velkendte er jobbet. Vi har alle hørt eller læst om mennesker, der er sygemeldt på grund af stress på arbejdspladsen. Følgerne af disse former for stress kan spænde fra få ugers sygemelding med lettere psykiske og kropslige symptomer til alvorlig udbrændthed, hvor kroppen lukker helt ned, og alt er uoverskueligt.

Jeg vil i denne artikel komme nærmere ind på en anden årsag (eller en underliggende årsag) til, at vi kan blive ramt af stress – tillige tilbagevendende stress.

Uforløst (gammel) sorg

Sorg opstår ikke udelukkende i forbindelse med dødsfald, men kan også forekomme efter en fyring, kærestebrud, skilsmisse, sygdom e.a.

Når vi udsættes for et tab, kan vi reagere på flere måder; Der kan opstå følelsesmæssige reaktioner (vrede, ked-af-det-hed, tomhed, ensomhed etc.), fysiske reaktioner (søvnproblemer, mavepine, trang til søde sager, appetitændringer etc.), adfærdsmæssige reaktioner (isolation, gråd, undgåelse, misbrug etc.), eksistentielle reaktioner (meningsløshed, identitetstab, oplevelse af uretfærdighed etc.).

I et normalt sorgforløb opstår der intense følelser i tiden efter tabet, men efter et par måneder aftager intensiteten, og følelserne kan herefter fylde på en mere velkendt måde. Nye indsigter indfinder sig, og vi kan eksempelvis pendulere mellem savn/minder, og derefter pendle over i taknemmelighed og nye måder at se verden på.

Den uforløste sorg kan opstå i et sorgforløb, hvor intensiteten i følelserne på tidspunktet for tabet er blevet for overvældende for os.

Nedenstående liste er ikke fyldestgørende, men består af enkelte kendetegn på, hvordan uforløst sorg kan give sig udtryk;

…………………………..fortsættes

__________________________________________________________________

Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev på min hjemmeside marinafrost.dk vil du endvidere kunne finde ”5 vigtige råd mod stress i julen” samt min anbefaling af månedens bog!

Mit nyhedsbrev i December vil handle om, hvad der kan være svært for os alle i vores relationer, når familien samles i juledagene samt hvordan du kan håndtere disse udfordringer.

VELKOMMEN TIL!

Følelsesmæssig stress i dine relationer: Om at være sammen med andre uden selv at “forsvinde”!

“Når jeg er sammen med andre mennesker, tænker jeg mere på, hvad de har brug for eller hvad de tænker, end på mig selv. Jeg prøver at være et skridt foran i samtalen og har fokus på deres ansigtsudtryk, hvad de siger og hvad deres behov er! Det er som om jeg ryger ind i en rolle og kan bare ikke være mig selv. Det er virkelig anstrengende”

Genkender du ovennævnte beskrivelse er du langt fra den eneste, der lever med denne udfordring!

Jeg vil i nedenstående artikel beskrive mere indgående, hvad årsagen er til, at du måske flere gange om dagen føler dig anstrengt eller “ude af dig selv” i din kontakt med andre mennesker.

Dit forhold til andre mennesker dannes allerede fra, du bliver født. Vi er født med et motivationssystem også kaldet tilknytningssystemet, der oprindeligt er udviklet for at sikre vores overlevelse i det, som var vores evolutionære udviklingsmiljø. Det lille menneskebarn ville dø, hvis det blev efterladt på “savannen” uden beskyttelse fra en voksen.

Disse yderst stærke følelsesmæssige bånd, som du danner til nærtstående voksne påvirker dit selv og din personligheds udvikling. Din hjerne, dit nervesystem, og dine følelser påvirkes i det miljø du vokser op i, og danner såkaldte indre “arbejdsmodeller” for dine fremtidige relationer, særligt i forhold til kommende kærester, ægtefælle og/eller børn. Tilknytning følger os altså gennem hele livet, “fra vugge til grav”.

Når du vokser op i tryg tilknytning, hvor den grundlæggende balance mellem nærhed og selvstændighed fungerer, og du får kærlighed, forståelse, opmærksomhed samt tilstrækkelig frihed til at være dig, vil det afspejles i din måde at være sammen med andre mennesker på senere i livet.

Utryg tilknytning viser sig ved, at de nærtstående voksne ikke er afbalancerede, og de skaber et miljø omkring dig, der indeholder eksempelvis frygt, afstraffelse, mangel på omsorg, stress, vrede, afvisning, ligegyldighed, hån, misbrug e.a.

Grundet tilknytningssystemet, der som førnævnt, sikrer vores overlevelse som mennesker, vil du i dette utrygge miljø vedligeholde følelsesmæssige bånd til dine omsorgsgivere for enhver pris og konsekvensen heraf bliver, at du ubevidst danner beskyttelsesmekanismer, som hindrer dit eget selv i at udvikle sig. Denne tilstand kaldes også “det falske selv”. “Det falske selv” kan eksempelvis give sig udtryk i, at du ikke tør vise vrede som voksen. Du trækker dig fra konflikter eller lader andre mennesker overfuse dig uden selv at kunne få et ord frem. Vrede er en vigtig grundfølelse og er med til, at du kan sætte grænser, hvilket er uundværeligt til bevarelse af din integritet og psykiske balance.

“Det falske selv” kan også give sig udtryk i, at du gør alt, hvad du kan for at behage andre mennesker. Hellere ikke sige din mening, ikke give udtryk for dine behov, samtykke hele tiden end at risikere utrygheden og frygten ved at stå ved dig selv, som jo er blevet et ukendt “land” for dig på grund af din opvækst.

Ovennævnte eksempler på konsekvenser af “det falske selv” er kun få af mange, der kan indvirke på din personlighed, når du er præget af en utryg opvækst. Din måde at være i relationer på som voksen kan derfor blive anstrengt og stressende.

Muligheden for fornyet tilknytning forbliver dog som potentiale i os alle, og hvis de ydre omstændigheder ændrer sig i gunstig retning, kan tilknytningssystemet aktiveres og opstarte en stræben efter helbredelse af “dit selv”. I denne evne til fornyet tilknytning ligger altså den lægende kraft, der, hvis den vækkes til live igen i terapien, kan ændre din fortids grundlagte mønstre.

Psykoterapien kan gøre det muligt for dig at løsne fortidens greb og skabe nye “arbejdsmodeller”, så du ikke føler dig “ude af dig selv” i relationer og kan opfatte dine medmennesker, sådan som de er her-og-nu.

Stress i parforholdet!

Årsager og håndtering

I min seneste artikel om stress beskrev jeg, hvordan du kan passe på dig selv, når du kommer tilbage fra ferie og tillige, hvordan du skaber dine vedvarende åndehuller i dit arbejdsliv (se nærmere på min hjemmeside ’marinafrost.dk’)

Store udfordringer på arbejdspladsen er langt fra den eneste årsag til, at du kan føle dig stresset og udbrændt.

I denne artikel vil jeg beskrive, hvad der kan være de grundlæggende årsager til, at dit parforhold stresser dig, og jeg vil hjælpe dig med større forståelse for dine egne og din partners reaktionsmønstre.

Måske genkender du nedenstående udfordringer:

–         Du føler dig ofte ensom i dit forhold.

–         Når du giver udtryk for følelser, er det, som om du ikke bliver hørt.

–         Der opstår tavshed i flere timer eller dage efter en konflikt.

–         Du føler vigtige emner mellem dig og din ægtefælle aldrig bliver italesat.

–         Du bøjer dig tit for fredens skyld.

–         Konflikter ender ofte (uafklaret) i råberi, smækkede døre og gråd.

–         Der er tabuiserede emner, som hverken du eller din ægtefælle kommer ind på.

–         Dine frustrationer ender ofte enten i kompensation d.v.s. du drikker eller spiser mere, større trang til søde sager, shopping eller du lider af psykosomatiske symptomer (så som maveproblemer, hovedpine, spændinger etc.)

–         Du laver flere og flere aftaler væk fra hjemmet.

Ovenstående er enkelte eksempler på, hvordan scener i dit parforhold kan udspille sig, når du ikke er i følelsesmæssig kontakt med din ægtefælle.

Årsager

Videnskaben har for længe siden slået fast, at vi som mennesker er afhængige af tilknytningen til hinanden fra vi fødes til vi dør. Det lille spædbarn ville ikke kunne overleve uden kontakten med en tæt voksen, der møder det i øjenkontakt, fysisk berøring, kærlighed og omsorg.

Disse behov fortsætter, når vi vokser op, og som voksne vil det uundgåeligt bringe ubalancer i vores følelsesliv, såfremt vi ikke får dækket de grundlæggende behov i tæt kontakt og kærlighed med vigtige nære.

Dr. Sue Johnson (klinisk psykolog og forskningsprofessor) samt Dr. Ed Tronick (professor med speciale i tilknytningspsykologi) har forsket i tilknytning gennem mange år, og bl.a. via deres forskning er man kommet frem til 5 vigtige kernemønstre, der optræder i det følelsesmæssige ”drama” mellem mennesker:

–         Vi rækker ud og inviterer til kontakt.

–         Hvis vi ikke får den ønskede kontakt, protesterer vi.

–         Vi trækker os væk og lukker ned for at beskytte os selv fra afvisning.

–         Vi bryder sammen.

–         Vi finder en måde at få kontakt igen og bliver mødt og hørt i den følelsesmæssige ubalance, der opstod.

Vi havner alle sammen i uoverenstemmelser i vores parforhold. I det velfungerende og sunde forhold findes en måde, jf. sidste punkt ovenfor, at komme tilbage i kontakt på, og uoverenstemmelsen rettes op. Sådan fungerer det ikke altid, og opvækst samt gamle mønstre kan ”spænde ben” for genetableringen af den gode kontakt, som derved viser sig ikke at være mulig.

Hvis du i din biologiske familie ikke er blevet guidet til den sunde genetablering af kontakt via dine vigtige nærmeste (forældre, bedsteforældre, stedmor/far e.a), er det svært som voksen at se, hvilke veje, der er de bedste for dig og din partners konflikthåndtering. Forenklet kan man sige, at uoverenstemmelser i din biologiske familie stoppede ved tredie punkt ovenfor (trække sig væk og evt. bryde sammen) og din forsvarsstrategi som voksen – for at undgå mere smerte og afmagt – derfor bliver at trække dig væk.

I menneskers omgang med hinanden er følelser ofte fortællinger om betydning, og det er uheldigt og tragisk, hvis vi på grund af problemerne i det risikerer at tro, at følelser er uhensigtsmæssige og helst skal undgås. Følelser kan være smertefulde, og hvordan dit forhold fungerer eller kommer til at fungere er afhængig af, hvordan du/I er i kontakt med disse følelser.

Vejen ud af din stress og den usunde tilstand i dit forhold går derfor gennem den følelsesmæssige italesættelse og kontakt mellem dig og din ægtefælle. Når genetableringen lykkes, jf. ovenfor,  beroliges nervesystemet, og en følelse af tryghed vil genopstå mellem jer.

Er du intereresset i at finde ud af mere om dig selv og få redskaber til et bedre liv uden stress i parforholdet, er du velkommen til at kontakte mig på mfa@marinafrost.dk!

Undgå stress! Tilbage fra ferie….

Sommerferien er den længste pause, som vi har fra arbejdet i løbet af året. Vi sænker paraderne og vores system kører på lavere niveau. Derfor kan det være svært at komme op i gear efter ferien.

Jeg skriver denne artikel for at hjælpe dig med at komme godt i gang på din arbejdsplads og samtidig skabe nogle gode rutiner, du kan anvende resten af året. Afslutningsvis får du oplysninger til at genkende, at det ikke kun drejer sig om en efter-ferie-tristesse, men en tilstand du skal søge lidt hjælp til at håndtere.

Mine konkrete råd til dig efter ferien:

1. Se om du kan starte på en onsdag (eller gerne en torsdag).

Dette råd kan gælde generelt for din ferieplanlægning fremover. Det kan være et stort krav at stille til din hjerne pludselig at skulle op i tempo og konsekvensen kan være at den begynder at producere mere Cortisol (stresshormon) for at holde tempoet oppe. Du risikerer herved at miste dit ferieoverskud meget hurtigt.

2. Undgå møder

Sæt tid af i din arbejdskalender til en “blød” start den første dag evt. de første par dage og ryd kalenderen for møder. (hvis du er på ferie lige nu, kan du måske – der hvor du opholder dig –  gå ind i din elektroniske kalender og tage hånd om dette råd, så du kommer forsigtigt igang efter ferien. Måske er det muligt at kontakte en kollega eller sekretær, så de kan optimere din kalender).

3. Skab dine åndehuller

Giv dig selv tid til at dele dine ferieoplevelser med dine kolleger de første dage. Når du og dine kolleger deler jeres oplevelser genkender din hjerne og din krop en fornemmelse og en tilstand som “holder” dig længere i glæden og energien. Ofte kan der komme inspiration fra mennesker omkring dig på arbejdspladsen, som skaber drømme om din næste ferie.

NB: Åndehuller er godt at øve sig i at bibeholde generelt på din arbejdsplads. De kan let glemmes og skubbes i baggrunden, men de kan også genskabes. De kan sættes i system i kalenderen. Eks: Hver dag tager jeg 10 min. hvor jeg går ned og taler med min bedste kollega, får lidt luft, trækker vejret ned i maven etc.

4. Bliv opdateret

Dette punkt har jeg valgt ikke at flette sammen i punkt 3, da det er to forskellige tilstande. Punkt 3 kan skabe gode fornemmelser og forlænge din gode energi efter ferien, hvor dette punkt skaber en sammenhæng i din opstart på et kognitivt plan (planlægning, skemalægning, prioritering etc.). Det er vigtigt at bruge den nødvendige tid på at blive opdateret, så du er informeret om vigtigte ting, der er sket, mens du holdt ferie.

5. Intet overarbejde

Prøv at holde dig fra overarbejde. Ja, det kan måske friste dig at begynde dagene med ekstra arbejde, nu hvor energien er der, men bagslaget kan komme i form af stigende produktion af Cortisol, jf. ovenfor.

6. Se på dit arbejde med nye øjne

Hvis du var stresset inden du gik på ferie, kan du måske udnytte chancen til at se på arbejdet nu med nye øjne. Er der noget, der kan eller bør gøres anerledes? Prøv at skabe dig et overblik og tag en snak med din chef eller en kollega for at drøfte dine ideer til at passe bedre på dig.

7. Stressreducerende vaner

Dette råd kan bruges hele året på din arbejdsplads og overskriften her er; “jeg øver mig”! Det er slet ikke sikkert, at det lykkes de første gange, men ordene “NEJ”, “HJÆLP” og “PYT”, er kerneord, når du skal øve dig i at sænke stressniveau og passe på dig selv.

Væn nænsomt kroppen til, at den nu skal præstere i et andet tempo igen. Den vil elske dig for det!

HOLD ØJE MED!

Er du i en tilstand, hvor du ikke føler, at din ferie har hjulpet dig til at komme ned i tempo (tankemyldder, smerter, søvnløshed etc), du føler dig umotiveret og træt og egentlig har et større behov for ferie nu end før din ferie, er det måske tiden, hvor du kan tage min stresstest eller kontakte mig for en udredende samtale.

Skriv til mig på “mfa@marinafrost.dk” og stil spørgsmål eller bestil en tid, der passer ind i din hverdag!

“Ensomhedsvane”

At gå alene med det, der kan være rigtig svært!

Ordet “ensomhedsvane” blev jeg gjort bekendt med fra min underviser, psykoterapeut og forfatter Marianne Bentzen, på efteruddannelsen i Neuroaffektiv Psykoterapi. Begrebet vakte min opmærksomhed og jeg begyndte bl.a. at relatere det til, hvad jeg oplever mange klienter har levet med, inden de starter op i terapien hos mig:

At være vant til at gå alene med noget, der er rigtig svært!

Måske genkender du også ovenstående. Erfaringen i forhold til den såkaldte ensomhedsvane hos voksne viser, at følelsen går mange år tilbage. Når du læser disse ord kan du givetvis erindre, at du som barn til tider følte dig meget alene, i afmagt, eller skamfuld, og det at åbne op overfor voksne virkede helt uoverskueligt.

Det, at du ikke kunne dele svære følelser med de voksne og især med dine forældre, var spiren til ensomhedsvanen. I manglen på åbenhed med en voksen omkring dine følelser, og dermed den voksnes indlevelse og vejledning havde du ikke andre muligheder end at tage det indad og denne “vane” blev en løsningsmodel, der fortsatte i årene fremover.

Kombinationen af at gå alene med de svære følelser, dine tanker i den forbindelse og dine handlinger gennem årene kan få din fysiologi til at reagere på ubalancen. Stress, udbrændthed og depression er ikke ualmindeligt, når forældede copingstrategier blokerer dit nuværende liv.

Ensomhedsvanen kan brydes – et sted at starte er i terapien. Alene det at dele din historie og din nuværende tilstand med en professionel terapeut viser dit nervesystem, at der er en anden måde at gøre tingene på og du vil føle dig lettere.

Kontakt mig på mfa@marinafrost.dk og bestil en udredende samtale.

Har du stress? Find ud af mere her!

Er du stresset?

Alle oplever stress forskelligt. Nogle mennesker elsker f.eks.at holde en tale foran et stort publikum, mens andre føler det direkte ubehageligt og undgår det. Samme person, der elsker at holde tale, kan være bange for at flyve og en anden nyde suset fra flyveren, der kører ud af landingsbanen.

Din evne til at tolerere stress afhænger af mange faktorer, f.eks. dine relationer, din historie, genetik etc.

Fælles er dog, at hvis vi rammes af stress, vil de fleste af symptomerne i min nedenstående opdeling i fire kategorier kunne genkendes:

Kognitive symptomer:

Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, negative tanker, tankemylder, konstant bekymring

Følelsesmæssige symptomer:

Humørsvingninger, irritation, rastløshed, magtesløshed, ensomhed, depression.

Fysiske symptomer:

Smerter, tarmproblemer, kvalme, svimmelhed, hurtig hjerterytme, manglende sexlyst, nedsat immunforsvar.

Adfærd:

Ingen eller øget appetit, søvnløshed eller sover for meget, social angst, udskyder opgaver, misbrug (cigaretter, alkohol, søde sager etc.).

Jeg kan hjælpe dig med din stress. Kontakt mig på mail; marinafrost@gmail.com eller tlf. 21 69 85 93 og få den rette hjælp.

Jeg hjælper dig med mindre stress og mere balance! Jeg anbefaler “Good News Network”

Du kender sikkert  til, at din almentilstand i dagligdagen kan påvirkes af dit arbejde, din økonomi, børnene eller eksempelvis din kæreste!

Det, der måske sjældent falder dig ind, er mediernes indflydelse på dit humør og dermed din værenstilstand. Avisoverskrifter, nyheder i fjernsynet, og på mobilen påvirker dig hele tiden og desværre er det oftest i negativ retning. Måske er du blevet så vant til den form for informationsstrømme, at du egentlig ikke føler, du har noget andet valg.

Good News Network startede I 1997. Målet med websitet var udelukkende at formidle gode og positive nyheder fra hele verden. Den dag i dag er det stadig hensigten og flere og flere melder sig til deres løbende nyhedsbreve, pop-ups, blogs, og Facebook.

Jeg anbefaler dig at gå ind på Goodnewsnetwork.org eller facebook gruppen Good News Network” og se, om det kan gøre noget for dig!

Følelsesmæssig stress – hvad kan jeg hjælpe DIG med?

Er du i tvivl om, hvad psykoterapi egentlig går ud på, og hvordan DU kan bruge psykoterapi har jeg skrevet nedenstående artikel, der forhåbentlig kan give dig større indsigt i, hvad jeg kan gøre for dig!

–         Jeg kan give dig et fortroligt rum, der er DIT, hvor du kan dele det, der er svært for dig. Der kan eksempelvis være udfordringer i dit liv, du umiddelbart ikke ønsker at dele med venner og familie.

–         Følelser er der af en årsag, og de kan føles meget ubehagelige nogen gange, jf. overskriften ”Følelsesmæssig stress”. Jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvad der forårsager de svære følelser hos lige netop dig, samt hvordan du kommer mere i balance.

–         Du kan føle dig ”kørt fast” i uhensigtsmæssige mønstre, der ikke virker for dig. Jeg kan hjælpe dig med at skabe opmærksomhed på, hvor disse mønstre stammer fra, og vi finder andre muligheder for dig fremover.

–         En vedvarende tristhed kan også handle om sorg, der ikke er blevet bearbejdet. Måske har du været igennem en skilsmisse, et dødsfald, en fyring eller et tab, der påvirker dit humør så meget, at du ikke selv kan finde glæden igen. At bearbejde sorg kræver nogen gange en professionel terapeut, da dit nervesystem kan være blokeret. Jeg kan hjælpe dig med at løsne op for sorgen, så du orienterer dig på en ny og sundere måde.

–         Du tror måske, at dit job er årsagen til dit stigende stressniveau. Det kan det være men desværre er det ikke altid tilfældet, da din måde at være i relationer på samt dit privatliv kan spille en lige så stor rolle. Vi finder forklaringerne sammen, og du får redskaber og en handlingsplan til at komme ud af din stresstilstand.

–         Er du perfektionist? Dette er en af de mest almindelige årsager til følelsesmæssig stress.  Det handler om selvværd og selvtillid. Hvordan øger du dit selvværd, så din ”indre dommer” ikke bliver ved med at dunke dig i hovedet? Jeg kan hjælpe dig med at finde årsagen til dit lavere selvværd og ved hjælp af samtale og øvelser lærer du at sætte større pris på dig selv og stole på, at du gør det godt nok.

–         At være i relationer kan være en udfordring for dig. Du kan føle dig misforstået, såret, skuffet, irriteret, ja endda ensom i selskab med andre. I terapien finder du årsagen til dit relationsmønster og ved hjælp af samtale, kropsterapi og øvelser lærer du at være sammen med andre uden efterfølgende frustration.

–         Du kan ikke li’ at sætte grænser og sige NEJ til andre mennesker. Din sunde følelsesmæssige balance bygger på, at kunne sige til og fra overfor andre mennesker. I modsat fald kommer du ud af balance og kan ende med en lidelse, såsom angst eller depression. Jeg lærer dig at opbygge integritet uden at føle skyld og dårlig samvittighed.

–        Følelsesmæssig stress sætter sig også i kropssymptomer. Du kan undre dig over hvorfor du bliver ved med at have ondt i nakke, ryg, hoved, er træt, energiforladt eller andet. Da jeg tillige er uddannet kropsterapeut kan jeg hjælpe dig med aflastning og forklaringer på, hvorfor anspændtheden ikke forsvinder.

Kontakt mig på tlf. 21 69 85 93 eller mfa@marinafrost.dk. Bemærk første konsultation er gratis.

Stress – Følelsesmæssig stress – de 6 trin der kan regulere dig!

Vi rammes alle af følelsesmæssig stress enten i forbindelse med en vanskelig situation eller en svær periode i vores liv.

Du oplever det sikkert som meget ubehageligt. Eksempelvis kan en blanding af tristhed, irritation og humørsvingninger blandes op med en stor frustration over, hvorfor du har det sådan eller hvorfor det dog ikke går over?

Såfremt vi ikke lærer at regulere følelsesmæssig stress, kan det udvikle sig til lidelser, så som angstanfald, depression eller misbrug.

Jeg vil give dig seks trin, du kan øve dig i, da de giver dig en større forståelse for dig selv, og er vejen tilbage til balance i dit liv.

  1. Du skal starte med at opdage/iagttage følelsen. Hvad er det for en følelse? Hvor sidder den i kroppen? Eksempelvis kan du være uretfærdigt behandlet af din kollega/chef og du kan mærke, du har det underligt efter mødet med ham/hende. Sig følelsen højt i dig selv; Jeg føler mig uretfærdigt behandlet og er vred. Du mærker det i maven, at den trækker sig sammen, og måske er der andre signaler fra kroppen, der dukker op. Sig det højt til dig eller sig det til en ven, – du udsætter dig for følelsen, når du benævner den og kan derved begynde at bearbejde den.
  2. Tillad og accepter følelsen. Du kan have svært at acceptere, at du er trist eller andet, men det er vigtigt, da du ellers kan gå hen og blive bange for følelsen og bekymringer kan dukke op i dig, om det går over eller ej.
  3. Trøst dig selv. Hvis du eksempelvis bliver trist, så find noget, du kan li at lave, som beroliger dig. Tal med en ven, læs din ynglingsbog/blad, gå en tur eller andet. Du ved bedst selv, hvad der gør dig godt nu og her. Er der ikke mulighed for det, hvis du er på arbejde, så træk dig tilbage (gå udenfor eller gå på toilettet og øv dig i at få din vejrtrækning ned i maven nogle gange. Vejrtrækningen er det absolut vigtigste redskab til at hjælpe kroppen tilbage i balance.
  4. Find årsagen. I din videre følelsesregulering er det vigtigt du kigger på årsagen til, at du kom ud af balance. Hvad skete der i morges, for ti min. siden eller lige nu, som gjorde mig trist, vred, flov eller andet. Hvad blev der sagt/gjort af en kollega, ven, chef eller andre, der ikke var i orden med dig?
  5. Engager dig i følelsen. Når du anerkender dine følelser, engagerer du dig i dit liv. Det er først når du opdager og anerkender, at du kan handle på det. Ikke at dømme dig selv og tale ned til dig selv, men anerkende og handle i form af en foretrukken beskæftigelse, tale med en ven eller henvende sig til personen, der har gjort dig vred for at få givet udtryk for dit synspunkt.
  6. Ros dig selv. Sætninger som “jeg gør det godt nok”, “jeg klarede det”,  “det er en hård periode jeg gennemgår lige nu og jeg tackler det” er vigtige indre dialoger. Kroppen HØRER alt, hvad du siger til den og du vil blive bedre og bedre til at stole på dig selv.

Forskning viser, at for hver gang du anerkender dine følelser og tillader dem at være der, bliver det lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter.

Virker ovenstående uoverskueligt for dig, kan jeg hjælpe dig! Kontakt mig på tlf. 21 69 85 93 eller på mfa@marinafrost.dk.

5 ting du IKKE vidste om stress – se mere på min blog – jeg kan hjælpe dig!

Stress – vidste du, at;

1. Hvis du er meget presset over længere tid, bliver din hjerne og dit nervesystem overbelastet.

2. Svære oplevelser i opvæksten kan være med til at gøre dig mere sårbar overfor stress.

3. Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

4. 35.000 mennesker (Ifølge Stressforeningen Danmark) er hver dag sygemeldt på grund af stress og 10 gange så mange har alvorlige symptomer på stress.

5. Voldsomme oplevelser (traumer) kan medføre stress. Ubehandlede traumer lever i generationer.

Symptomer på stress kan være: konstante maveproblemer, humørsvingninger, vedvarende træthed/energiforladthed, manglende overblik, tankemylder, søvnløshed, isolation o.s.v.

JEG KAN HJÆLPE DIG – kontakt mig på tlf. 21 69 85 93 eller mfa@marinafrost.dk og få en gratis uforpligtende konsultation.