Jul og konflikter i familien – 9 redskaber til at styre uden om uoverensstemmelser i juletiden!

December er i gang og helligdagene nærmer sig. Traditioner, historie og samvær fylder meget i de fleste familier på dette tidspunkt af året!

Forholdet til din familie bliver derfor også særlig tydeligt i den periode.

Jeg skriver denne artikel, da jeg ofte oplever en sammenhæng mellem de klienter, der er ramt af stress, depressioner og angst – og deres opvækst i en familie uden følelsesdialoger, grænser og tydelighed.

At komme ind på opvækstens betydning i dit forhold til familien vil være for omfattende i denne artikel, men juledagene i familiens ”skød” kan netop være det tidspunkt, hvor ubehagelige symptomer opstår i endnu højere grad.

Den gamle ”familiefilm”
Når du er sammen med din familie ved forskellige lejligheder, er det sandsynligt – hvis du er opvokset i en utryg tilknytning – at en gammel ”film” går i gang.

Du mister kontakten til dig selv og din egen autencitet. Krop og sind går ind i et ofte ubevidst forsvarsmønster, hvor dit ”nu” forsvinder i tågen af gamle smertefulde oplevelser.

Forsvarsmønstre kan udtrykkes lige så individuelt, som vi er mennesker. Eksempler på følelsesmæssige forsvar (din ”familierolle”) kan være; ”den sjove”, ”mægleren”, ”den oprørske”, ”den højtråbende”, ”den evigt lyttende”, ”den stille”, ”den sårbare” etc.

”Filmen” afspilles og manuskriptet blev skrevet i løbet af din opvækst.Manglende italesættelse af forholdene i familien, undertrykkelse af følelser, smertefulde og fortrængte oplevelser, familiehemmeligheder og nedarvet uhensigtsmæssig adfærd kan alle være eksempler på det fundament din familie blev skabt. Der har ikke været plads til dit eget selv, som havde kunne vokse og blomstre med selvværd og autentiske følelser.

Familiefred – især i julen!
Julen skal ikke bruges på familiestridigheder. Det er ikke det tidspunkt, du skal løse hverken gamle eller nye uoverensstemmelser.

I denne artikel vil jeg give dig 9 redskaber, som du kan øve dig i at bruge til at styre uden om konflikter i julen;

1. Anerkend at det kan være rigtig svært for dig i julen.
   De følelser, der uundgåeligt kommer til at opstå, skal du øve dig i at imødekomme og ikke ignorere eller kritisere. Skriv evt. ned, hvilke følelser du kommer i kontakt med, når du tænker på jeres jule-kom-sammen og begrund dem.

2. Undgå ophobning
   Du skal nødigt ”koge over” ved bordet. Snak med en ven/veninde, din kæreste, ægtefælle og få luft, inden familien mødes.

3. Planlæg dine juleaftaler
   Hvor længe skal du blive? Hvem er bedst for dig at sidde ved siden af? Gamle temaer, der dukker op i samtaler rundt om bordet – hvad kan du bedst svare?

4. Drop pleaser-rollen
   Du har ikke ansvaret for at indfri andres behov. Drop pleaser rollen! Øv dig i, hvad der er godt for dig, og hvad der er skidt for dig og forsøg at følge det.

5. Visualiser en god jul
   Prøv i dagene inden at forestille dig, hvordan en hyggelig jul kunne være med de omstændigheder, der nu er. Sæt dig tæt på dem du er tryg ved til jule-kom-sammen, nyd maden, det flotte træ, snak om sjove ting/film/oplevelser, kys din kæreste/ægtefælle, sæt musik på og dans, mens I rydder bordet etc.

6. Giv plads til fejltagelser
   Indimellem kommer vi alle til at dumme os, men vent lidt, før du tænder af på en uhensigtsmæssig bemærkning. Hvad ligger der bag udtalelsen? Øvelsen består i at kommunikere fredsommeligt, og ”mødes” igen – på trods af fejltagelsen!

7. Se styrkesiderne hos dit familiemedlem
   Uanset hvor irriterende eller sårende et familiemedlem kan være, er der altid en styrkeside. Han eller hun kan være sjov til tider, enormt hjælpsom, gavmild, eller alvidende. Prøv at lægge vægt på det, især i juledagene.

8. Tal pænt
   Ironi, sarkasme, nedrakkende bemærkninger var måske en del af den hverdag du voksede op i, men du kan gå forrest og vise vejen til en anden måde at tale på som voksen. Det vil styrke tilknytningen til de mennesker du har i dit liv nu og fremover.

9. Find kreative måder at skabe glæde hos hinanden
   Pas på med alt for fastlåste traditioner. Prøv at skabe glæde ved overraskelser, spil, nye planer og ”ægte” lytten til svaret, når du spørger ”hvordan går det så?”

Har du det dårligt med et familiemedlem, præger det ofte din tilværelse på den ene eller anden måde. Som tidligere nævnt oplever jeg en meget tydelig sammenhæng i min klinik mellem mennesker, der væltes omkuld af stress, angst, depressioner e.lign., og en opvækst uden fokus på egne grænser og evnen til at sige fra.

Det er aldrig for sent at genforhandle forståelsen af din opvækst. Hvis du selv har konflikter med dine forældre, er der en overvejende sandsynlighed for, at dine egne børn får det samme! Terapien giver dig værktøjer til at forstå dig selv bedre og være mere opmærksom på, hvilken retning der er bedst at vælge både for dig og din familie.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på mfa@marinafrost.dk!

Vi er mange, der har tendens til at lægge hjernen i blød i forsøget på at løse vores problemer i livet. Vi tror, at vi ved hjælp af tankerne kan presse svarerne frem.

Måske genkender du nogen af følgende udsagn;

–          Jeg burde tage mig sammen!

–          Hvorfor er jeg så trist hele tiden?

–          Hvorfor er der ingen, der forstår mig?

–          Hvad nu hvis jeg aldrig får det bedre?

–          Var det fyringen/skilsmissen/min mors død?

–          Hvad nu hvis mine børn arver min sårbarhed?

I min artikel kalder jeg ovenstående for ”triggertanker”. Ordet stammer fra engelsk og henviser til aftrækkeren på en pistol – en trigger. En triggertanke er altså en tanke, der kan udløse en stor reaktion.

Der kan være gode og glade triggertanker. Du går f.eks. og glæder dig til en ferie, et nyt job, en fest m.v. Triggertanker kan imidlertid også trigge på den tunge og svære måde og lede dig ind i et spind af grublerier. En fyring på jobbet, problemer i familien, en konflikt med venner e.a.

Min artikel i denne måned er opbygget, så du i første afsnit får et kort indblik i, hvordan dit sind fungerer mht. til opbygning af tanker. Jeg beskriver her den kognitive model for, hvordan dit sind modtager og regulerer tanker og input (jf. ph.d. Pia Callesen, ”Lev mere – Tænk mindre”).

Dernæst beskriver jeg tankemylders indvirkning på kroppen.

Tredje og fjerde afsnit kommer ind på, hvordan du bliver bevidst om triggertanker og tankemylder samt hvad du selv kan gøre for at komme ud af den onde cirkel.

Sindet og tankemylder

Vores hjerne er designet til at bombardere os med tanker og input nat og dag. Forskere, som har interesseret sig for mængden af tanker i menneskers hjerne, er kommet med kvalificerede bud på, at et menneske tænker 30.000-70.000 individuelle tanker i døgnet. Det er en hel del.

Ifølge terapiformen ”Metakognitiv terapi” foreligger der tre niveauer af psyken;

–          Nederste niveau (automatiske tanker og billeder, 30.000 – 70.000 tanke- og symptominput, der dagligt rammer os)

–          Mellemste niveau (strategier, grublerier, bekymring, undertrykkelse af tanker, undgåelse, humørtjek, andre tjek)

–          Øverste niveau (Overbevisninger – såsom ”jeg kan ikke styre mine grublerier”, ”jeg kan gruble mig frem til løsninger og svar” etc.).

På det nederste niveau bliver du konstant ramt af impulser, tanker, billeder, fornemmelser, minder, etc. Dette er et niveau, du ikke selv kan styre og er naturligt og forventeligt. Det er den efterfølgende håndtering af disse input, som bliver afgørende for dit velbefindende.

Det mellemste niveau rummer dine strategier over for de tanker og input, der opstår på det nederste niveau. Skal de være flygtige og forbigående eller skal de blive i din bevidsthed og cirkle rundt.

På det øverste niveau befinder de antagelser sig, du har om dine egne tanker og tankeprocesser. Det er på dette niveau, at de overbevisninger befinder sig, som du griber ud efter, når du skal beslutte dig for, hvordan du tackler dine følelser, tanker og impulser. Det er altså det øverste niveau, der bl.a. rummer viden om, hvorvidt du tror, at du kan tænde og slukke for din håndtering af tankerne.

Hvis du vælger at gruble, analysere, vende og dreje negative tanker i alle dine vågne timer, tapper du kroppen for energi, ligesom du øger risikoen for at udvikle eller vedligeholde en depression.

Kroppen og tankemylder

”Kroppen hører altid din indre dialog”

Dit nervesystem er skabt til at registrere og balancere dig i dit liv. Du registrerer kulde og tager jakke på, du registrerer varme og tage trøjen af, du mærker træthed og vil sove, du holder vejret, når du hører en lyd – hele systemet arbejder konstant på at bringe dig i balance. Energien kører op og ned i forhold til, hvad der brug for her-og-nu, og alt foregår i samarbejde med din hjerne.

Hvis du eksempelvis fortæller dig selv på vej hjem fra en fest, at der er grund til at være bange, fordi der jo altid sker noget, når det er mørkt, vil din krop reagere ved hurtigere hjertebanken, overfladisk vejrtrækning, opspænding i musklerne, og dine øjne vil sondere omgivelserne. Energi bygges op i din krop.

Ved gentagen negativ dialog om dig selv eller konstante grublerier, vil din hjerne og dit nervesystem enten bygge for meget energi op uden at du formår at komme af med det igen eller tømme dig for energi, så du til sidst bliver modløs og træt. Du genkender sikkert allerede, når du læser dette, at dine tanker kan forføre dig til; knude i maven, svedige håndflader, hovedpine, træthed, indre uro, hjertebanken og m.m.

Første trin til at få bugt med tankemylderet er at opdage dine triggertanker.

Bliv bevidst om triggertankerne

Du skal begynde at lære at identificere dine triggertanker.

Tanker kommer i forskellige udgaver, og det er ikke mængden af tanker, der er problemet. Nogle er neutrale, som eksempelvis hvad du skal spise til aftensmad, hvilket tog du skal vælge på vej hjem fra arbejde, skal du købe benzin til bilen i dag eller i morgen etc.

Andre tanker er vanskeligere at observere passivt og lade fare. En tanke som ”Hvorfor er jeg trist hele tiden?”, ”Hvad nu hvis mine kolleger bliver trætte af mig?”, ”Hvorfor kan jeg ikke finde mening med noget?” Dette kan blive til triggertanker og indlede grublerierne.

Måske virker det for dig, hvis du forstiller dig dine tanker som en lufthavn. Nogle flyvere lander og bliver stående og andre letter og forsvinder ud i luften. Man kan vælge at fylde lufthavnen op med flyvemaskiner, der tager mere og mere plads, og til sidst skaber kaos, eller man kan vælge at lade flyveren lette igen og ikke lade den fylde. Det er afgørende, om du vælger at analysere tanken eller lader den være.

Hvad kan du selv gøre?

Der er faktisk en del du selv kan øve dig i for at komme dit tankemylder til livs, og jeg vil give dig nogle af øvelserne her;

Æggeuret

Den første har jeg benævnt ”Æggeuret”, da du skal beslutte dig for en bestemt tid på dagen, hvor du giver plads til grublerier, tankemylder, bekymringer e.a., der fylder i dit hoved. Det kan være fra kl. 19.00-20.00 om aftenen, hvor du skaber plads til at lade tankerne fylde. Det kan være du vil undersøge noget om jobskiftet, som beskæftiger dine tanker hele tiden, d.v.s måske tale med kæresten, veninden, google e.a. for at gå mere i dybden med et eventuelt nyt job. I løbet af dagen, hvis triggertanken opstår omkring jobskifte skubber du tanken ”hen til kl. 19.00”.

Skotøjsæsken

Find en større æske og en lille blok, hvor du kan skrive sætninger på. Når en triggertanke opstår, skriver du den på den lille blok og lægger papiret ned i æsken. Du må ikke læse det, der står på sedlerne efterhånden, som der bliver flere. Én gang om ugen tager du æsken frem og læser, hvad der står. Du vil opdage, at nogle triggertanker er forsvundet helt og er slet ikke aktuelle i dit liv mere, andre gentager sig selv i det uendelige og bliver ikke løst ved at være i dit hoved kontant, og andre igen er måske noget du skal tage op med en nær ven, i terapi eller tage en beslutning om én gang for alle. Der kan gøres mange opdagelser ved hjælp af denne øvelse.

Meditations-balloner

Denne øvelse kræver en smule træning i vejrtrækning først. Hvis du er bekendt med meditation, er du godt i gang – hvis ikke må du starte øvelsen med at trække vejret dybt ned i maven de første 10 min. Derefter begynder du at observere dine tanker. Prøv at gøre det passivt, og hvis der er en tanke, der bliver til en triggertanke, sender du den afsted med en ”ballon”og ser den forsvinde ud i luften fra dit indre blik. Derefter observerer du passivt videre på dine andre tanker. Hver gang du opdager en triggertanke, sender du den afsted med ”ballonen”.

Skoleskemaet

Denne øvelse har jeg valgt at kalde ”Skoleskemaet”, da du skal lave dig et skema på din Ipad, en notesbog eller hænge det op på dit køleskab. Der skal være tre kolonner; Første kolonne beskriver dine triggertanker (Eks: Hvorfor føler jeg mig altid ensom?), anden kolonne dine strategier (jeg grubler, jeg bekymrer mig, jeg dulmer med søde sager etc.), sidste kolonne beskriver, hvad det gør ved dit humør (jeg føler mig trist, nedtrykt, håbløshed etc.). Du udfylder dag for dag og samler dem, hvorefter du efter en uge, går dem alle igennem og ser hvad der gentager sig og hvad det ”koster” for dit velbefindende. Er der noget, du skal gøre noget alvorligt ved? Eller er det muligt for dig ud fra skemaerne at bruge de ovenfor nævnte redskaber?

Det er muligt at genopdage kontrollen over din tænkning og dermed få livsglæden tilbage. Troen på, at du kan styre din grublerier, kommer dog med første med øvelse og erfaring. Du kan ikke læse dig til, hvordan du kører bil, men er nødt til at øve dig. Først derefter kan du begynde at tro på, at det kan lade sig gøre at køre ude på vejene blandt andre mennesker.

Oplever du, at det er helt uoverskueligt for dig, og at du føler dig fastlåst, vil jeg anbefale dig et forløb i min klinik, hvor overskriften alene kunne være ”afvikling af tankemylder”.

Kontakt mig på www.marinafrost.dk eller mfa@marinafrost.dk.

Stress – Er DU konfliktsky? Lær hvad årsagen er, og hvordan du håndterer konflikter…!

Hvor meget du end gerne vil, nytter det ikke at undgå konflikter. De hører hverdagen til.

Måske forestiller du dig nogen gange, at der vil ske noget ”forfærdeligt”, hvis du siger din mening. Jeg oplever tit i min klinik, at når jeg stiller spørgsmålet; hvad frygter du, så kommer der umiddelbart ikke noget svar. Vil din ven/veninde forlade dig? Bliver du slået? Vil chefen fyre dig? Sandsynligvis ikke!

Jeg vil i min nedenstående artikel give dig større indblik i, hvad årsagen er til din konfliktangst, hvad følgerne kan være af ikke at tage dig selv alvorligt ved uoverensstemmelser, og hvordan du ”afvæbner” dommedagstankerne.

Dit livs første kilde til konflikthåndtering

Der findes to alderstrin i dit liv, der har særlig betydning for din egen histore omkring konflikthåndtering, og den første er i 3-4 års alderen.

Ordet ”NEJ” er et meget vigtigt ord i den alder.

I 3-4 års alderen begynder barnet at træne sine ”psykologiske muskler”, d.v.s. finde ud af, at det har en egen vilje og kan træffe valg, – nemlig valget mellem ”JA” og ”NEJ”.

Et ”NEJ”er særligt vigtigt, da det er den første frigørelse fra forældrene og frem for alt øver barnet i at kunne beskytte egne grænser og integritet med henblik på at kunne leve et liv, der ikke i første række dikteres af andre mennesker.

Dine forældres indstilling til dine behov og din vilje i den alder har stor indflydelse på, hvordan du giver udtryk for dig selv senere hen i livet. Hvis der ikke har været ”plads” til din frigørelse, og det har været forbundet med manglende lydhørhed, besværlighed, eller decideret afstraffelse vil det føles skræmmende for dig i voksenalderen at give udtryk for dine følelser og holdninger.

Den anden velkendte konfrontationsfase er teenagetiden, hvor dine behov og vilje skal øves på ny.

Langt de fleste forældre har som ideal i opdragelsen at få selvstændige børn. Forældre overvejer dog sjældent, at den største indflydelse kommer fra dem selv. I klinisk arbejde med unge og voksne, der lider af konfliktangst, er der et generelt mønster; De har sjældent haft mod til at gå imod deres forældre i opvæksten. Årsagen ligger i fortidens udskamning, krænkelser eller evt. afstraffelser, når de har ”vovet pelsen”.

Følgerne er, at den konfliktangste bliver ved med at være afglidende i forhold til alle, der opfattes som autoriteter og andres magt forstørres, og deres egen reduceres.

Konfliktangst og følger heraf!

Desværre er der ikke mange gode nyheder til dig, hvis du lever dit liv med henblik på at undgå konflikter.

Som jeg har beskrevet ovenfor handler det i bund og grund om dine behov samt det at kunne give udtryk for disse behov. Hvis du undgår at italesætte dine behov og evt. din vilje i mellemmenneskelige sammenhænge vil der uundgåeligt opstå en mangeltilstand i dig, d.v.s. noget der trænger til at blive tilfredsstillet, og du vil på sigt mærke begrænsninger i dit liv, der både giver sig udtryk i psykiske og fysiske symptomer.

En klient fortæller:

”Når jeg hører andre give udtryk for deres meninger i en diskussion, får jeg det dårligt indeni. Først aner jeg ikke, hvad jeg selv mener om emnet, så får jeg en knude i maven og derefter starter der en dialog i mig som nærmest ligner en popularitetskonkurrence. Hvis jeg nu siger noget, vil de så ikke kunne li mig, udsætter jeg mig selv for deres fjendtlighed og mister jeg venskabet eller sårer jeg nogen ved at være uenig. Ofte ender det med at jeg ”glider af” og ikke siger et ord eller jeg tilpasser mig alles holdning fra hver deres synspunkt. Jeg er ofte utilpas, når jeg forlader diskussionen.”

Nogle af følgerne af at undgå at give udtryk for dine egne behov samt konflikter generelt kan være;

– Tankemylder

– Lavt selvværd

– Stress

– Ubehagelige kropssymptomer

– Et begrænset liv

– Udbrændthed

– Manglende autentisk kontakt med andre

– Uro

– Tristhed

– Depression

Konflikthåndtering – Hvordan kommer du i gang?

Konfliktstrategier er, som før nævnt, indlært tidligt og udløses næsten automatisk. Du kan være den undvigende, den eftergivende, den kompromisøgende, den samarbejdende e.a.

Det første trin er at starte med et blik på dig selv her-og-nu. F.eks. hvilken af ovenstående roller er typisk for dig? Er der flere af rollerne, du ryger ind i, når behov og vilje skal udtrykkes?

Det næste trin er at kigge på din historie omkring konflikter og grænsesætning i din opvækst. Hvordan blev du ”mødt” i din familie, når du var uenig, sagde dit ”NEJ” eller gik dine egne veje? Er det realistisk i dag med den alder, du har, at give andre den ”magt”, som fortidens autoriteter havde over dig? Kig indgående på dine overbevisninger og stil spørgsmålstegn ved dem.

Helt grundlæggende handler kommunikation om to ting; at tale og at lytte. Dette skal optimalt foregå med en vekselvirkning. Aktiv lytten til andre mennesker gør, at vi kan forstå dem. Grunden til at det kan være svært selv at tale og give udtryk for personlige behov og interesser er, at det rummer et større eller mindre usikkerhedsmoment; Det kan få konsekvenser og forandre relationen.

I terapi kan du få større selvindsigt og dermed gøre dine såkaldte ”jeg-budskaber” i samværet med andre mennesker tydeligere. ”Jeg-budskaber” er nødvendige for at kunne formidle behov og ønsker og handler om dig sammen med andre mennesker.

Da konflikter er en uundgåelig del af din hverdag, er der god grund til at styrke indsigten i, hvordan du forholder dig til konflikter. Du er velkommen til at kontakte mig på mfa@marinafrost.dk for yderligere spørgsmål eller evt. se nærmere på min hjemmeside; www.marinafrost.dk.

Månedens bog:

Jeg anbefaler Barbro Lenneer Axelson og Ingela Thylefors bog ”Om Konflikter – hjemme og på arbejdet”. Den kan læses fra start til slut, men er også god som opslagsbog, og der er ikke mange spørgsmål tilbage, når du har læst om emnet. En meget vigtig bog, hvis du vil i gang med at finde ud af, hvordan du håndterer konflikter privat og arbejdsmæssigt.

April måneds stressråd til dig:

Jeg har nævnt det før og kommer til at gøre det igen, da første trin altid handler om at teste dit stressniveau jævnligt ved begyndende symptomer inde på min hjemmeside; www.marinafrost.dk.

Dernæst vil jeg råde dig til at lave en liste med de punkter i dit liv, der stresser dig mest. Prioriter dem efterfølgende, så det, der stresser dig mest, står øverst. Kan du selv gøre noget ved det, er det fint og i modsat fald, vil jeg anbefale dig at kontakte mig hurtigst muligt på tlf. 21 69 85 93 eller mfa@marinafrost.dk.

Din tidlige historie i familien præger dine nuværende forhold!

De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt i livet møde ”muren” i vores tætte forhold.

Følelser bliver meget smertefulde og uenigheder virker uløselige. Vi sårer hinanden, kritiserer, raser og anklager eller vi trækker os tilbage i tavshed uden vi formår at forsvare os selv. Efterhånden kan det blive mere tydeligt for os, at vi befinder os i en ond cirkel, og at følelser og handlinger kan genkendes fra tidligere konflikter i livet.

Min artikel denne måned beskriver, hvordan din opvækst og dit tilknytningsmønster hænger sam-men med dine følelsesmæssige reaktioner og handlinger som voksen.

Vores overlevelse

Tilknytningsteorien har for længst konstateret, at vores kære er vores beskyttelse i livet. Vi fødes som afhængige mennesker og uden vores nærmeste, ville vi ikke overleve.

Når de personer, der burde beskytte os ikke er følelsesmæssigt tilgængelige, føler vi os derfor truet på vores overlevelse og vrede, tristhed, smerte og især frygt vil opstå. Frygten for at være ude i kulden, alene og hjælpeløse starter vores indbyggede alarmsystem, som aktiveres, når vi er truet på vores overlevelse. Vi tænker ikke – vi føler og handler.

For at kunne bevare en følelsesmæssig kontakt med vores nærmeste, skaber vi derfor ubevidst indre modeller og mønstre, der går imod vores autentiske selv og ”anti-selvet” også benævnt ”det falske selv” bliver dermed skabt.

”Anti-selvet”/ ”det falske selv”

Nedenfor ses forskellige eksempler på, hvordan ”det falske selv” kan komme til udtryk som voksen.

”Min mor ville helst se alting fra den positive side. Når jeg kom hjem fra skole og prøvede at fortælle om en sørgelig oplevelse eller noget der gjorde mig vred, startede hun altid med at se det fra de andres side og endte med at sige til mig, at man skulle se det bedste i andre mennesker. Jeg lærte efterhånden at tilsidesætte mine egne følelser og forsøge at indfri andres behov.”

”I min familie skændtes vi aldrig. Jeg oplevede heller ikke mine forældre være uvenner. Nogen gange kan jeg huske, at min mor larmede lidt mere med tallerkerne  i køkkenet og min far opholdt sig længe i garagen, men åbenlys vrede husker jeg ikke. Hvis min storesøster drillede mig, trak jeg mig ind på værelset og som voksen trækker jeg mig fra skænderier og får det rigtig dårligt bagefter.”

”Jeg husker ikke, at mine forældre var kærlige overfor hinanden. Tværtimod havde jeg tit en fornemmelse af, at vi børn var i vejen og at mine forældres forhold var indsyltet i angreb og forsvar. Hvem havde ret og hvem tog fejl; hvem var offer og hvem var skurken. De var modstandere – som jeg husker det – og var de ikke i højlydt skænderi, så kunne der i stedet være tavshed i flere dage i træk. Jeg har det meget svært med kærlighed i dag.For mig  som voksen er kærlighed en magtkamp mellem rigtigt og forkert. Jeg skælder tit ud på min kæreste, jeg bebrejder hende og vores skænderier kan blive meget voldsomme. Vi ender tit med trusler om at gå fra hinanden.”

At fortælle andre hvad vi reelt har brug for eller eksempelvis at vise vrede bliver ikke naturligt for os og vi lever i en evig kamp, hvor følelser af tristhed, udmattelse og ensomhed kan blive en del af livet.

”Det falske selv” skabes som sagt i relationen med vores forældre for, at vi føler vi kan overleve i livet. Ubevidst mærker vi – fra vi bliver født – hvad det er vores forældre accepterer og værdsætter ved os, og hvad de afviser.

I stedet for ”det falske selv” kan man også tale om overlevelsesstrategier. Vi udvikler strategier for, at vores tilknytning til forældrene overlever.

Overlevelsesstrategiver kan være som følger;

–          Vi opgiver at mærke os selv, vi lukker af for kontakt og forsøger at gøre os usynlige.

–          Vi opgiver at mærke vores behov og fokuserer på andres behov.

–          Vi opgiver vores autencitet for at blive den/det, som forældrene ønsker: bedste ven, sportsstjerne, fortrolige e.a.

–          Vi opgiver at give udtryk for selvstændighed for ikke at føle os afvist.

–          Vi prøver at undgå afvisning ved at være perfekte i håbet om at få kærlighed gennem udseende og performance.

Vores identitet som voksen

Som børn er vores overlevelsesstrategier eller ”det falske selv” en livsvigtig reaktion og udtryk for en vellykket tilpasning. Men selvom tilpasningerne engang var beskyttende, vil de uundgåeligt begrænse os som voksne. Hvis vi lever livet baseret på tilpasninger indlært i barndommen, begrænses vores evne som voksne til at klare udfordringer på en passende og kreativ måde. Vi havner – om man så må sige – i et selvpålagt fængsel. Vores identifikationer – d.v.s. alle de faste forestillinger, vi tror, er vores sande selv, afskærer os fra kerneselvet og oplevelsen af være tilstede og engageret i nuet.

Hvis vi registrerer, at vi er begrænsede som voksne i vores måde at være i relationer på, og det afføder frygt, vrede, sorg etc. kan vi stadig være bange for at overskride de gamle overlevelsesstrategier, jf. afsnittet ”Vores overlevelse”, og måske ved vi ikke, hvordan vi skal gøre det.

Terapiens formål

Grundlæggende ved mange af os ikke, hvordan vi skal tale tilknytningens sprog – vi udsender ikke klare signaler om, hvad vi har behov for. Vi ender med at sende skjulte og forvrængede budskaber, som beskytter os fra at være alt for blottede i vores længsler, men de gør det også sværere for vores relationer at besvare dem.

Du kan lære at få øje på, hvad der lige præcis er din strategi, når du føler dig presset i en relation. Det handler ikke udelukkende om et kæresteforhold men tillige dine venskaber samt ikke mindst din relation til dine børn. Terapien gør det muligt for dig at undgå at ramme ”muren” gang på gang, men i stedet finde sunde veje for dig selv til at være tæt og tillidsfuldt i dine forhold.

Mit nyhedsbrev i marts vil omhandle følelsen ensomhed. Hvordan ensomhed kan blive en vedvarende tilstand i os uanset hvor mange mennesker vi er omgivet af.

Månedens bog:

Jeg anbefaler Sue Johnsons bog ”Hold mig”, der beskriver, hvordan vores tidlige erfaringer i relationer præger vores måde at være i forhold på som voksne. Bogen er fyldt med spændende uddrag fra kæresterelationer og hvordan de kan udspille sig, når vi netop rammer ”muren” gang på gang.

Anspændthed omkring julebordet! Familiekonflikter og roller…!

Jeg har valgt at skrive denne artikel, da jeg ofte oplever en sammenhæng mellem klienter, der er ramt af stress, depressioner, og angst, – og deres opvækst uden fokus på følelser og egen grænsesætning. Juledagene i familiens ”skød” kan være det tidspunkt, hvor ubehagelige symptomer opstår i højere grad.

Hvis du kan nikke genkendende til nedenstående udsagn, kunne det tyde på, at forholdet til din familie trænger til udvikling, og som jeg så ofte erfarer, påvirker dette hele tilværelsen;

–          Du oplever det som ubehageligt eller er ked af det, når du har været sammen med familien

–          Du har en fornemmelse af, at det aldrig er muligt at tale om jeres reelle følelser i forhold til hinanden

–          Der er ofte en form for anspændthed omkring bordet, når I er sammen, som får dig til at være i en rolle

–          Samtaler f.eks. i telefonen kan være præget af sarkasme, bitre bemærkninger eller beskyldninger

–          Du har det mærkeligt følelsesmæssigt, kropsligt, humørmæssigt i dagene før og efter en familie-kom-sammen

–          Du føler dig overhørt, nedgjort eller udkørt, når du er med familien

–          Du håber vedvarende på dine forældres anerkendelse.

Din tilblivelse og familielivet

For at forstå dine udfordringer i familien er det nødvendigt at gå et stykke tid tilbage i historien og se på vores tilblivelse som mennesker.

Vi skal mere end 500.000 år tilbage for at finde ud af, hvordan menneskeslægten egentlig er sat sammen. Hvordan var det miljø vi genetisk tilpassede os til? Hvordan så de specifikke levevilkår ud, som resulterede i vores adfærd dengang og som stadig er gældende for vores adfærd i dag?

Børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby er en af tilknytningshistoriens vigtigste forskere, og han beskæftigede sig gennem hele sit professionelle liv med disse spørgsmål.

Ifølge Bowlby m.fl.  voksede vi op i farefulde miljøer som jægere og samlere – som nomader uden fast boplads. Tilpasning til de livsvilkår, og tætte følelsesmæssige bånd samt et stærkt gruppesammenhold var grundstenen til vores overlevelse.

Vi overlevede farerne i vores evolutionære udviklingsmiljø, fordi der ved det mindste tegn på trussel blev aktiveret et instinktivt adfærdssystem, som fik os til at søge nærhed hos beskyttende voksne. Dette er naturligvis den forenklede udgave af mange års forskning, og jeg vil i slutningen af min artikel liste yderligere litteratur op samt komme nærmere ind på vores tilknytningshistorie i kommende artikler.

Tilpasning og det ”falske” selv

Det sidder altså dybt i os, at vores overlevelse på jorden afhænger af den nærmeste familie, og at vi fødes som yderst afhængige mennesker.

Gennem vores opvækst og i forholdet til vores forældre opstår der et følelsesmæssigt bånd, og resultatet af dette bånd kan være enten trygt eller utrygt. Det trygge bånd, – dvs. at vi kunne regne med nærhed, når vi havde brug for det, – vil senere hen vise sig ved, at vi udvikler en tillid til os selv samt formår at knytte os til andre mennesker på en tilfredsstillende måde.

Det utrygge bånd viser sig bl.a. ved udviklingen af ”det falske selv”. Hvis vi ved gentagne lejligheder har oplevet vores forældre som fraværende eller afvisende, vil vi udvikle alternative måder, hvorpå vi kan berolige os selv og finde strategier/tilpasse os for at undgå den smerte, vi oplevede som børn.

”Det falske selv” eller ”rollen”, der udspilles både bevidst og ubevidst, vil vise sig på flere måder i vores personlighed og gentage sig i de talrige relationer, vi knytter til venner, kolleger, kærester, ægtefæller m.v.

Dit tilknytningsmønster – trygt eller utrygt – viser sig særlig tydeligt, når du er med din nærmeste familie.

Den gamle ”familiefilm”

Når du ankommer til juleaften eller sætter dig ved bordet til forskellige lejligheder er det sandsynligt i den utrygge tilknytning, at en gammel ”film” går i gang.

Vi mister kontakten til os selv og vores egen autencitet. Krop og sind går ind i et ofte ubevidst forsvarsmønster, hvor nuet forsvinder i tågen af gamle smertefulde oplevelser.

Forsvarsmønstre kan udtrykkes lige så individuelt, som vi er mennesker på jorden. Enkle eksempler på følelsesmæssige forsvar kan være; ”Den sjove”, ”den altid rolige”, ”den højtråbende”, ”den travle”, ”den evigt lyttende”, ”den pleasende”, den oprørske” osv.

”Filmen” afspilles og manuskriptet blev skrevet dengang, hvor familien blev skabt.

Manglende italesættelse af forholdene til hinanden i familien, undertrykkelse af følelser, smertefulde og fortrængte oplevelser, familiehemmeligheder og nedarvet uhensigtsmæssig adfærd kan være eksempler på det fundament den enkelte familie er skabt. Der har ikke været plads til det selv hos det enkelte barn, som kunne vokse og blomstre med selvværd, selvtillid og autentiske følelser.

Familiefred og Jul

Julen skal ikke bruges på familiestridigheder. Det er ikke på det tidspunkt, man løser hverken nye eller gamle uoverensstemmelser.

Hvad kan du gøre i julen 2016, og hvad kan du gøre fremover?

1.      Anerkend, at det kan være rigtig svært for dig i julen.  Det er de dage, hvor du ved, at du kommer til at være mere sammen med den nærmeste familie og de følelser, der opstår i den forbindelse skal du øve dig i at imødekomme og ikke kritisere eller ignorere. Følelser, der ignoreres eller kritiseres, bliver mere intense, og kroppen belastes yderligere.

2.      Undgå ophobning, så du koger over juleaften. Snak med din ægtefælle, din gode veninde/ven eller kollega om dine bekymringer i dagene inden. Skriv ned, hvad der går dig på og ”tøm” din hjerne en stille stund, hvor du samler dig om, hvad der gør dig trist, vred eller skuffet.

3.      Planlæg juleaften/julefrokosten inden. Hvor længe skal jeg blive? Hvem er god for mig at sidde ved siden af? Hvem skal jeg helst sidde langt væk fra?  Tilbagevendende negative kommentarer fra andre år, – forbered dig stille og roligt på, hvad du vil sige?

4.      Husk at du ikke har ansvar for at indfri andres behov. Ofte kan vi falde i ”pleaser” fælden og ikke lytte til egne signaler og grænsesætning. Øv dig i at mærke, hvad der er godt, og hvad der er skidt for dig i løbet af festen og sig fra.

5.      Forestil dig inden juledagene, hvad der skal til for, at du får en glædelig jul. På trods af de vilkår du ved, der eksisterer i familien, prøv at visualiser, hvad er væsentligt for dig den aften? At du har det godt, kærligheden til din partner, dine børn, nærvær e.a.

Hvad kan du gøre fremover?

Det er aldrig for sent at ændre dynamik og skabe udvikling i dine relationer. Uanset om du er 60 år og har en mor på 80 år eller er 40 år og har småbørn med forældre på vej på pension kan du skifte retning til en mere sund balance i dit liv.

Fortiden sætter sine aftryk, jf. afsnittet, Din tilblivelse og familieliv, og det er aldrig for sent at genforhandle forståelsen af din opvækst og fortid. I psykoterapien åbnes der nænsomt op for historien og i samarbejde med terapeuten erfarer du, hvordan du kan leve et tilfredsstillende liv med færrest mulige symptomer på trods af en utryg opvækst.

Det kræver mod at gøre noget andet end det man plejer, og ændre sine mønstre, men det er muligt. Man kan ikke lære at køre på cykel uden at sætte sig op på cyklen, og den eneste måde at lære sig selv at kende på, er at møde og forstå sig selv på et gennemgribende plan.

Jeg vil i min nyhedsmail i januar blandt andet komme ind på selvværd og grænsesætning, der er en af hovedårsagerne til, at vi rammes af stress.

 ”Det selvudslettende barn” af Alice Miller

 En letlæselig bog for dig, der ønsker at starte op på at lære dig selv bedre at kende. I jagten på forståelse af din fortid og at lære mere om dit ”sande” selv anbefaler jeg Alice Millers bog, der både åbner op for nye perspektiver og giver dybere indsigt i de mønstre, du lever med i verden.

 “Tilknytning; ”Vi er vores relationer” af Tor Wennerberg)