Følelsesmæssig stress – hvad kan jeg hjælpe DIG med?
Er du i tvivl om, hvad psykoterapi egentlig går ud på, og hvordan DU kan bruge psykoterapi har jeg skrevet nedenstående artikel, der forhåbentlig kan give dig større indsigt i, hvad jeg kan gøre for dig!
– Jeg kan give dig et fortroligt rum, der er DIT, hvor du kan dele det, der er svært for dig. Der kan eksempelvis være udfordringer i dit liv, du umiddelbart ikke ønsker at dele med venner og familie.
– Følelser er der af en årsag, og de kan føles meget ubehagelige nogen gange, jf. overskriften ”Følelsesmæssig stress”. Jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvad der forårsager de svære følelser hos lige netop dig, samt hvordan du kommer mere i balance.
– Du kan føle dig ”kørt fast” i uhensigtsmæssige mønstre, der ikke virker for dig. Jeg kan hjælpe dig med at skabe opmærksomhed på, hvor disse mønstre stammer fra, og vi finder andre muligheder for dig fremover.
– En vedvarende tristhed kan også handle om sorg, der ikke er blevet bearbejdet. Måske har du været igennem en skilsmisse, et dødsfald, en fyring eller et tab, der påvirker dit humør så meget, at du ikke selv kan finde glæden igen. At bearbejde sorg kræver nogen gange en professionel terapeut, da dit nervesystem kan være blokeret. Jeg kan hjælpe dig med at løsne op for sorgen, så du orienterer dig på en ny og sundere måde.
– Du tror måske, at dit job er årsagen til dit stigende stressniveau. Det kan det være men desværre er det ikke altid tilfældet, da din måde at være i relationer på samt dit privatliv kan spille en lige så stor rolle. Vi finder forklaringerne sammen, og du får redskaber og en handlingsplan til at komme ud af din stresstilstand.
– Er du perfektionist? Dette er en af de mest almindelige årsager til følelsesmæssig stress. Det handler om selvværd og selvtillid. Hvordan øger du dit selvværd, så din ”indre dommer” ikke bliver ved med at dunke dig i hovedet? Jeg kan hjælpe dig med at finde årsagen til dit lavere selvværd og ved hjælp af samtale og øvelser lærer du at sætte større pris på dig selv og stole på, at du gør det godt nok.
– At være i relationer kan være en udfordring for dig. Du kan føle dig misforstået, såret, skuffet, irriteret, ja endda ensom i selskab med andre. I terapien finder du årsagen til dit relationsmønster og ved hjælp af samtale, kropsterapi og øvelser lærer du at være sammen med andre uden efterfølgende frustration.
– Du kan ikke li’ at sætte grænser og sige NEJ til andre mennesker. Din sunde følelsesmæssige balance bygger på, at kunne sige til og fra overfor andre mennesker. I modsat fald kommer du ud af balance og kan ende med en lidelse, såsom angst eller depression. Jeg lærer dig at opbygge integritet uden at føle skyld og dårlig samvittighed.
– Følelsesmæssig stress sætter sig også i kropssymptomer. Du kan undre dig over hvorfor du bliver ved med at have ondt i nakke, ryg, hoved, er træt, energiforladt eller andet. Da jeg tillige er uddannet kropsterapeut kan jeg hjælpe dig med aflastning og forklaringer på, hvorfor anspændtheden ikke forsvinder.
Kontakt mig på tlf. 21 69 85 93 eller mfa@marinafrost.dk. Bemærk første konsultation er gratis.