Familiekonflikter i julen

Anspændthed omkring julebordet! Familiekonflikter og roller…!

Jeg har valgt at skrive denne artikel, da jeg ofte oplever en sammenhæng mellem klienter, der er ramt af stress, depressioner, og angst, – og deres opvækst uden fokus på følelser og egen grænsesætning. Juledagene i familiens ”skød” kan være det tidspunkt, hvor ubehagelige symptomer opstår i højere grad.

Hvis du kan nikke genkendende til nedenstående udsagn, kunne det tyde på, at forholdet til din familie trænger til udvikling, og som jeg så ofte erfarer, påvirker dette hele tilværelsen;

–          Du oplever det som ubehageligt eller er ked af det, når du har været sammen med familien

–          Du har en fornemmelse af, at det aldrig er muligt at tale om jeres reelle følelser i forhold til hinanden

–          Der er ofte en form for anspændthed omkring bordet, når I er sammen, som får dig til at være i en rolle

–          Samtaler f.eks. i telefonen kan være præget af sarkasme, bitre bemærkninger eller beskyldninger

–          Du har det mærkeligt følelsesmæssigt, kropsligt, humørmæssigt i dagene før og efter en familie-kom-sammen

–          Du føler dig overhørt, nedgjort eller udkørt, når du er med familien

–          Du håber vedvarende på dine forældres anerkendelse.

Din tilblivelse og familielivet

For at forstå dine udfordringer i familien er det nødvendigt at gå et stykke tid tilbage i historien og se på vores tilblivelse som mennesker.

Vi skal mere end 500.000 år tilbage for at finde ud af, hvordan menneskeslægten egentlig er sat sammen. Hvordan var det miljø vi genetisk tilpassede os til? Hvordan så de specifikke levevilkår ud, som resulterede i vores adfærd dengang og som stadig er gældende for vores adfærd i dag?

Børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby er en af tilknytningshistoriens vigtigste forskere, og han beskæftigede sig gennem hele sit professionelle liv med disse spørgsmål.

Ifølge Bowlby m.fl.  voksede vi op i farefulde miljøer som jægere og samlere – som nomader uden fast boplads. Tilpasning til de livsvilkår, og tætte følelsesmæssige bånd samt et stærkt gruppesammenhold var grundstenen til vores overlevelse.

Vi overlevede farerne i vores evolutionære udviklingsmiljø, fordi der ved det mindste tegn på trussel blev aktiveret et instinktivt adfærdssystem, som fik os til at søge nærhed hos beskyttende voksne. Dette er naturligvis den forenklede udgave af mange års forskning, og jeg vil i slutningen af min artikel liste yderligere litteratur op samt komme nærmere ind på vores tilknytningshistorie i kommende artikler.

Tilpasning og det ”falske” selv

Det sidder altså dybt i os, at vores overlevelse på jorden afhænger af den nærmeste familie, og at vi fødes som yderst afhængige mennesker.

Gennem vores opvækst og i forholdet til vores forældre opstår der et følelsesmæssigt bånd, og resultatet af dette bånd kan være enten trygt eller utrygt. Det trygge bånd, – dvs. at vi kunne regne med nærhed, når vi havde brug for det, – vil senere hen vise sig ved, at vi udvikler en tillid til os selv samt formår at knytte os til andre mennesker på en tilfredsstillende måde.

Det utrygge bånd viser sig bl.a. ved udviklingen af ”det falske selv”. Hvis vi ved gentagne lejligheder har oplevet vores forældre som fraværende eller afvisende, vil vi udvikle alternative måder, hvorpå vi kan berolige os selv og finde strategier/tilpasse os for at undgå den smerte, vi oplevede som børn.

”Det falske selv” eller ”rollen”, der udspilles både bevidst og ubevidst, vil vise sig på flere måder i vores personlighed og gentage sig i de talrige relationer, vi knytter til venner, kolleger, kærester, ægtefæller m.v.

Dit tilknytningsmønster – trygt eller utrygt – viser sig særlig tydeligt, når du er med din nærmeste familie.

Den gamle ”familiefilm”

Når du ankommer til juleaften eller sætter dig ved bordet til forskellige lejligheder er det sandsynligt i den utrygge tilknytning, at en gammel ”film” går i gang.

Vi mister kontakten til os selv og vores egen autencitet. Krop og sind går ind i et ofte ubevidst forsvarsmønster, hvor nuet forsvinder i tågen af gamle smertefulde oplevelser.

Forsvarsmønstre kan udtrykkes lige så individuelt, som vi er mennesker på jorden. Enkle eksempler på følelsesmæssige forsvar kan være; ”Den sjove”, ”den altid rolige”, ”den højtråbende”, ”den travle”, ”den evigt lyttende”, ”den pleasende”, den oprørske” osv.

”Filmen” afspilles og manuskriptet blev skrevet dengang, hvor familien blev skabt.

Manglende italesættelse af forholdene til hinanden i familien, undertrykkelse af følelser, smertefulde og fortrængte oplevelser, familiehemmeligheder og nedarvet uhensigtsmæssig adfærd kan være eksempler på det fundament den enkelte familie er skabt. Der har ikke været plads til det selv hos det enkelte barn, som kunne vokse og blomstre med selvværd, selvtillid og autentiske følelser.

Familiefred og Jul

Julen skal ikke bruges på familiestridigheder. Det er ikke på det tidspunkt, man løser hverken nye eller gamle uoverensstemmelser.

Hvad kan du gøre i julen 2016, og hvad kan du gøre fremover?

1.      Anerkend, at det kan være rigtig svært for dig i julen.  Det er de dage, hvor du ved, at du kommer til at være mere sammen med den nærmeste familie og de følelser, der opstår i den forbindelse skal du øve dig i at imødekomme og ikke kritisere eller ignorere. Følelser, der ignoreres eller kritiseres, bliver mere intense, og kroppen belastes yderligere.

2.      Undgå ophobning, så du koger over juleaften. Snak med din ægtefælle, din gode veninde/ven eller kollega om dine bekymringer i dagene inden. Skriv ned, hvad der går dig på og ”tøm” din hjerne en stille stund, hvor du samler dig om, hvad der gør dig trist, vred eller skuffet.

3.      Planlæg juleaften/julefrokosten inden. Hvor længe skal jeg blive? Hvem er god for mig at sidde ved siden af? Hvem skal jeg helst sidde langt væk fra?  Tilbagevendende negative kommentarer fra andre år, – forbered dig stille og roligt på, hvad du vil sige?

4.      Husk at du ikke har ansvar for at indfri andres behov. Ofte kan vi falde i ”pleaser” fælden og ikke lytte til egne signaler og grænsesætning. Øv dig i at mærke, hvad der er godt, og hvad der er skidt for dig i løbet af festen og sig fra.

5.      Forestil dig inden juledagene, hvad der skal til for, at du får en glædelig jul. På trods af de vilkår du ved, der eksisterer i familien, prøv at visualiser, hvad er væsentligt for dig den aften? At du har det godt, kærligheden til din partner, dine børn, nærvær e.a.

Hvad kan du gøre fremover?

Det er aldrig for sent at ændre dynamik og skabe udvikling i dine relationer. Uanset om du er 60 år og har en mor på 80 år eller er 40 år og har småbørn med forældre på vej på pension kan du skifte retning til en mere sund balance i dit liv.

Fortiden sætter sine aftryk, jf. afsnittet, Din tilblivelse og familieliv, og det er aldrig for sent at genforhandle forståelsen af din opvækst og fortid. I psykoterapien åbnes der nænsomt op for historien og i samarbejde med terapeuten erfarer du, hvordan du kan leve et tilfredsstillende liv med færrest mulige symptomer på trods af en utryg opvækst.

Det kræver mod at gøre noget andet end det man plejer, og ændre sine mønstre, men det er muligt. Man kan ikke lære at køre på cykel uden at sætte sig op på cyklen, og den eneste måde at lære sig selv at kende på, er at møde og forstå sig selv på et gennemgribende plan.

Jeg vil i min nyhedsmail i januar blandt andet komme ind på selvværd og grænsesætning, der er en af hovedårsagerne til, at vi rammes af stress.

 ”Det selvudslettende barn” af Alice Miller

 En letlæselig bog for dig, der ønsker at starte op på at lære dig selv bedre at kende. I jagten på forståelse af din fortid og at lære mere om dit ”sande” selv anbefaler jeg Alice Millers bog, der både åbner op for nye perspektiver og giver dybere indsigt i de mønstre, du lever med i verden.

 “Tilknytning; ”Vi er vores relationer” af Tor Wennerberg)