Smertefulde følelser i dine relationer!

Din tidlige historie i familien præger dine nuværende forhold!

De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt i livet møde ”muren” i vores tætte forhold.

Følelser bliver meget smertefulde og uenigheder virker uløselige. Vi sårer hinanden, kritiserer, raser og anklager eller vi trækker os tilbage i tavshed uden vi formår at forsvare os selv. Efterhånden kan det blive mere tydeligt for os, at vi befinder os i en ond cirkel, og at følelser og handlinger kan genkendes fra tidligere konflikter i livet.

Min artikel denne måned beskriver, hvordan din opvækst og dit tilknytningsmønster hænger sam-men med dine følelsesmæssige reaktioner og handlinger som voksen.

Vores overlevelse

Tilknytningsteorien har for længst konstateret, at vores kære er vores beskyttelse i livet. Vi fødes som afhængige mennesker og uden vores nærmeste, ville vi ikke overleve.

Når de personer, der burde beskytte os ikke er følelsesmæssigt tilgængelige, føler vi os derfor truet på vores overlevelse og vrede, tristhed, smerte og især frygt vil opstå. Frygten for at være ude i kulden, alene og hjælpeløse starter vores indbyggede alarmsystem, som aktiveres, når vi er truet på vores overlevelse. Vi tænker ikke – vi føler og handler.

For at kunne bevare en følelsesmæssig kontakt med vores nærmeste, skaber vi derfor ubevidst indre modeller og mønstre, der går imod vores autentiske selv og ”anti-selvet” også benævnt ”det falske selv” bliver dermed skabt.

”Anti-selvet”/ ”det falske selv”

Nedenfor ses forskellige eksempler på, hvordan ”det falske selv” kan komme til udtryk som voksen.

”Min mor ville helst se alting fra den positive side. Når jeg kom hjem fra skole og prøvede at fortælle om en sørgelig oplevelse eller noget der gjorde mig vred, startede hun altid med at se det fra de andres side og endte med at sige til mig, at man skulle se det bedste i andre mennesker. Jeg lærte efterhånden at tilsidesætte mine egne følelser og forsøge at indfri andres behov.”

”I min familie skændtes vi aldrig. Jeg oplevede heller ikke mine forældre være uvenner. Nogen gange kan jeg huske, at min mor larmede lidt mere med tallerkerne  i køkkenet og min far opholdt sig længe i garagen, men åbenlys vrede husker jeg ikke. Hvis min storesøster drillede mig, trak jeg mig ind på værelset og som voksen trækker jeg mig fra skænderier og får det rigtig dårligt bagefter.”

”Jeg husker ikke, at mine forældre var kærlige overfor hinanden. Tværtimod havde jeg tit en fornemmelse af, at vi børn var i vejen og at mine forældres forhold var indsyltet i angreb og forsvar. Hvem havde ret og hvem tog fejl; hvem var offer og hvem var skurken. De var modstandere – som jeg husker det – og var de ikke i højlydt skænderi, så kunne der i stedet være tavshed i flere dage i træk. Jeg har det meget svært med kærlighed i dag.For mig  som voksen er kærlighed en magtkamp mellem rigtigt og forkert. Jeg skælder tit ud på min kæreste, jeg bebrejder hende og vores skænderier kan blive meget voldsomme. Vi ender tit med trusler om at gå fra hinanden.”

At fortælle andre hvad vi reelt har brug for eller eksempelvis at vise vrede bliver ikke naturligt for os og vi lever i en evig kamp, hvor følelser af tristhed, udmattelse og ensomhed kan blive en del af livet.

”Det falske selv” skabes som sagt i relationen med vores forældre for, at vi føler vi kan overleve i livet. Ubevidst mærker vi – fra vi bliver født – hvad det er vores forældre accepterer og værdsætter ved os, og hvad de afviser.

I stedet for ”det falske selv” kan man også tale om overlevelsesstrategier. Vi udvikler strategier for, at vores tilknytning til forældrene overlever.

Overlevelsesstrategiver kan være som følger;

–          Vi opgiver at mærke os selv, vi lukker af for kontakt og forsøger at gøre os usynlige.

–          Vi opgiver at mærke vores behov og fokuserer på andres behov.

–          Vi opgiver vores autencitet for at blive den/det, som forældrene ønsker: bedste ven, sportsstjerne, fortrolige e.a.

–          Vi opgiver at give udtryk for selvstændighed for ikke at føle os afvist.

–          Vi prøver at undgå afvisning ved at være perfekte i håbet om at få kærlighed gennem udseende og performance.

Vores identitet som voksen

Som børn er vores overlevelsesstrategier eller ”det falske selv” en livsvigtig reaktion og udtryk for en vellykket tilpasning. Men selvom tilpasningerne engang var beskyttende, vil de uundgåeligt begrænse os som voksne. Hvis vi lever livet baseret på tilpasninger indlært i barndommen, begrænses vores evne som voksne til at klare udfordringer på en passende og kreativ måde. Vi havner – om man så må sige – i et selvpålagt fængsel. Vores identifikationer – d.v.s. alle de faste forestillinger, vi tror, er vores sande selv, afskærer os fra kerneselvet og oplevelsen af være tilstede og engageret i nuet.

Hvis vi registrerer, at vi er begrænsede som voksne i vores måde at være i relationer på, og det afføder frygt, vrede, sorg etc. kan vi stadig være bange for at overskride de gamle overlevelsesstrategier, jf. afsnittet ”Vores overlevelse”, og måske ved vi ikke, hvordan vi skal gøre det.

Terapiens formål

Grundlæggende ved mange af os ikke, hvordan vi skal tale tilknytningens sprog – vi udsender ikke klare signaler om, hvad vi har behov for. Vi ender med at sende skjulte og forvrængede budskaber, som beskytter os fra at være alt for blottede i vores længsler, men de gør det også sværere for vores relationer at besvare dem.

Du kan lære at få øje på, hvad der lige præcis er din strategi, når du føler dig presset i en relation. Det handler ikke udelukkende om et kæresteforhold men tillige dine venskaber samt ikke mindst din relation til dine børn. Terapien gør det muligt for dig at undgå at ramme ”muren” gang på gang, men i stedet finde sunde veje for dig selv til at være tæt og tillidsfuldt i dine forhold.

Mit nyhedsbrev i marts vil omhandle følelsen ensomhed. Hvordan ensomhed kan blive en vedvarende tilstand i os uanset hvor mange mennesker vi er omgivet af.

Månedens bog:

Jeg anbefaler Sue Johnsons bog ”Hold mig”, der beskriver, hvordan vores tidlige erfaringer i relationer præger vores måde at være i forhold på som voksne. Bogen er fyldt med spændende uddrag fra kæresterelationer og hvordan de kan udspille sig, når vi netop rammer ”muren” gang på gang.