Konfliktangst!

Stress – Er DU konfliktsky? Lær hvad årsagen er, og hvordan du håndterer konflikter…!

Hvor meget du end gerne vil, nytter det ikke at undgå konflikter. De hører hverdagen til.

Måske forestiller du dig nogen gange, at der vil ske noget ”forfærdeligt”, hvis du siger din mening. Jeg oplever tit i min klinik, at når jeg stiller spørgsmålet; hvad frygter du, så kommer der umiddelbart ikke noget svar. Vil din ven/veninde forlade dig? Bliver du slået? Vil chefen fyre dig? Sandsynligvis ikke!

Jeg vil i min nedenstående artikel give dig større indblik i, hvad årsagen er til din konfliktangst, hvad følgerne kan være af ikke at tage dig selv alvorligt ved uoverensstemmelser, og hvordan du ”afvæbner” dommedagstankerne.

Dit livs første kilde til konflikthåndtering

Der findes to alderstrin i dit liv, der har særlig betydning for din egen histore omkring konflikthåndtering, og den første er i 3-4 års alderen.

Ordet ”NEJ” er et meget vigtigt ord i den alder.

I 3-4 års alderen begynder barnet at træne sine ”psykologiske muskler”, d.v.s. finde ud af, at det har en egen vilje og kan træffe valg, – nemlig valget mellem ”JA” og ”NEJ”.

Et ”NEJ”er særligt vigtigt, da det er den første frigørelse fra forældrene og frem for alt øver barnet i at kunne beskytte egne grænser og integritet med henblik på at kunne leve et liv, der ikke i første række dikteres af andre mennesker.

Dine forældres indstilling til dine behov og din vilje i den alder har stor indflydelse på, hvordan du giver udtryk for dig selv senere hen i livet. Hvis der ikke har været ”plads” til din frigørelse, og det har været forbundet med manglende lydhørhed, besværlighed, eller decideret afstraffelse vil det føles skræmmende for dig i voksenalderen at give udtryk for dine følelser og holdninger.

Den anden velkendte konfrontationsfase er teenagetiden, hvor dine behov og vilje skal øves på ny.

Langt de fleste forældre har som ideal i opdragelsen at få selvstændige børn. Forældre overvejer dog sjældent, at den største indflydelse kommer fra dem selv. I klinisk arbejde med unge og voksne, der lider af konfliktangst, er der et generelt mønster; De har sjældent haft mod til at gå imod deres forældre i opvæksten. Årsagen ligger i fortidens udskamning, krænkelser eller evt. afstraffelser, når de har ”vovet pelsen”.

Følgerne er, at den konfliktangste bliver ved med at være afglidende i forhold til alle, der opfattes som autoriteter og andres magt forstørres, og deres egen reduceres.

Konfliktangst og følger heraf!

Desværre er der ikke mange gode nyheder til dig, hvis du lever dit liv med henblik på at undgå konflikter.

Som jeg har beskrevet ovenfor handler det i bund og grund om dine behov samt det at kunne give udtryk for disse behov. Hvis du undgår at italesætte dine behov og evt. din vilje i mellemmenneskelige sammenhænge vil der uundgåeligt opstå en mangeltilstand i dig, d.v.s. noget der trænger til at blive tilfredsstillet, og du vil på sigt mærke begrænsninger i dit liv, der både giver sig udtryk i psykiske og fysiske symptomer.

En klient fortæller:

”Når jeg hører andre give udtryk for deres meninger i en diskussion, får jeg det dårligt indeni. Først aner jeg ikke, hvad jeg selv mener om emnet, så får jeg en knude i maven og derefter starter der en dialog i mig som nærmest ligner en popularitetskonkurrence. Hvis jeg nu siger noget, vil de så ikke kunne li mig, udsætter jeg mig selv for deres fjendtlighed og mister jeg venskabet eller sårer jeg nogen ved at være uenig. Ofte ender det med at jeg ”glider af” og ikke siger et ord eller jeg tilpasser mig alles holdning fra hver deres synspunkt. Jeg er ofte utilpas, når jeg forlader diskussionen.”

Nogle af følgerne af at undgå at give udtryk for dine egne behov samt konflikter generelt kan være;

– Tankemylder

– Lavt selvværd

– Stress

– Ubehagelige kropssymptomer

– Et begrænset liv

– Udbrændthed

– Manglende autentisk kontakt med andre

– Uro

– Tristhed

– Depression

Konflikthåndtering – Hvordan kommer du i gang?

Konfliktstrategier er, som før nævnt, indlært tidligt og udløses næsten automatisk. Du kan være den undvigende, den eftergivende, den kompromisøgende, den samarbejdende e.a.

Det første trin er at starte med et blik på dig selv her-og-nu. F.eks. hvilken af ovenstående roller er typisk for dig? Er der flere af rollerne, du ryger ind i, når behov og vilje skal udtrykkes?

Det næste trin er at kigge på din historie omkring konflikter og grænsesætning i din opvækst. Hvordan blev du ”mødt” i din familie, når du var uenig, sagde dit ”NEJ” eller gik dine egne veje? Er det realistisk i dag med den alder, du har, at give andre den ”magt”, som fortidens autoriteter havde over dig? Kig indgående på dine overbevisninger og stil spørgsmålstegn ved dem.

Helt grundlæggende handler kommunikation om to ting; at tale og at lytte. Dette skal optimalt foregå med en vekselvirkning. Aktiv lytten til andre mennesker gør, at vi kan forstå dem. Grunden til at det kan være svært selv at tale og give udtryk for personlige behov og interesser er, at det rummer et større eller mindre usikkerhedsmoment; Det kan få konsekvenser og forandre relationen.

I terapi kan du få større selvindsigt og dermed gøre dine såkaldte ”jeg-budskaber” i samværet med andre mennesker tydeligere. ”Jeg-budskaber” er nødvendige for at kunne formidle behov og ønsker og handler om dig sammen med andre mennesker.

Da konflikter er en uundgåelig del af din hverdag, er der god grund til at styrke indsigten i, hvordan du forholder dig til konflikter. Du er velkommen til at kontakte mig på mfa@marinafrost.dk for yderligere spørgsmål eller evt. se nærmere på min hjemmeside; www.marinafrost.dk.

Månedens bog:

Jeg anbefaler Barbro Lenneer Axelson og Ingela Thylefors bog ”Om Konflikter – hjemme og på arbejdet”. Den kan læses fra start til slut, men er også god som opslagsbog, og der er ikke mange spørgsmål tilbage, når du har læst om emnet. En meget vigtig bog, hvis du vil i gang med at finde ud af, hvordan du håndterer konflikter privat og arbejdsmæssigt.

April måneds stressråd til dig:

Jeg har nævnt det før og kommer til at gøre det igen, da første trin altid handler om at teste dit stressniveau jævnligt ved begyndende symptomer inde på min hjemmeside; www.marinafrost.dk.

Dernæst vil jeg råde dig til at lave en liste med de punkter i dit liv, der stresser dig mest. Prioriter dem efterfølgende, så det, der stresser dig mest, står øverst. Kan du selv gøre noget ved det, er det fint og i modsat fald, vil jeg anbefale dig at kontakte mig hurtigst muligt på tlf. 21 69 85 93 eller mfa@marinafrost.dk.