Kropsbevisthed – Genveje, der ofte ikke virker

………………”selvom jeg dyrker yoga flere gange om ugen, får jeg det ikke bedre. Jeg har indre uro og katastrofetanker”.

………………”det hjælper mig ikke at meditere, selvom der skrives så meget om, hvor godt det er. Når jeg sætter mig eller lægger mig, farer tankerne rundt i hovedet på mig og jeg bliver rastløs. Min tilstand bliver faktisk dårligere”.

……………..”jeg har prøvet så mange forskellige behandlinger og metoder; hypnose, massage, terapi, samtaleterapi i mange år, daglige gåture i skoven – intet synes at virke, så nu sidder jeg her”.

Ovenstående er et udpluk af udtalelser fra mine klienter, når de starter i min klinik. Ikke et ondt ord om ovennævnte behandlinger, da de bestemt virker for nogen og også lindrer for mange, men den vedvarende balance og healing kan udeblive.

Min artikel for november måned giver dig et indblik i de overlevelsestilstande, du kan befinde dig i, når dit nervesystem er ude af balance, hvorfor du kan have kæmpet i mange år uden at nå til den healing, du længes efter, samt – som altid i slutningen af artiklen – en øvelse, du kan gå i gang med her-og-nu, med henblik på at genetablere kontakten med din krop og heale din ubalance.

(Jeg kan anbefale dig at læse mine to foregående artikler fra oktober Kropsbevidsthed og Kropsbevidsthed 2, da de beskriver hvor, og hvordan du starter).

Hvad er din foretrukne overlevelsesstil?
Prøv et øjeblik at tænke over dig selv i din hverdag, og særligt i pressede situationer, er du så i kamp- flugt- eller frystilstand?

• Hvis du hælder til at være i kamptilstand, kan du hurtigt blive vred og frustreret, hæve din stemme og skabe afstand til mennesker omkring dig. Du irriteres ofte og overreagerer i situationer, hvor det ikke behøves.
• Er du i flugttilstand kan du ignorere konflikter og lade som om intet er sket. Du vil helst gerne trække dig, uanset om det drejer sig om dit job, dit forhold, familie e.a. fremfor at indgå i noget ubehageligt. Er der optræk til konflikt, giver du dig til at beskæftige dig med et eller andet uvedkommende og trækker dig for situationen.
• Hvis du har en tendens til at havne i frystilstand, kan det være svært for dig at udtrykke dig, og du kan gå helt i stå, hvis en ubehagelig situation opstår. Der kommer ingen ord ud af din mund, og du kan have svært ved at bevæge dig væk fra situationen. Du glemmer konfliktfyldte situationer, og hvis nogen spørger ind til det, kan du svare, at du ikke bemærkede, at noget var galt.

Hvis du genkender ovennævnte, er der stor sandsynlighed for, at du har ubalancer i dit nervesystem. Inden jeg går mere ind i det, er det væsentligt, at du først forstår, hvorfor du behøver dine overlevelsesmekanismer.

For at du kan overleve, er der skabt nogle mekanismer i dit autonome nervesystem, der instinktivt træder i kraft, når du udsættes for fare. Som nævnt ovenfor kaldes disse for kamp-, flugt- eller frysreaktioner. Flere forskellige kropslige funktioner træder i kraft, når du er i overlevelsestilstande; signalstoffer (Kortisol/Adrenalin) frigives, muskler trækker sig sammen, hjertet pumper hurtigere, din vejrtrækning ændres mv.

Dine overlevelsesmekanismer er altså nødvendige for dig, hvilket tillige fremgår i nedenstående eksempler:

• Du står og skærer kød i dit køkken med bare fødder og pludselig glider din kniv ud af hånden på dig og ned mod gulvet, men uden nærmere eftertanke flytter du din fod, og kniven rammer gulvet i stedet for dine fødder.
• Du kører hjem fra arbejde og ser, at der er sket en meget alvorlig bilulykke. Du opdager, at folk er kommet alvorligt til skade og ser ovenikøbet nogen af de tilskadekomne på vejen, men din krop er følelsesløs, og det er som om, du bare stirrer, uden at din krop reagerer.
• Du sidder på en cafe med din ven, og pludselig begynder dem ved nabobordet at tale højt og genere din ven med forskellige kommentarer. Din ven kigger ned og er ikke i stand til at forsvare sig, hvilket du ikke er bekymret for og med hævet stemme fortæller du dem ved nabobordet, at de skal lade ham være i fred.

Der findes mange flere eksempler på, hvordan du har brug for dine overlevelsesmekanismer, og nogen af dem er simple, og andre er mere komplekse. Hovedsagen er, at du er med på, at du har brug for disse automatiske mekanismer i kroppen, samt at de beskytter dig.

Du kan sidde fast i en overlevelsestilstand
Du ved nu, at du har du brug for kamp- flugt- og frysreaktioner i farlige situationer, men ikke 24/7. Biologisk er de der for, at du kan overleve en truende hændelse, og når det er overstået, at du kan slappe af, og din krop kan komme sig.

Hele din organisme – dit immunsystem, hormoner, muskler, hjerne, fordøjelse mv. – er ikke bygget til at leve i konstant overlevelse. Hvis det er der, du befinder dig flere gange dagligt eller konstant, bryder kroppen på et tidspunkt sammen, og du bliver syg.

Hvorfor sidder du fast?
Vores samfund kører i et højt tempo på alle niveauer, og de fleste har en fornemmelse af, at de skal være ”på” så meget som muligt. Hvis du oveni nutidens krav tilføjer f.eks. traumer fra barndommen, fysisk afstraffelse, akutte traumer (bilulykker, operationer, overfald mv., der ikke er blevet behandlet), mobning i skolen, en vanskelig graviditet eller fødsel, så har du grundlaget for, at du lever i konstant kamp-, flugt- eller frystilstand.

Hvor ofte er du i disse tilstande? Dagligt, flere gange dagligt, hele tiden?
Dit autonome nervesystem kører showet og når det er ”på” konstant og ikke ved, hvordan det skal komme ud af overlevelsestilstanden, skabes en alvorlig indvendig stress. Jeg kalder det toksisk stress, og det har store konsekvenser for dig både psykisk og fysisk. Her er en – ikke fyldestgørende – liste med nogen af de sygdomstegn, mine klienter, kan starte op med;

• Angstanfald
• Mareridt
• Relations udfordringer
• Depressioner
• Kronisk vrede
• Konstant indre uro
• Flashbacks
• Tankemylder
• Store følelsesudsving
• Stress m.v.

Her vil det ikke heale dig at dyrke yoga, meditere, gå i samtaleterapi e.a., da det du har brug for er ”nervesystemssprog”.

Hvad skal der til for, at du kan få det vedvarende bedre – balancere dit nervesystem og heale dit traume?

• Healing comes from learning how to heal yoursel (Irene Lyon)

Flere klienter har efterspurgt en oversigt, der gør det mere tydeligt for dem, HVAD der skal til for at heale et traume/heale nervesystemet i stedet for de tidligere anvendte metoder, der ikke har virket.

Nedenstående er sat op i rækkefølge, så du får en form for overblik, men at blive helbredt for et traume vil aldrig foregå lineært, da healing også indebærer repetition og tilbagefald i perioder.

1. LÆRING

–”Giv en mand en fisk og han har mad til en dag,- giv ham en fiskestang og han har mad til hver dag” -Kinesisk ordsprog

Det er essentielt, at du lærer noget om nervesystemer. Jeg giver alle, der starter i min klinik en grundlæggende viden om nervesystemet, kroppen, traumers indvirkning, følelsers dynamik, hjernen m.v.

Forestil dig, at du booker en massage, og glæder dig, men midt under massagen begynder du at mærke en brændende varme i hele kroppen, og du begynder at få en indre uro. Massagen ender med ikke at blive så behagelig, som du havde håbet på, og du vender måske ikke tilbage til at prøve massage igen.

Afladning er et meget brugt ord i kropspsykoterapi og traumebehandling, hvilket netop finder sted i ovennævnte eksempel om massagen i kursiv. Det betyder, at kroppen frigiver energi, hvis bestemte områder berøres, eller bevæges, hvorefter den gamle ophobede energi kommer ud. Lider du af angstanfald, tankemylder, udmattelse, søvnløshed, nervøsitet e.a. ruster jeg dig til at forstå og håndtere, hvad der sker med dig i hver enkelt kropsreaktion.

2. KONTAKT TIL DIN KROP
Traumesprog er kropssprog. Det vil aldrig være muligt at heale et traume uden at du har et nært forhold til din krop. Når du traumatiseres, kan kontakten til kroppen helt afskæres, og /eller dit forhold til kroppen bliver præget af stort ubehag det meste af tiden. I klinikken arbejdes der i små skridt, da mange føler ubehag ved at skulle genetablere kontakten eller – for første gang i livet – opstarte en kontakt med kroppen.

3. KONTAKT TIL DEN YDRE VERDEN
Traumer medfører, at den indre virkelighed (kropssymptomer, følelser, tanker m.v.) præger livet højere grad end ikke traumatiserede.

Den ydre virkelighed – den virkelige virkelighed – går tabt i et konstant fokus på ubehaget i krop og hoved. Du sidder fast i fortiden kropsligt, og en del af healingen handler om at få dit system opdateret.

Et andet vigtigt ord indenfor traumeterapien er orientering. Du lærer at orientere dig, der hvor du er, hvilket starter i terapirummet, hvorefter du går ud og øver dig i at se dig omkring/ orientere dig, og bringe dig selv mere og mere tilstede i den virkelige virkelighed.

4. RESSOURCER
Hvad er dine ressourcer?

Kan du li en varm kop te, mens du sidder i sofaen med et tæppe på? Bliver dit humør bedre, når du går ude i naturen? Er et varmt bad noget, der kan berolige din krop?

Traumehealing er at finde de ressourcer i dit liv, der plejer dit parasympatiske nervesystem (den afladende og beroligende del af dit nervesystem).

Prøv at lægge mærke til næste gang du er i gang med noget, der er beroligende for dig, om det er lettere for dig at bemærke dine omgivelser og måske registrere dine sanser (dufte, høre, se, mærke) mere lige der?

Når du bruger mere tid på dine ressourcer, begynder du med tiden at opbygge indre ressourcer.

4. BEHOV OG IMPULSER

At lytte og følge kroppens behov er healing.

Sult, tørst, wc besøg, træthed, kulde, varme m.v. er vigtige signaler fra kroppen. Jeg oplever dagligt, at klienter fortæller, hvordan behov udsættes til fordel for tidspres, andre mennesker, gøremål e.a. Jeg oplever, at nye klienter fortæller, at de kan gå i timevis uden et wc besøg, uden at drikke, uden at spise, fryse m.v. At være traumatiseret rammer på flere niveauer, og det, at holde fokus på kroppens behov og efterleve dem, kan gå helt tabt.

Hvordan du lærer at lytte til din krop og følge behov og impulser er en del af det, der skal genetableres for at heale.

5. DINE RELATIONER
At leve det meste af tiden i din indre virkelighed med tanker, ubehagelige kropssymptomer, måske endda skyld og skam kan ikke undgå at indvirke på din relation til andre mennesker. Vi har mere brug for relationer biologisk end mange umiddelbart er klar over (positiv kontakt med andre indvirker på vores største nerve, Vagus-nerven, der er forbundet med vores hjerterytme, der igen – med positiv kontakt – er med til at få os over i det parasympatiske nervesystem). Small-talk skal f.eks. ikke undervurderes.

Healing er at skabe ny og bedre kontakt med mennesker omkring dig, og du lærer i terapien, hvordan du kan komme i gang.

Nedenfor finder du helt enkle øvelser, du kan gå i gang med for at hjælpe dig selv på vej til mere healing.

ØVELSER

1. OrienteringPrøv næste gang du går ud at stille dig selv den opgave, at du skal orientere dig på din vej. Du kan vælge at kigge på hunde, mennesker med briller, farver på biler eller at du skal beskrive din tur i detaljer for din bedste ven (af erfaring ved jeg, at det kan være ubehageligt for nogen, og her er det, du skal mærke efter, hvornår det bliver for meget for dig og øve igen dagen efter).
2. Kontakt med kroppenNæste gang du mærker et kropssymptom, prøv at blive med det du mærker. Lad være med at aflede dig, men bliv så længe du kan med det, du mærker. Når du bliver med det, der sker, om det er vrede, ked-af-det-hed, hjertebanken e.a. aftager energien, hvis du bliver i det længe nok. MEN igen, mærk efter, hvis det bliver for overvældende og prøv igen senere eller dagen efter.
3. GroundingLæg mærke til hvor du sidder, hvordan du sidder og hvor i kroppen du bliver støttet. Mærk underlaget når du går, og hvordan det føles under dine fødder. Hvis du ligger, så bemærk, hvordan det føles; hårdt, blødt, let, varmt med mere.

Afslutningsvis vil jeg minde dig om, at healing af traumer – særligt hvis du er ramt af både tilknytningstraumer og akutte traumer – tager tid. Det er vigtigt du indstiller dig på, at alle øvelser skal repeteres, indtil du er vant til at gøre dem, uden egentlig at tænke over det. Målet er, at de bliver en naturlig del af din væren i livet.