Jeg skubber det bare væk Manglende krobsbevidsthed

”Our body is a source of truth.” – Albert Pesso

Hvis du kan genkende ovennævnte sætning ”jeg skubber det bare væk”, når det handler om følelser og kropssymptomer, er du i gang med at fortælle din krop, at den ikke er noget værd.

Det er nødvendigt, at vi som mennesker er opmærksomme på, hvad kroppen har brug for, både hvad angår mad, drikke, søvn, og pauser, men i høj grad også følelser, da vi i modsat fald kan risikere at blive syge. Min erfaring efter at have arbejdet i mange år med traumer er desuden, at der er en større sandsynlighed for at blive udsat for et nyt traume, hvis kontakten til dine sanser, kroppens behov og tilstedeværelse i nuet kommer ud af balance.

Der er ingen tvivl om, at de fleste mennesker stadig foretrækker at tænke sig gennem livet, men dit hoved udgør kun 10% af din krop, og hvad så med de sidste 90%?

Der kan være flere årsager til, at hovedet/tankerne står i forreste række i dit liv. Vores moderne samfund er bl.a. bygget op med et fokus på hovedet/tænkning. En anden årsag kan være, at der i barndommen ikke har været fokus på dine følelsers essentielle betydning for et sundt liv. En sidste, men meget væsentlig begrundelse for et fokus på hovedet er, hvis du er traumatiseret, da det påvirker, hvordan du har det med din krop og forstærker din modvilje mod at være sammen med den. Traumer skaber kamp/flugt/frys tilstande i forskellige grader i kroppen, og er de ikke forløst, vil dit nervesystem køre som en gammel LP plade i ring og fortælle dig, at der er fare på færde både i dine omgivelser og i dine relationer.

Det vil derfor virke mest ”sikkert” for dig at leve livet i tankerne.

Jeg har valgt at skrive denne artikel til dig, der ønsker at;

  • Vide mere om kropspsykoterapi
  • Lære din krop bedre at kende
  • Få det bedre med din krop
  • Supplere kropsbevidsthed med din samtaleterapi
  • Supplere din traumeterapi med yderligere øvelser

Artiklen indeholder konkrete øvelser til dig, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal starte, og hvordan du kan gå dybere med din kontakt med kroppen på sigt. Øvelserne kan virke simple, men ved gentagelse, vil du opleve, at dit fokus flytter sig uge for uge fra det gamle tanke-/hovedmønster til en vedvarende sund proces for hele din krop.

”If you´re an alive body, no one can tell you how to experience the world. And no one can tell you what the truth is, because you experience it for yourself.” – Stanley Keleman

Hvad er kropspsykoterapi?
Kropspsykoterapi er at opleve din krop! Kropspsykoterapiens udgangspunkt er tillige, at krop og hoved er en uadskillelig enhed.

Hvad du mærker i kroppen, hvorfor du mærker det du gør, at lære din krops nervesystem at kende samt hvordan du selv kan have indflydelse på at regulere dit nervesystem, når du oplever indre uro, stress, angst, og intense følelser. Kropspsykoterapi er ikke mindst essentielt til behandling af traumer.

Når du oplever frygt, depression, angstanfald, søvnløshed, appetitløshed m.v. foregår det ikke udelukkende i dit hoved. Kroppen sender signaler op til hjernen i større udstrækning, end hjernen sender signaler tilbage til kroppen.

De fleste, der starter op i min klinik har ubalancer i deres nervesystem og dermed en overvægt af gammel energi, der ikke er forløst. Når der arbejdes med kroppen frigives den energi, der er fastlåst i din krop også kaldet kamp-, flugt-, og frysenergien. Det, at forløse energien samt arbejde direkte med din fysiske fornemmelse, er en støtte til at udvikle en tolerance for ubehagelige kropslige fornemmelser og udvide dit ”tolerance vindue” (se nærmere om ”tolerance vindue” i mine to forrige artikler).

Kropspsykoterapi fokuserer altså på at genopbygge og stabilisere dit autonome nervesystem, din krops ”kontrol tårn”. Det autonome nervesystem fungerer på et ubevidst plan og står for kropsfunktioner, så som; vejrtrækning, hjerterytme, fordøjelse og meget meget mere. Når det er skrevet, giver det sikkert mening for dig nu, at hormonbalance og immunforsvar påvirkes, når kroppen ikke kan komme af med de blokeringer, der forhindrer dig i at komme i balance.

The body is your nearest environment – Jean Klein

SÅDAN KOMMER DU IGANG
Alle nedenstående øvelser er, som tidligere nævnt, begyndende kropsbevidsthed og kan laves i rækkefølge, så du kommer hele vejen rundt og stabiliserer din krop trin for trin.

Først vil jeg give dig et vigtigt perspektiv og en øvelse, der er fundamental til forståelse af din måde at være i verden på.

1. Den indre og ydre virkelighed – dobbelt opmærksomhed!
Når du lever dit liv, er det væsentligt, at du kan skelne mellem, hvad der foregår inde i dig – din indre virkelighed – og hvad der foregår i den ydre verden – den ydre virkelighed -, som er den virkelige virkelighed.

Din indre virkelighed er: Tanker, følelser og kropssymptomer.
Din ydre virkelighed er: Sanserne, hvad du ser, hører, mærker, dufter.

(I min klinik ses det ofte, at nystartede klienter er så præget af deres tanker og følelser, at de oplever virkeligheden, som deres indre oplevelse fortæller dem. Ikke mindst, når de er ramt af traumer, hvor livet så kan være ualmindeligt skræmmende).

Jeg vil anbefale dig at starte med at øve dig i, hvor du befinder dig i en given situation, – din indre eller din ydre virkelighed -, så du bliver mere bevidst om, hvor meget dit syn på livet er præget af dit indre.

2. Kropsbevidsthed, nuet, vejrtrækning, kropsgrænser, grounding
Som nævnt i overskriften får denne øvelse dig i kontakt med flere ting på en gang. Det er vigtigt det, du nu er startet på for dit helbred, så prøv at udføre øvelsen hver dag, og sørg for, at du får den tid, der skal til.

  • Sæt dig på en behagelig stol og stil din telefon på lydløs.
  • Luk dine øjne og mærk nu, hvor i kroppen du føler dig mest støttet? (er det ryggen, under dine lår, armene på armlænet e.a.). Måske er det første gang du overhovedet tænker over dette, så giv dig god tid og sig til dig selv, hvor du mærker den største støtte.
  • Mærk dine fødder i gulvet (er de lette, kolde, varme, tunge, støttet e.a.). Hvis du har svært ved at mærke fødderne, så pres dem let mod gulvet. Du kan også presse hælene i, mens du løfter tæerne lidt eller presse tæerne i gulvet og løfte hælene.
  • Læg mærke til, hvordan dit tøj føles mod huden. Er det stramt, løst, varmt, let e.a.
  • Prøv nu at mærke dine indre fornemmelser i kroppen. Giv dig selv god tid og læg mærke til, om du er anspændt i musklerne, har en klump i halsen eller maven, hjertebanken e.a. Prøv at være neutral og giv din krop mulighed for at have det, som den nu har det.
  • Hvad føler du lige nu? Er du glad? Ked-af-det? Vred? Frustreret e.a. Lad det være, som det er, og prøv ikke at gå for meget ind i det.
  • Åbn nu øjnene og kig dig omkring.
  • Øvelsen er slut, og du kan rejse dig og fortsætte med det, du er i gang med.

3. Grounding – din krops kontakt med jorden er livsvigtig!
Hvis du ”svæver afsted i livet” med al opmærksomhed på dine tanker, mister du den essentielle energi fra jorden, som holder dig rask og tilstede i den virkelige virkelighed. Tyngdekraften og din kontakt med jorden som menneske er essentiel for at holde dig i balance og må aldrig undervurderes. Når du har lavet øvelsen, kan du bruge det tryk, der passer dig bedst til at grounde dig selv på arbejdet, til mødet, ved middagsbordet oa.

  • Sæt dig i en behagelig stol med ryglæn.
  • Luk øjnene.
    Tryk nu fødderne i gulvet – så hårdt du kan – 3 gange.
  • Mærk mens du gør det, hvilke muskler du bruger i kroppen og nævn dem, mens du laver øvelsen.
  • Hold en lille pause.
  • Tryk nu fødderne i gulvet – lidt mindre hårdt – 3 gange.
  • Mærk igen hvilke muskler du bruger her.
  • Hold en lille pause.
  • Tryk nu fødderne – let i gulvet – 3 gange.
  • Mærk hvad du fornemmer i kroppen her?
  • Sidst men ikke mindst skal du nu bare forestille dig, at du trykker fødderne i gulvet. Giv dig tid og visualiser, at du trykker fødderne ned i gulvet.
  • Hvilken en af øvelserne, kunne du bedst li?

(nogen mærker det hårdeste tryk som det mest givende, andre synes det er mere behageligt at mærke det lette tryk osv.).

4. Vejrtrækning
Hvis din vejrtrækning ikke kommer ned i maven flere gange om dagen, befinder du dig i den ”præsterende” del af nervesystemet, kaldet den sympatiske gren. Din krop er bygget til kun at opholde sig i kortere perioder i den sympatiske gren, da ilt ikke bliver ført rundt i din hele din krop, når vejrtrækningen befinder sig der. Bliver du ved med at have overfladisk vejrtrækning vil du opleve mere træthed, slaphed, tunghed og mange andre symptomer, hvorfor rigtig vejrtrækning er essentiel for din krops balance. Denne øvelse kan blive så automatiseret for dig, at den kan gøres alle steder; i bussen, toget, ved skrivebordet mv.

  • Sæt dig på en behagelig stol.
  • Mærk ryggen på stolen og sæddet du sidder på.
  • Læg din ene hånd på brystkassen og den anden på maven.
  • Mens du tæller til 4 trækker du vejret ind gennem næsen.
  • Læg mærke til, hvordan din mave vokser og udvider sig.
  • Hold nu vejret, mens du tæller til 4 igen.
  • Din udåndning – stadig med brug af næsen – må gerne være længere, og der tæller du til 8.
  • Øvelsen må gerne gentages flere gange.
  • Åbn øjnene, kig dig rundt, og gå videre med det du skal.

5. Kropsgrænser – tilstedeværelse i nuet
Denne øvelse kan være lidt anerledes, men skal heller ikke undervurderes. Den kan laves en gang dagligt, men flere gange fungerer også. Den er en begynder øvelse til at mærke kontakten med din krop. En bonus er også, at du får afledt dine tanker et øjeblik. Den kan laves før du går i bad, efter badet, med tøj på eller uden.

Øvelsen er særlig anvendelig til dig, der er ramt af stress har svært ved grænser eller er traumatiseret, men kan bruges af alle.

  • Stil dig ret op med lidt afstand mellem fødderne.
  • Begynd nu systematisk at klappe på dig selv med den ene hånd, f.eks. forsigtigt på toppen af dit hoved.
  • Sig til dig selv ”dette er mit hoved”.
  • Gå videre ned til panden og klap dig selv der, mens du siger ”dette er min pande”.
  • Klap med begge hænder på kinderne og sig ”dette er mine kinder”.
  • Fortsæt ned af kroppen og jo mere detaljeret du er des bedre.
    (du kan også starte nede ved fødderne).

Når du har lavet alle ovenstående øvelser i en periode, er du godt i gang med at skabe kropsbevidsthed og bedring i både krop og psyke. Jeg vil i mit næste nyhedsbrev, give dig endnu dybere kropspsykoterapeutiske øvelser, og hjælpe dig videre til mere balance i dit liv på alle planer.

MARINA FROST ANDERSEN, NØRREGADE 41, 1. SAL, 1165 KØBENHAVN K - TELEFON: 21 69 85 93 // Telefontid tirsdag & torsdag 8.30 - 9.00 - E-MAIL: MFA@MARINAFROST.DK - CVR. nr. 36 16 93 46