DIT NERVESYSTEMS ABC

  • ”Jeg lægger ikke mærke til, at jeg er sulten, før jeg bliver dårlig!”
  • ”Jeg venter med at gå på wc, indtil jeg er nødt til at løbe derud!”
  • ”Jeg spiser kun, fordi jeg er nødt til det!”
  • ”Jeg går i tynde gummisko om vinteren og mærker ikke temperaturskift!”
  • ”Jeg mærker ikke mine følelser på arbejdet, og når jeg så kommer hjem, vælter det ud. Jeg bliver frustereret og føler mig ensom”.

Jeg starter ofte mine artikler med udtalelser fra mine klienter, der samtidig er relevante for det tema, jeg ønsker at gøre dig klogere på. December måneds nyhedsartikel er ingen undtagelse.

Ovennævnte udsagn er hyppige, men kan optræde i mange forskellige former.

I december måneds artikel – her i udgangen af 2023 – vil jeg gøre det mere klart, hvor vigtigt det er at lære og forstå dit særlige nervesystem, og det er bevidst jeg skriver dit særlige, da det er meget forskelligt, hvor vi hver især skal starte med at heale, og hvad der således vil virke lige for dig.

(Jeg vil som tidligere anbefale dig at læse mine tre foregående artikler om kropsbevidsthed for at give dig en større forståelse af din krop samt eventuelt vælge en eller to af øvelserne, du kan udføre dagligt).

Denne artikel er inddelt, så du får en overordnet kort gennemgang af dine nervesystemer, – ja, du læste rigtigt – vi har flere nervesystemer. Efterfølgende kommer jeg ind på, hvor du kan sidde fast, og afslutningsvis hvad du kan gøre ved det.

De første skridt til forståelse af dig og dit nervesystem

  • You can´t biohack your way to healing. Healing comes from knowing your nervous system and connect to it! – Deb Dana

At lære om nervesystemer, og at lære dig selv at kende med dit unikke nervesystem, er som at lære et nyt sprog. Det kræver øvelse, tålmodighed og tid. Hvis du giver dig selv mulighed at lære dit ”nye sprog”, vil du på sigt mindske risikoen for løbe ind i de situationer, der er omtalt i indledningen af min artikel. Udtalelserne er kendetegnende for tabet af kontakt med kroppen, et traumesymptom/-er, der udspringer af, ikke at være spejlet, mødt og forstået i det miljø, du er vokset op i og/eller et akut traume, der har fastlåst dig i overlevelse (kamp, flugt, frys) i nervesystemet.

Et barn lukker ned for egne behov i dysfunktionelle familier, hvilket følger med ind i voksenalderen, medmindre traumebehandling får forløst de blokeringer, der hindrer kontakten med kroppen. For mange af mine klienter kommer det ofte i anden/tredie række at gå på wc med det samme, at spise når sulten melder sig, at græde, at hvile sig eller sætte de sunde grænser, når andre overskrider dem.

MEN lad os komme i gang.

Dit nervesystem er et organsystem, der er i gang hele døgnet og det befinder sig i hele din krop. Det styrer dine sanser (se, høre, smage etc.), det styrer dine celler, organer, væv, vejrtrækning gennem hormon systemet, og det styrer dine kognitive funktioner (tænkning, læring, hukommelse og planlægning).

Dit autonome nervesystem er det, der kommer til at fylde mest i artiklen, da det er dér, du kan sidde fast i en af de overlevelsestilstande (kamp, flugt eller frys), der hindrer, at resten af kroppen ikke kan komme i balance.

De to hovednervesystemer, der er i os hedder:

  • Centralnervesystemet (CNS) er i hjernen og ned midt på ryggen – rygmarven.
  • Det Perifære nervesystem (PFNS) er alt det, der forbinder sig via CNS ud til resten af kroppen.
    • Det Autonome nervesystem (ANS) er en del af det Perifære nervesystem og kan endvidere inddeles i
      • Det Sympatiske nervesystem (SNS).
      • Det Parasympatiske nervesystem (PNS).

Centralnervesystemet
CNS er dit center, og styrer alle funktioner i kroppen ved hjælp af dine sanser. Det ligger godt beskyttet af kranieknoglerne og hvirvellegemerne i rygsøjlen. CNS er som en vagthund, der holder øje med eventuelle farer, og videresender beskeder til dig til og fra hjernen.

Det Perifære nervesystem
PFNS er den forbindelse, der er mellem CNS og resten af kroppen. PFNS er forbundet med rygmarven på forskellige niveauer og er opbygget af autonome, sensoriske og motoriske neuroner. PFNS er altså nerverne uden for CNS.

Det er særlig vigtigt for dig at forstå dybden af PFNS, hvilket jeg beskriver nedenfor i forbindelse med de sidste forgreninger nemlig det autonome nervesystem (ANS), der består af SNS og PNS. ANS fungerer automatisk og reflektorisk, uden du selv bevidst kan kontrollere det og består af:

    • SNS (kamp og flugt) styrer binyremarven og regulerer dine reaktioner på vrede og frygt i kroppen. SNS hjælper dig bl.a. med;
      • at øge din hjerteaktivitet
      • får pulsen og blodtrykket til at stige
      • vejrtrækningen til at blive overfladisk
      • pumper blodet til musklerne
      • får blodsukkeret til at stige
      • udvider luftveje og pupiller
    • PNS fremmer de reaktioner i dig, som foregår i hvile og genopbygger kroppen. Det vil sige, at PNS sørger for;
      • at sænke din hjerteaktivitet
      • at sænke puls og blodtryk
      • fremmer mave-tarmkanalens fordøjelse
      • tømmer blære og tarm
      • får pupillerne til at trække sig sammen
      • får musklerne til at slappe af
      • sænker stresshormoner

PNS er også den del af dit nervesystem, der lukker dig helt ned, hvis det viser sig, at du ikke kan komme ud af en faretruende situation. Din puls, hjerterytme, vejrtrækning, fordøjelse m.v. vil gå ind i en form for dvale og derved arbejde betydeligt langsommere indtil faren eventuelt er overstået.

Som du sikkert har forstået nu, har dit nervesystem indvirkning på alt i din krop og første skridt til healing af dit traume/-er er at forstå, som du er igang med nu, hvordan dit autonome nervesystem fungerer.

Du kan sidde fast i en del af dit autonome nervesystem
Da du var lille og ikke havde et trygt opvækstmiljø af forskellige årsager:

  • dine forældre kunne ikke li’ hinanden
  • stress på grund af job, økonomi e.a.
  • alkohol
  • kronisk sygdom e.a.

begyndte du at have en fornemmelse af, at verden ikke var et sikkert sted. Dette var begyndelsen til en ubalance i dit nervesystem, hvor du lukkede ned for dine egne behov/følelser og indrettede dig efter at få det du kunne få fra dine forældre. Altid med en underliggende frygt for tab af den omsorg og kærlighed, der er livsvigtig for os mennesker. De fleste af mine klienter, starter med at være i den del af nervesystemet, der hedder det parasympatiske nervesystem, men i den nederste del, ”frys”-tilstanden”, hvor følelser og behov ikke har fået mulighed for at blive udtrykt og således skaber voldsomt ubehag (vær med og læs min artikel i januar 2024 om ”Functional Freeze”, der udelukkende omhandler denne underliggende tilstand i nervesystemet).

Din vej til healing
Jeg har i mine tidligere artikler givet dig en plan for, hvordan du kommer i gang med din healing, men vil ikke snyde dig i denne artikel for at forstå hovedpunkterne i at komme tilbage til et balanceret nervesystem.

  1. Læring

    Når du læser denne artikel, er du i gang med at lære din krop og dit nervesystem at kende . Det er dit første vigtige skridt.

  2. Genetablering af kontakten med din krop

    At spørge din krop ”Hvordan har du det i dag?” og ”Hvad har du brug for?” kan være en begyndelse til at give kroppen den nødvendige opmærksomhed. Genetablering handler også om at følge din krops impulser: at drikke, spise, gå på wc, hvile m.v. når der er brug for det osv.
    Er du vokset op i et dysfunktionelt miljø, hvor der ikke altid blev lyttet til dine behov, du blev slået, ignoreret eller du blev bedt om at stoppe med at; græde, skabe dig, at overdrive, være hysterisk e.a. bliver kontakten med kroppen afbrudt, og den kontakt skal således genoprettes.

  3. Orientering

    At orientere dig rundt i verden omkring dig er regulering af dit nervesystem. Du har brug for at opbygge positive orienteringsegenskaber, og ikke forblive i den vagtsomme orienteringstilstand.

    Traumer lukker af for kontakten til nuet samt øger fokus på indre tilstande, såsom tanker og ubehagelige kropssymptomer.

    Kig dig omkring og hvis det er meget ubehageligt, så start i det små med at kigge på din tekop, det tæppe du har over dig og læg mærke til din vejrtrækning. Gå udenfor og kig dig omkring, stadig med fokus på din vejrtrækning. Øvelse gør mester.

  4. Ressourcer

    Hvordan kommer du mere over i tryghed og den gode del af PNS? Prøv at lægge mærke til, hvad der beroliger dig mere i din hverdag; Et varmt bad, en kop kaffe, en god bog, din sofa, dit kæledyr eller andet. Gå i gang med at undersøge, hvad der virker for dig og læg mærke til din krop, når du er der.

  5. Det sociale

    Du har brug for andre mennesker i dit liv. Når du befinder dig i SNS, kan bremsen ved hjælp af PNS være f.eks. et smil til et fremmed menneske, et kram fra en god ven, small-talk, hyggeligt samvær med familie eller andre, hvilket har essentiel betydning i forhold til regulering af dit nervesystem.

  6. Terapi

    I terapirummet speedes din healing op ved hjælp af min vejledning, forklaringer, øvelser og direkte interventioner med dit nervesystem. Det er ikke altid en fordel at gå ind i historien, din livshistorie, da traumer også kan heales i dit nuværende liv, hvilket er en beslutning, der tages af os begge i løbet af din behandling. Traumesprog er altid kropssprog, hvorfor samtale ofte kommer i anden række.

I min næste artikel i januar 2024 vil du få en udførlig beskrivelse af, hvad det vil sige at befinde sig i ”frys” tilstand i nervesystemet. Artiklens overskrift er ”Funktional freeze” og jeg ser frem til at give dig et større indblik i symptomer og øvelser til hjælp for din healing.

God jul og godt nytår 😊

Hold dig opdateret og tilmeld dig mine nyhedsartikler på www.marinafrost.dk side 1 nederst, der hver måned indeholder informationer om traumer, nervesystem, kroppen, følelser og andre emner, der kan supplere din terapi. Altid suppleret af øvelser i kropspsykoterapi.

Hvis du kender nogen, der har brug for at få mere kontakt med deres krop på en tryg måde, er du velkommen til at dele mit nyhedsbrev.

Du kan endvidere kontakte mig om spørgsmål på tlf.nr. 2169 8593, www.marinafrost.dk eller mfa@marinafrost.dk. Jeg befinder mig på Facebook ”Psykoterapeut MPF Marina Frost Andersen”, hvor jeg løbende lægger inspiration op, hvilket også gælder Instagram ”Frostterapi”. Er du tit på LinkedIn, kan du læse om min professionelle baggrund på siden ”Psykoterapeut Marina Frost Andersen”.

MARINA FROST ANDERSEN, NØRREGADE 41, 1. SAL, 1165 KØBENHAVN K - TELEFON: 21 69 85 93 // Telefontid tirsdag & torsdag 8.30 - 9.00 - E-MAIL: MFA@MARINAFROST.DK - CVR. nr. 36 16 93 46