Kropsbevidsthed del 2

“Intellectually knowing you are safe is not the same as feeling safe”

Anden del af min artikelserie om kropsbevidsthed vil give dig yderligere information om, hvorfor det er så vigtigt at styrke din kontakt med kroppen, samt forsyne dig med flere øvelser til at lære din krop bedre at kende. Vær opmærksom på, at når du er nystartet i kropsbevidsthed, er det altid en god ide at spørge mig, hvis noget uventet dukker op eller du føler dig utryg. Samtidig anbefaler jeg, at du læser min artikel fra september måned først, da der kan være grundliggende oplysninger, du kan bruge til øvelserne i denne måneds artikel.

Artiklen er bygget op, så jeg indledningsvist går lidt dybere ned i mine beskrivelser af kroppens funktioner med henblik på at gøre det endnu mere tydeligt for dig, hvorfor tanker og ord aldrig er det vigtigste for at holde dig i balance, men i stedet kroppens tilstand.
I sidste del af artiklen giver jeg dig endnu flere øvelser, som du kan starte på med det samme.

KROPPEN HUSKER
“For many of us, feeling relaxed is unsafe, therefore staying busy, productivity, achievement and overdoing are the safety norm”.

Mange kan genkende, at det kan være svært at acceptere deres egen krop. Når kroppen føles fremmed, til besvær, overfølsom, og fuld af smerter, kan det føles som om, man er i krig med den. I dette afsnit vil jeg forklare dig, hvad årsagerne kan være til, at du modarbejder din krop samt hvorfor det er så vigtigt at komme på rette spor for at opnå større ro, balance og heling i kroppen.

Din krop har mange strukturer og organer, som f.eks. muskler, skelet, indre organer, nervesystem, og hjerne. Dine sanser opfatter impulserne fra din krop og et fint netværk af nerver leder smerte- og berøringsimpulserne videre. Dine hormoner regulerer forskellige aktiviteter i kroppen og meget af det, der sker i din krop, sker helt af sig selv.

Men selv om mange af de kropslige processer sker automatisk, så kan dine tanker og følelser også påvirke musklerne, de indre organer, nerveimpulserne og hormonerne – hvilket også gælder kan den anden vej, nemlig at din krop påvirker dine tanker og følelser.

Det, du oplever i livet, lagres ikke kun som tanker og følelser, men også kropsligt.

Hjernen spiller en essentiel rolle i samspillet med kroppen, og hvordan oplevelser er lagret. Din hjerne er udviklet til at sikre din overlevelse bedst muligt, og hvis situationer i din fortid har været ubehagelige for dig, kan du med din nuværende alder opleve en uforholdsmæssig reaktivering. Du kan komme til at reagere for hurtigt, for meget eller for lidt i en given situation. Det er som om muskler, hormonsystem, nerver og energi i alt for høj grad er rettet mod at forhindre, at det smertefulde skal ske igen. Med tiden kan en sådan vagtsomhed udvikle sig til kroniske problemer såsom fysisk og mental anspændthed, søvnproblemer, muskelsmerter, angst, indre uro, relationelle udfordringer m.v.

Du lever altså med oplevelser, der har været så ubehagelige for dig, at dit overlevelsessystem har været aktiveret, og som beskrevet i indledningen af dette kapitel, kan det være forklaringen på, at din krop er blevet fremmed eller måske en direkte fjende for dig med tiden.
Det er ikke ualmindeligt i min klinik, at klienter ubevidst afstraffer deres kroppe, d.v.s presser sig selv alt for hårdt, ikke spiser, udsætter sig selv for vedvarende stress, lader deres grænser overskride igen og igen, sætter sig selv i faretruende situationer, eller skader sig selv på andre måder.

RUTEVEJLEDNING
Mange mennesker har ikke fået hjælp til at lære, hvordan de kan tage vare på sig selv og deres egen krop. Hvis det er tilfældet øger det risikoen for, at du forsømmer dig selv og din krop eller direkte skader den på forskellige måder.

Hvis du igennem mange år har haft et kompliceret og problematisk forhold til din krop og/eller du er traumatiseret, kan det være, du er startet i samtaleterapi, men nu ønsker at gå videre med et dybere arbejde, der altid vil indebære et nærmere kendskab til din krop, jf. min artikel fra september måned om kropspsykoterapi.

Hovedformålet med mine artikler er netop at give dig en rute til, hvor du skal starte, hvor du skal hen, og hvordan du styrker bevidstheden til din krop. I min september artikel beskrev jeg øvelser, der omhandlede adskillelsen mellem indre og ydre virkelighed ”den dobbelte opmærksomhed”, kropsgrænser, grounding samt vejrtrækning. I denne artikel giver jeg dig følgende øvelser;

Opbygning af ressourcer i kroppen
Regulering af kroppen
At rumme følelser
Tanker og kroppen

1. Opbygning af ressourcer i kroppen (dit personlige anker)
1. Sæt dig eller læg dig et sted, hvor du ved, du kan få ro.
2. Luk øjnene og tænk på det særlige sted i dit liv, hvor du føler dig allermest tryg (det kan være din seng, din sofa, et sted i naturen, et sted i din fantasi e.a.).
3. Forestil dig nu, at du befinder dig på dette trygge sted, som er dit helt personlige område. Gå så meget i detaljer som muligt. Farver, dufte, lyde, hvad du mærker, når du er der. Giv dig rigtig god tid og se, om du faktisk kan placere dig selv det sted i dine tanker.
4. Læg nu mærke til, hvad der sker i din krop? Gå først efter, hvor der er roligt eller bare mere roligt i din krop. Beskriv de steder i kroppen inde i dit hoved og sæt ord på, hvordan det føles; varmt, blødt, mindre smertefuldt e.a.
5. De steder, du føler dig rolig, kan du give en farve. Din ynglingsfarve evt. Lad nu farven brede sig fra sted til sted i din krop, så freden får mulighed for at fylde hele kroppen, så godt som det er muligt.
5. Når du føler dig mere afslappet, kan du afslutte øvelsen, åbne øjnene og kigge dig rundt. Øvelsen er nu slut og kan laves alle vegne, du befinder dig; i venteværelset, på solsengen, stranden, i bussen e.a.

2. Regulering af kroppen i nuet
Dette er en klassisk øvelse i terapi og kan bruges til at regulere indre uro, følelser, og tankemylder. Den kan endvidere udøves alle de steder, du befinder i dig.

Start med at beskrive din kropslige uro fra 0-10. 0 betyder at din krop er helt i ro og 10 er, at du næsten ikke kan holde ud at være i dig selv.
Kig nu rundt, der hvor du er og find 5 ting du kan se. Nævn dem i dit indre eller sig det højt.
Derefter finder du 4 ting du kan høre.
Du går videre til 3 ting du kan mærke (dine bukser på benene, dine hænder på lårnene e.a.)
Nu kan du prøve at se, om der er 2 ting du kan dufte.
Sidst men ikke mindst prøver du at lægge mærke til, hvad du kan smage i din mund.
Afslutningsvis ser du på din skala fra 0-10, og hvor du ligger henne nu i forhold til kropslig uro.

3. At rumme følelser

Denne øvelse hjælper dig på vej til ikke at blive kapret i ubehagelige følelsestilstande.

Sæt dig et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret og sæt tid af til at udføre øvelsen.
Luk øjnene og start med at observere din vejrtrækning. Lad den være som den er og prøv ikke at ændre på den.
Prøv at mærke dine fødder i gulvet. Mærk ryggen mod ryglænet, arme på armlæn og underlår i sædet.
Find nu en situation, der irriterer dig/irriterede dig. Gå dybere ind i situationen og husk den i alle detaljer.
Så går du i kroppen og mærker, hvad der sker der. Læg særligt mærke til symptomerne, der opstår i din krop i forbindelse med ovennævnte situation.
Skift nu din opmærksomhed til din ryg, der støttes af stolen, bemærk fødderne i gulvet og tryk dem eventuelt lidt ned og lad derefter dine øjne kigge rundt.
Hvad sker der nu med dine kropssymptomer?
Gå tilbage til situationen, der irriterede dig.
Prøv igen at tænke på situationen og bemærk hvad der sker i din krop.
Du gentager nu samme kropsbevidsthed ved, at du mærker underlår i sædet, fødderne i gulvet, ryggen mod ryglænet og grounder dig selv på ny mens du
kigger rundt.

4.Tanker og kroppen

Sidste øvelse i denne omgang lærer dig, hvordan du kan dæmpe tankemylder og adsprede dig med kropsbevidsthed.

Sæt dig eller læg dig et roligt sted.
Find en tanke, der ofte gentager sig i dit hoved.
Accepter din tanke med medfølelse og uden at dømme den. Sig inde i dig selv ”Jeg lægger mærke til mine tanker og de er velkomne”.
Nu vender du din opmærksomhed til kroppen. Find et sted i kroppen hvor der er roligt/mere roligt eller neutralt. Bemærk din vejrtrækning.
Hvis tanken dukker op igen så bemærk den men fokuser på din krop igen.
Bliv ved med at pendulere mellem at acceptere tanken, der opstår og kroppen med nysgerrighed.
Prøv efterhånden at blive længere tid i kroppen for hver gang tanken opstår.
Læg nu mærke til hver der sker efterhånden, som du træner lige nu, om noget bliver lettere og om tankerne bliver færre i løbet af øvelsen.

Du er nu igennem 2 del af artiklen om kropsbevidsthed. Min næste artikel i november vil tillige omhandle kropsbevidshed, og du vil lære mere om opbygning af ressourcer, flere måder at grounde på samt yderligere stabiliet i kroppen.

Hvis du kender nogen, der har brug for at få mere kontakt med deres krop på en tryg måde, er du velkommen til at dele mit nyhedsbrev. Du kan endvidere kontakte mig om spørgsmål på tlf.nr. 21 69 85 93, www.marinafrost.dk eller mfa@marinafrost.dk. Jeg befinder mig på Facebook under ”Psykoterapeut mpf Marina Frost Andersen”, lægger dagligt inspiration op, hvilket også gælder Instagram under ”Frostterapi”. Er du tit på Linkedin, kan du læse om min professionelle baggrund på siden ”Psykoterapeut Marina Frost Andersen”.