Vil du gerne være/forblive rask?

Hvorfor er det en god ide, at du stifter bekendtskab med dit eget nervesystem?

……fordi du gerne vil være/forblive rask!

(Del 1) Det kunne virke som om, at jeg med denne artikel for februar vil nørde i den dybere menneskelige anatomi. Det er ikke meningen, men i stedet ønsker jeg, at du giver dig selv en mulighed for at lære din krop endnu bedre at kende, så du kan holde dig rask både psykisk og fysisk.

Ligesom jeg arbejder med SE-terapien som kropsligt redskab, jf. min artikel for januar 2023, bruger jeg også Steven Porges ”Polyvagale teori” til at undervise mine klienter i deres nervesystem, så de komme i bedring.

Jeg oplever de fleste får en betydelig større forståelse, motivation og handlekraft til håndtering af deres helbred, når de lærer mere om deres nervesystem.

Følg nu med mig, og få større indsigt i, hvor meget du selv kan gøre for dit mentale og fysiske helbred.

Du er født til kontakt

Når du bliver født med din aller første vejrtrækning, starter du en livslang proces, der er rettet mod at føle dig tryg både i kroppen, i dine omgivelser, og i dine relationer med andre mennesker.

Dit autonome nervesystem (ANS) er dit personlige overvågningssystem, som scanner alting og ubevidst stiller spørgsmålet; Er jeg tryg eller er jeg ikke tryg?” (uden involvering af din tænkende hjerne). Steven Porges, udvikleren af den Polyvagale teori, bruger ordet ”neuroception” der betyder, at dit nervesystem hele tiden er på udkig efter signaler på sikkerhed, fare eller livsfare. Vi er meningssøgende væsener, men dine oplevelser og erfaringer starter altid ordløst (neuroception) og skaber derefter din måde at se og leve livet på.

En smule ”nørderi”

Som tidligere beskrevet på min blog om det autonome nervesystem, arbejder ANS – meget forenklet – i to grene; den sympatiske gren (speederen, der opbygger energi) og den parasympatiske gren (der bremser energien, så du kan slappe af).

Dr. Porges opdagede et hierarki, der er udviklet i os mennesker gennem tiderne i forbindelse med de to grene, og hvert niveau i hierarkiet hjælper os med at reagere på hver deres måde. Når vi kommer ud for en ulykke, bliver overfaldet, skal forsvare os e.a. er disse mekanismer med til, at vi kan komme ud på den anden side, blive raske og velfungerende igen.

Hvorfor er det så vigtigt for dig at vide i din dagligdag?
Fordi du bevæger dig gennem disse systemer hele tiden i din dagligdag, og medmindre du er opmærksom, forbliver du i overlevelsessystemer, der gør dig syg på sigt. Hierarkiet er der til at hjælpe dig, når der virkelig er fare på færde, men belaster dig, når der ikke er det. Summa summarum kan din fortid opbygge så meget energi i din sympatiske gren i nervesystemet, at du stort set konstant befinder dig i et overlevelses modus.

Hierarkiet ser ud som følger;

Det dorsale system:

Dette er din ældste nervesystemstilstand i evolutionen, og er en immobilisering af din krop. Du mærker ikke rigtig noget, du er ikke nærværende, du føler ikke rigtig dine følelser, du er slap, hjælpeløs og svag.

I am far away
In a dark and forbidden place
I make no sound
I am small and silent and barely breathing
Alone where no one will ever find me
– Deb Dana

Når det vilde dyr angriber, og der ikke er nogen flugtmulighed, går kroppen i freeze tilstand og smerte forsvinder (når jeg arbejder med akutte traumer, så som bilulykker, overfald, styrt m.v. er der meget ofte en freeze tilstand i mine klienters krop). Det er den tilstand, hvor vi også oplever depressionen ”jeg kan ikke overskue noget”, ”jeg er tung, træt og ligeglad”, ”jeg kan ikke se meningen med livet” etc. I dagligdagen berører vi den dorsale tilstand ved ”jeg orker ikke lige nu”, ”det nytter ikke at ændre på noget”, opgivende gråd i situationen, ordløshed m.v.

Det sympatiske system:

Denne del af nervesystemet er det næstældste i evolutionen, og gør dig klar til handling. Kroppen frigiver adrenalin, der gør dig i stand til at flygte eller kæmpe. Hjertet banker hurtigere, vejrtrækningen bliver overfladisk og musklerne spænder i din krop.

Til hverdag kan den sympatiske tilstand vise sig ved eksempelvis skæld ud, råb, raseri, afstraffelse, hævn, flugt m.v.

Det ventrale system

Denne senest udviklede del af dit nervesystem er det område, hvor du mærker tryghed og sikkerhed. Du føler dig godt tilpas sammen med andre mennesker, du er nysgerrig, du er i stand til at lære, have overblik og humor og grin følger naturligt med, når du er der.

I dagligdagen mærker du det ved at se på dine medmennesker med venlighed, du kan løse opgaver og se dig selv lykkes og fejle uden at dømme dig selv, du bemærker din kropstilstand og er til stede med det, der viser sig i kroppen, du forstår andres og din egen adfærd med indblik og rummelighed.

”Den autonome stige”

Nu er vi nået til den mere konkrete del af det, du kan starte med at lægge mærke til og ændre på.

Begrebet den autonome stige beskriver det hierarki, jeg har omtalt tidligere i min artikel; Det dorsale, det sympatiske og øverst oppe det ventrale system.

Hvordan skifter vores opfattelse, når vi bevæger os ned af stigen mod det nederste dorsale system og tilbage op til den øverste del af det ventrale system.

Det foretrukne ventrale system er der, hvor du har det bedst, jf. ovenfor, og det er der, du kan lære at komme op ved at kende dit eget mønster i dit autonome nervesystem.

I det nedenstående eksempel, der er anonymiseret, beskriver jeg, hvordan min klient skifter trin på stigen og kommer ned i overlevelsesmekanismer, som kunne være endt med at blive en vedvarende tilstand, der gjorde hende syg.

Sara har haft en god morgen. Børnene er afleveret i skolen uden problemer og der er god tid til, at hun skal møde på arbejdet. Hun har nået at spise morgenmad, forberede dagens møder og synger i bilen på vej derind. Da hun ankommer, og hendes kollegaer hilser venligt og indspørgende, føler hun sig klar til første afdelingsmøde. Under mødet opdager Sara, at det arbejde, hun har forberedt, ikke bringes op af hendes chef, hun forbigås og to af hendes kollegaer får den opgave, hun troede var tildelt hende. Mødet slutter, og Saras dag præges nu af vrede og irritation. Humøret er påvirket, da hun kommer hjem til familien og desværre gentager samme situation sig på næste afdelingsmøde hvor hendes arbejde og forberedelse stadig ikke italesættes. Nu ændrer Saras indre dialog sig til, at hun ikke ønsker at være ansat i firmaet mere, og lysten til at stå op og gå på arbejde mindskes dag for dag. Sara bliver mere træt generelt, kan ikke overskue opgaver, og begynder lige så stille at sove dårligere om natten.

Sara bevæger sig på stigen fra det øverste ventrale system med overskud, overblik, ro og glæde til det sympatiske niveau med vrede og modstand ned til det dorsale system, hvor hun føler sig opgivende og energiforladt.

I terapien finder Sara ud af, at hendes mønster består i at rette vreden indad i stedet for at vende vreden til handling. Hun undgår konflikter for enhver pris, da hendes historie med en dominerende far, der råbte både af moderen og hende selv, får hende til hellere at ville flygte (sympatisk system) end at bringe sig selv op på afdelingsmødet og risikere en konfliktsituation. Sara lærer sit nervesystem at kende i terapien og får et nyt syn på vrede, idet hun finder ud af, at hun kan bruge den sunde aggression som en drivkraft. Hun bruger sin læring til at få taget hul på en samtale med chefen, der ender med at få hende tilbage på sporet i det firma, hun er ansat.

Hvad er så dit næste skridt?

Denne indledende artikel har jeg skrevet med henblik på, at du kan begynde at forstå dit autonome nervesystems rolle og dine mønstre i forhold til at skabe tryghed i dit liv. Med den viden vil du være i stand til at genkende, hvor du er henne på den autonome stige i en hvilken som helst situation, og dermed få dig selv ud af den overlevelsestilstand du befinder dig i.

Du har meget mere til gode.

I min kommende artikel (del 2) i marts måned giver jeg dig masser af viden om, hvornår du befinder dig hvor på stigen, og hvordan du genkender dine mønstre. Jeg giver dig tillige øvelser med, så du ved, hvad du skal gøre for at komme ud af de overlevelsestilstande, du befinder dig i.

Har du spørgsmål eller ønsker du at komme i gang med at få det bedre bl.a. ved hjælp af forståelse af dit nervesystem, kan du kontakte mig på mail mfa@marinafrost.dk . Du kan også ringe til mig på tlf. 21 69 85 93 og jeg vil informere dig om, hvad jeg kan hjælpe dig med.