Undgåelse
Jeg har valgt at skrive oktober måneds artikel med overskriften ”UNDGÅELSE” ud fra en mangeårig og hyppig erfaring med mine klienter og undgåelsesadfærd.
Undgåelsesadfærd er, som det ligger i ordet en adfærd, der bygger på at undgå. Undgå at handle, holde sig væk, undgå at prøve noget af, og se hvad der sker.
Artiklen vil indeholde beskrivelse og eksempler på, hvad undgåelsesadfærd kan være, hvorfor du vælger at undgå, hvorfor det ikke er en sund adfærd for dig, og hvordan du bliver bevidst om ikke at undgå samt konkrete råd til at gøre noget ved det.
HVAD ER UNDGÅELSESADFÆRD?
(Nedenstående fortællinger er alle fra klienter i opstart af terapi).
- ”Jeg har ikke brugt en elevator i mange år!! Hver gang jeg nærmer mig en bygning med flere etager, løber mine tanker løbsk og mit hjerte banker hurtigere, for tænk nu hvis jeg bliver nødt til at tage elevatoren!”
- ”Det meste af mit liv er gået med arbejde, aftaler, rejser, træning og jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for ikke at føle, hvordan jeg egentlig havde det. Jeg blev rastløs, når jeg sad stille for længe og jeg sørgede tit for ikke at være alene. Til sidst kunne jeg ikke ”løbe” mere, fordi min krop, min nattesøvn og mine tanker var så påvirkede, at jeg måtte sygemelde mig fra mit arbejde. Jeg har aldrig kunne forene mig med at skulle gå i terapi, da jeg tit endte med at overbevise mig selv om, at det ikke virkede. Jeg måtte helt ud i en sygemelding, før jeg tog mig selv alvorligt!”.
- ”Når jeg tænker tilbage, har jeg godt været klar over, at noget i mig var ude af balance. Hver gang jeg overværede en konflikt på arbejdet, i familien, ja selv på gaden, vendte jeg rundt og gik den anden vej. Jeg har altid sørget for ikke at havne i konflikter, der involverede mig selv direkte, ved at glatte ud, please og hvis jeg kunne, slå situationen hen i spøg. Jeg endte med at blive mere og mere ked af det, grådlabil og forsøgte at dulme min frustration ved at spise søde sager om aftenen!”
Ovenstående udfordringer er alle eksempler på undgåelse.
Adaptive og maladaptive følelser har forbindelse med undgåelsesadfærd.
At en følelse er adaptiv betyder, at den hjælper dig med at tilpasse dig til din verden og det du møder, hvor det modsatte er tilfældet med en maladaptiv følelse.
Undgåelsesadfærd er forbundet med maladaptive følelser, da det involverer, at du undgår at tænke og føle ting, der er ubehagelige for dig. Med andre ord betyder undgåelsesadfærd, at du prøver at undgå følelsesmæssigt ubehag i stedet for at håndtere eller rumme det.
Du kan læse mere om det at håndtere følelsesmæssigt ubehag i min artikel ”Hvordan håndterer du ubehagelige følelser” fra september måned.
HVORFOR VÆLGER DU UNDGÅELSE?
Undgåelse hører tæt sammen med gamle oplevelser af nederlag og gamle oplevelser af ikke at kunne, trods ihærdige bestræbelser på at klare netop det, du havde sat dig for. Det er forbundet med angst og fobier, og er selve fobi’ens indhold.
Der er mange situationer, vi som mennesker undgår, i stedet for at se dem i øjnene; den svære samtale med en ven, lønsamtalen på jobbet, afgrænsningen af den irriterende kollega m.v.
Som tidligere beskrevet, handler det om at undgå ubehagelige tilstande, så som frygt, knude i maven, klump i halsen, rystende stemme, generthed, skam, nederlag osv.
Lider du af angst, er der en større sandsynlighed for at du har undgåelsesadfærd. Desværre ved man i dag, at det er med til at forøge angsten, hvilket du kan læse mere om i næste afsnit.
Hvis du har lidt af angst i mange år, kender du til at undgå situationer, der medfører ubehag, og det kan være svært for dig at finde nye strategier til at håndtere din undgåelsesadfærd.
HVORFOR ER UNDGÅELSE USUNDT FOR DIG?
Vores biologiske hjerne fungerer på en måde, hvor overlevelse hele tiden er på ”dagsordenen”. Det vanemæssige og velkendte er den sikreste vej og vores ældste hjerne ”Reptil-hjernen” skaber uro, når noget viser sig som gamle ubehagelige erfaringer eller nye uprøvede handlinger.
Hvis vi bliver ved med at begrænse os selv ved ikke at rumme ubehaget og ”fortælle” vores organisme, at det er farligt, vil der udspille sig en ond cirkel, der kan gå hen og blive mere og mere livsbegrænsende for os.
”I starten turde jeg ikke tage bussen, fordi chaufføren kørte så stærkt, men jeg oplevede det samme i metroen, hvor farten gjorde mig mere og mere urolig og når jeg sad ved siden af i en bil som medpassager, bad jeg hele tiden min ven om at sætte farten ned. Til sidst kunne jeg kun cykle til arbejde….!”
Ovennævnte eksempel viser, at fobier ”smitter” og de griber om sig og begrænser din levevis i større og større omfang.
Jeg vil i næste afsnit give dig nogle øvelser, så du kan komme i gang med at træne din undgåelsesadfærd.
HVAD GØR DU HELT KONKRET FOR AT HÅNDTERE DIN UNDGÅELSESADFÆRD?
Bliv bevidst om, hvornår det sker!
Giv dig selv en mulighed for – nu du læser min artikel – at gennemgå hvor tit og hvornår, det sker for dig. Skriv det eventuelt ned og læg mærke til, hvornår det sker fremover.
Benyt dig af mine råd i artiklen fra september måned!
Jeg beskriver i min artikel, ”Hvordan håndterer du ubehagelige følelser”, hvordan du kan øve dig i et rumme ubehag i forbindelse med frygt, angst, vrede og frustration.
Gå i gang med at find ud af, om du har redskaber, der kan afhjælpe dig i en given situation!
- Få en ven eller en veninde til at hjælpe dig med at komme i gang med at bruge en elevator, så I langsomt først træner dig til at gå ind og ud, og derefter afprøve elevatoren efter nogle gange.
- Øv dig i konflikthåndtering ved at sige nej til sælgeren, ekspedienten, din kæreste, m.v.
- Skriv en tale sammen med din ven og lav en dialog til festen frem for en monolog, og øv dig i opmærksomheden med henblik på at bearbejde din generthed og frygt for at holde en tale.
Benyt dig altid af små skridt.
Lad være med at forvente, at du kan det hele fra dag ét, og prøv dig frem bid for bid til du føler dig tryg i det, du kan håndtere og gå så videre.
- Start med at udtrykke dine holdninger sammen med din kæreste, bedste veninde e.a. og lær at I kan have forskellige meninger, selvom I diskuterer for og imod og fortsæt derefter på arbejdspladsen, så er du godt i gang med at bearbejde din konfliktskyhed.
- Forhør dig hos andre der har prøvet terapi om, hvad de har taget med sig, læs så meget du kan om det, og bestil derefter en indledende samtale for at se, hvad det er, uden at du forpligter dig m.v.
Få dig en ”træningspartner”!
Hvis du er klar over, at du har undgåelsesadfærd, kunne du prøve at få et familiemedlem eller en ven til at hjælpe dig med at være på rette spor. Vedkommende kan spørge dig, om du har fået talt med din kollega om det, der irriterer dig, om du har fået snakket med din veninde om, at hun aldrig kommer til tiden eller få din ”træningspartner” til at høre dig i din tale til festen og øve, så du ved du får den holdt mv.
Undgåelsesadfærd kan medføre alvorligere udfordringer end det jeg har beskrevet ovenfor.
Hvis du eksempelvis vælger at afslutte dine venskaber i stedet for at arbejde dig igennem problemerne med dine venner og føler dig mere og mere ensom, kan det være et tidspunkt, hvor du må overveje, om terapi ikke er nødvendigt for dig. Tristhed, ensomhed og magtesløshed kan i værste fald lede til depression.
Du kan finde mig på www.marinafrost.dk, LinkedIn, og Facebook under ”Psykoterapeut MPF Marina Frost Andersen” og du kan altid kontakte mig på mfa@marinafrost.dk, eller på tlf. 21698593 – sms eller opkald, hvis du har spørgsmål. Du er velkommen til at dele min nyhedsmail med andre, du tænker kunne have gavn af artiklen.