UNDGÅ STRESS I JULEN – 5 RÅD DER VIRKER!
Hvis dine huskelister bliver længere og længere, din tid kortere hver dag og du glemmer ting, så kig med her, hvordan du kan gøre det bedre for dig selv de sidste dage op til jul:
1. Start hver dag med at få overblik over dine gøremål for dagen. Når du alligevel sidder ved morgenkaffen, kan du danne dig et overblik ved at skrive ned evt. i kalenderen/på en blok/på telefonen, hvad du skal nå og vær realistisk, så du ikke skriver for meget på.
2. Når du har fået overblik, skal dine gøremål prioriteres.Det er en vigtig opgave at prioritere, da du måske skal justere listen i løbet af dagen. Dit stressniveau vil dæmpes, når du ved, du har nået de vigtigste ting inden aften, mens andet kan vente til dagen efter.
3. Punkterne på listen skal ikke kun handle om dit arbejde og julen. Det er vigtigt, at du også får dig selv med på listen. Motion er f.eks. vigtigt at få puttet ind, så meget det er muligt. Vi ved, at stress forhøjer stresshormonet cortisol i kroppen og motion forbrænder cortisol. Tid til at gå dig en tur, cykle, svømme eller hvad du end dyrker af motion gør, at din reaktion på stress begrænses.
4. Måske er det lidt sent at ændre på nu, men er du allerede udbrændt, er det vigtigt for dig at prioritere juledagene. Det kan du gøre ved ikke at være den, der både holder juleaften og julefrokost. Det, at du skaber dig nogle fridage, inden du skal tilbage på arbejde, kan gøre underværker. Hvis dagene allerede er planlagt, så prøv at uddeligere til de forskellige familiemedlemmer. Gudskelov bliver det mere og mere almindeligt.
5. Sidst men ikke mindst er dine relationer lige så vigtige i julen som på andre tidspunkter af året. Øv dig i nærhed og kontakt med dem du holder af. Giv flere kram, få tid til de nære og givende samtaler evt. efter gaverne er delt ud eller når maden er spist. Nærhed og kontakt med andre bringer dit nervesystem i bedre balance, sænker blodtrykket og mindsker cortisolniveauet.
Kontakt mig, hvis du ønsker flere oplysninger om, hvordan du bedst kan slappe af i feriedagene. Se mere her på min hjemmeside om stress og stresssymptomer.