STRESS – Hvad siger din indre stemme?
Jeg kan hjælpe dig med en mere positiv indre dialog!
Når du er ramt af stress foregår arbejdet tilbage til din sunde balance på flere niveauer: Eksempelvis kan nævnes dine mønstre, dine krav til dig selv og planlægning af dine hverdage samt ikke mindst den måde du taler til dig selv på.
Dine tanker og din indre dialog præger både dit energiniveau og dit humør. Jeg lærer dig, hvordan du med et andet overblik end tidligere i dit liv kan forholde dig til dine tanker.
Det handler blandt andet om at skelne mellem “observations”-sproget og “evaluerings”-sproget i dine tanker. Observationstankerne forholder sig til kendsgerningerne, evalueringstankerne vedrører dine fortolkninger af kendsgerningerne.Du kan lære, hvordan du udfordrer din evaluerende tænkning og andre vanemæssige tankemønstre, samt din selvopfattelse.
På baggrund af dine livserfaringer har du opbygget din selvopfattelse og denne opfattelse har en stærk indvirkning på dit dagligliv. Selvopfattelsen kan blive for statisk og give dig et kontinuerligt evalueringssprog, der uundgåeligt vil medføre stress.
Kontakt mig på mfa@marinafrost.dk eller tlf. 21 69 85 93 og find ud af, hvordan du får brudt den onde cirkel.