Tankemylder og angst - Marina Frost

”Du lider ikke fordi du har tanker. Du lider, fordi du dømmer dem, modstår dem, tror på dem, vælter dig i dem eller identificerer dig med dem” – ukendt

Min artikel omhandler forbindelsen mellem dine tanker og dine følelser, særligt følelsen af angst. Artiklen tager udgangspunkt i min kliniks overvejende terapeutiske retning – SE-terapi – og er videnskabeligt funderet.

Kært barn har mange navne;

”Tornado-tanker”, ”Mylder-tanker”, ”Tankemylder” (bruges i denne artikel), ”Grublerier”, ”Rumination”, bliver ofte brugt, og de fleste har prøvet det og ved hvad det handler om. Mange lider under det, og jeg bruger bevidst lider, da det er så tyngende, at det kan have været medvirkende til bl.a. en invaliderende angst.

Hvad er tankemylder?

Der findes to kategorier af tanker; Den ene slags, er den anvendelige tænkning. Du planlægger din dag, din transport, din uge, praktiske ting, løser en opgave m.v. Denne kategori dræner dig oftest ikke for energi, påvirker ikke dine følelser eller forhindrer dig i at sove.

Den anden kategori er en mental overaktivitet, altså tankemylder.

Dine tanker gentager sig, kører i ring og springer fra det ene emne til det andet, oftest i en nedadgående spiral. Du kan ikke finde ro, ligger vågen om natten og/eller vågner måske allerede om morgenen med tankerne, der kører rundt med dig.

Men hvad kan tankemylder egentlig medføre, når det tager overhånd i dit liv. Det meste almindelige er, at du udvikler en form for ængstelighed eller angst.

Hvad er angst?

Helt generelt kan man definere angst som en ubehagelig følelsestilstand, der er ledsaget af psykiske og kropslige reaktioner. Overordnet tales der om to former for angst;

Den hensigtsmæssige angst, som er en naturlig reaktion på fare – og angsten forsvinder, når faren er drevet over.
Den uhensigtsmæssige angst, der opstår uden, at der er tale om en reel fare, og som kan have flere forskellige fremtrædelsesformer.

Der findes forskellige betegnelser for den uhensigtsmæssige angst. Der kan være den generaliserede angst, hvor angsten er der konstant, og man har svært ved at sige, hvad man er angst for, og sluttelig kan man blive angst for angsten. Der kan være den depressive angst, hvor man påtager sig skyld for stort set alt, selv den lidelse der findes i verden og reagerer depressivt på f.eks. nyheder i fjernsynet. Den sociale angst er meget almindelig i min klinik, og den er forbundet med de tanker, man har om andre, og hvad andre mener om en selv.

Angst kan også give sig udtryk i fobier, – som nævnt ovenfor bl.a. den sociale angst/fobi.

Du kan blive bange for at flyve, sejle, køre på broer, i elevator, ja, måske endda at sidde i en bil. Der findes mange forskellige former for fobier, og ovennævnte er ikke fyldestgørende, men dine tanker forstærker din fobi.

Angst kan også opstå i forbindelse med traumatiske oplevelser. Ved akutte traumer, såsom bilulykker, overfald, operationer mv. kan ”tiden” stå stille i kroppen på tidspunktet for hændelsen, og den indestængte energi, der ophobede sig i kroppen, og ikke blev afviklet på ulykkestidspunktet, vil forårsage en masse uro, deriblandt angst, som ikke kan komme ud af din krop.

Angst, tanker og kroppen

”Hvorfor stoler du på alt hvad du tænker? Når du ikke stoler på alt, hvad du hører….?.”

Mange klienter, der starter i min klinik, ved ikke, at følelser er energi i kroppen. De fleste tænker følelser er bare følelser, hvilket er helt naturligt.

Som mennesker fungerer vores nervesystem – lidt forenklet beskrevet – i to grene; en gren vi opbygger energi fra og en gren, hvor der ”trykkes på bremsen”, energien kommer ud, og vi lander i en mere afslappet tilstand. Når du eksempelvis trækker dit vejr, bruger du grenen i nervesystemet, der opbygger energi, og når du puster ud, kommer du over i den anden gren, hvor kroppen giver slip. Følelser, så som vrede, ked-af-det eller glæde bygger alle energi op i dit sympatiske nervesystem, og burde faktisk komme ud af din krop, når følelsen rettes det rigtige sted hen eller situationen i hvilken følelsen er opstået, overstås.

En følelse i kroppen mærkes altid samtidig med et kropssymptom. Tristhed kan give en klump i halsen, trykken bag øjnene, eller trykken for brystkassen. Vrede kan f.eks. give sig udtryk i knude i maven, spændte kæber m.v. Vores nervesystem arbejder 24/7 på at holde kroppen i balance, og derfor skal følelser, der opstår som energi i kroppen, også ud af kroppen på den ene eller den anden måde. Det er, som at forestille sig, at et glas fyldes med vand, og jo mere vi fylder i glasset desto større er risikoen for, at vandet flyder over, og indestængte følelser kan f.eks. medføre den uhensigtsmæssige angst ”glasset flyder over”.

Alle ved, at tanker sidder i hovedet/hjernen, men ikke alle ved at de uhensigts-mæssige tanker (jf. ovenfor) er i direkte forbindelse med din krop hele tiden. Det gamle udtryk ”Tanker er toldfri” gælder altså ikke helt i sammenhæng med tankemylder.

Når du giver en tanke opmærksomhed, f.eks. ”jeg vil også denne gang føle mig udenfor til festen”, stiger din energi i den ene gren af nervesystemet, som er indbygget i dig til, at du kan præstere med kraft, muskler, og vejrtrækning, hvorfor kroppen belaver sig på noget, der ikke er virkeligt i en fremtid, der måske slet ikke bliver aktuel. Energien, der opbygges i dig, som biologisk blev skabt til at ”bygge huler, flygte fra rovdyret – som urmennesker – bliver ikke afviklet når ’hulen er bygget”, eller ”du er sluppet væk fra rovdyret”. Den bliver ved med at sidde i dig.

Hvordan opstår denne lidelse?

Får du tankemylder, fordi du har angst eller får du angst fordi du har tankemylder?

Din måde at være i livet på bliver skabt helt tilbage fra, du bliver født.

Nervesystemer ”smitter” nervesystemer (og endog ved man i dag, at generationer påvirker nye generationer i større grad end hidtil antaget, hvorfor eksempelvis traumer kan nedarves).

Var dine forældre trygt tilknyttede med balance i sig selv, ro og overskud, ville der have været ’plads’ til at vise alle dine sider som menneske. Følelser, handlinger, humør m.v. ville være blevet modtaget med rummelighed og kærlig vejledning. Det at mærke dine følelser, og vise dem var naturligt i din barndom, hvilket du dermed ville tage med videre i dit voksenliv.

Hvis det ikke var tilfældet, og der ikke var plads nok til hele dig, begynder børn helt automatisk at lukke ned for dele af sig selv. Det, at vise følelser i familien som f.eks. vrede, blev jo ikke modtaget godt af de nærmeste tilknytningspersoner, hvorfor barnet lukker ned for følelsen og dermed kroppen. ”Livsstrategien”- på ubevidst plan – ændres til ”det at vise den følelse/disse følelser, giver mig ikke kontakt med mine forældre, så jeg må tænke mig ud af situationerne i stedet og gøre mig mere umage”. Det mentale plan kommer til at dominere, og tankemylderet er født.

Kropsligt samler al den følelsesmæssige energi sig, og kan ikke komme ud. Depressioner, angstanfald, psykosomatiske sygdomme kan opstå, idet fastlåste energier kan forårsage en masse ballade i kroppen. Ofte oplever jeg klienter give udtryk for frustration, da samtale-/kognitiv terapi ikke har virket på lang sigt, og forklaringen findes i de neurologiske (fastlåste) baner i hjernen samt kroppens erfaringer, der kører i gamle gentagne overlevelsestilstande.

Ovenstående ubalancer med dine tilknytningspersoner i barndommen går under betegnelsen ”tilknytningstraumer”.

Akutte traumer kan, som tidligere beskrevet, tillige tilbageholde energi i kroppen. I forbindelse med en eventuel ulykke har kroppen en kæmpe energi fastlåst, som den forsøger at afvikle (hvilket udelukkende kan gøres i traumeterapi), og hjernen træder til og forsøger at løse og komme af med ubehaget, f.eks. angst, i form af tanker. Med andre ord tankemylder/rumination.

Kroppen i fokus – SE-Terapi

Der findes mange forskellige terapiformer, og da vi er forskellige som mennesker med hver vores historie, er det en meget positiv udvikling, at det er muligt at vælge.

Der er næsten altid en følelsesmæssig vanskelighed – noget der er er blevet uudholdeligt eller ikke længere tåleligt – bag de symptomer, der motiverer folk til at kontakte mig. Tankerne en del af problematikken hos alle!

Som udgangspunkt arbejder jeg med at udvide de følelsesmæssige oplevelser til så meget af kroppen som muligt og lære dig at tolerere dem i længere tid. Der er efterhånden både teoretiske og empiriske beviser for effektiviteten af denne fremgangsmåde – ikke kun følelsesmæssigt – men også fysisk, kognitivt, adfærdsmæssigt og relationelt. Er du i stand til at rumme store udsving i dine følelser, vil hjernen efterhånden følge med, og svære situationer blive mindre ”farlige”, hvorfor den del af hjernen, der har med fornuft, og overblik at gøre får mere plads.

Er du i stand til at mærke din kropssymptomer, rumme følelser og leve med en vågen bevidsthed om disse, mindskes tankemylderet automatisk. Den energi, jeg har beskrevet ovenfor, kommer ud af din krop og samles dermed ikke i dit hoved, og du vil efterhånden ikke mærke tankemylder. Samtidig vil du opdage, at du begynder at sætte spørgsmålstegn ved de uhensigtsmæssige tanker, du når at registrere. Du kommer, om jeg så må sige, hjem i dig selv.

Dine mønstre kan du have gået med i årtier, ja måske endda hele dit liv, hvorfor det tager tid at ændre, og det vil være hensigtsmæssigt for dig at sætte tid af til at få det bedre, og særligt kropspsykoterapi vil hjælpe dig på vej.

Du kan finde mig på www.marinafrost.dk, Linkedin, Facebook ”Psykoterapeut mpf Marina Frost Andersen”, Instagram ”frostterapi”, og du kan altid kontakte mig på mfa@marinafrost.dk eller på tlf. 21 69 85 93, hvis du har spørgsmål.

Må gerne deles.