STRESS – Hvordan lærer du at sætte tempoet ned?

Travlhed på arbejdet – mange aftaler privat!

Vi kan alle havne i en periode, hvor der er rigtig travlt på arbejdet og samtidig alt for mange aftaler i fritiden.

Det kan både være sjovt og spændende i en periode, men uroen kan også begynde at melde sig, og måske kender du til, at det pludselig kan være svært at geare ned og søvnen bliver påvirket af det.

Når du planlæger, træffer beslutninger, har møder på arbejdet og er oppe i tempo, påvirkes din indre kemi også. Signalstofferne Adrenalin og Dopamin pumpes ud i kroppen og det er dem, der driver dig til at præstere mere og mere. Dopaminen er også et belønningssystem, der gør at du føler velvære, når en opgave er fuldført.

Problemet er bare, at du ikke kan blive ved med at fylde “benzin” på, da kroppen tilsidst begynder at protestere og i sidste ende brænder sammen. Du har brug for at finde tilbage i balance, og hvordan lærer du så at sætte tempoet ned?

Der skal andre drivstoffer til at geare ned med og det vigtigste drivstof hedder Oxytocin. Det er det, der giver dig ro, balance og overblik.

Måden at fremkalde Oxytocin i kroppen på, er at starte med at lave et sceneskift;

– Indstil dig på, at du nu er hjemme, og du skal træffe beslutning om, hvad der er et sceneskift for DIG (musik, en gå-tur, leg med børn, meditation, ti min. i lænestolen etc.) Det vigtige er, at det er DIT sceneskift, og det passer lige til dig.

– Dernæst kan du selv fremkalde Oxytocin og markant hjælpe kroppen ved at; gabe flere gange, trække vejret helt ned i maven gentagne gange, kram, kys, kæle med hunden eller katten samt i det hele taget udøve bevidst nærvær.

Det vigtigste er at du registrerer overgangen fra arbejdet til fritiden og handler ud fra dette. Dopamin og Adrenalin skal skiftes ud med store doser af Oxytocin. Du vil sikkert mærke at Dopaminen bliver ved med at “trække” i dig og tankerne vil kredse om “jeg kan da lige sætte en vask over, tømme opvaskemaskinen, svare på mails…e.a.”. Her er det din øvelse at holde fast i sceneskiftet og blive i det.

Kontakt mig gerne på tlf. 21 69 85 93 eller mfa@marinafrost.dk, hvis du ønsker mere præcise redskaber, der passer til dig.