Hvordan ved du, at du er traumatiseret?

Traumer er betydelig mere almindelige end de fleste er klar over.

Den almene holdning til traumer er, at det viser sig som alvorlig PTSD med flashbacks, ukontrolleret raseri, mareridt (soldater, der har været i krig) – som naturligvis også finder sted – men i virkeligheden viser traumer sig i mange forskellige former. Traumer kan forekomme ved hændelser som umiddelbart ikke virker traumatiserende udadtil, og den indestængte overlevelsesenergi kan vise sig på måder, der ikke altid er åbenbare.

I denne artikel for februar måned beskriver jeg, hvordan du kan gå rundt med udiagnosticerede traumer i kroppen, hvordan de kan vise sig samt hvad traumer også kan være.

Jeg vil anbefale dig at tage nogle pauser, når du læser artiklen for at se, om du kan relatere dig til nogen af mine beskrivelser og/eller om du kender nogen, der har symptomerne.

Det er ikke muligt at heale sine traumer på egen hånd, og traumer går ikke væk af sig selv!

Hvad skal du lægge mærke til?

Modstand

1. Du føler du sidder fast i livet og ikke rigtig kommer nogen vegne.
2. Progastinering. Du ved, at du skal gøre noget, men får det ikke gjort.
3. En følelse af passivitet, usynlighed, du trækker dig og kan ikke finde din drivkraft.
4. Du har informationerne, men kan ikke omsætte det til handling i dit liv.
5. Alting føles besværligt og tungt.
6. Dine tanker kører i ring og ofte med negativitet omkring dig selv.
7. Du har ikke rigtig kontakt med din vrede.

Denne kategori – se mine tidligere artikler om fight, flight, freeze fra oktober, november og december 2023 – hører ind under freeze tilstand i det autonome nervesystem. At sidde fast i freeze tilstand er en traumetilstand.

Et ”sundt” liv uden følelsen af sundhed

1. Du spiser sundt og motionerer, men føler dig stadig dårlig tilpas.
2. Du opsøger og går hos alternative behandlere. Du følger deres råd til punkt og prikke, men har det stadig ikke helt godt.
3. Du har vedvarende fordøjelsesproblemer.
4. Du har alle mulige kroniske sygdomme, på trods af du lever sundt.
5. Du har svært ved at tabe dig og føler dig udmattet og træt.

Denne kategori hører også ind under freeze tilstand i nervesystemet. Stofskiftet fungerer ikke som det skal på trods af ovennævnte indsats, der kommer ikke nok ilt til cellerne, og der er en konstant tilstand i kroppen af pres.

Vedvarende indre uro, angst og/eller angstanfald

1. Du er mindfull og tænker positivt, men mærker stadig angst og får endda angstanfald.
2. Du laver gode og sunde strategier i dit liv, men bliver stadig ramt af indre uro og angst.
3. Du føler en masse i kroppen såsom uro i maven, stramninger i halsen/brystkassen, overfladisk vejrtrækning, rygsmerter, hovedpine mv.
4. Konstant tankemylder, der fører til mere uro og angst.

Toksiske relationer og selv sabotage

1. Du bliver ved med at være i usunde forhold.
2. Du ved ikke, hvad du skal gøre for at ændre på de usunde forhold du er i.
3. Du har svært ved at sætte grænser.
4. Din intuition fungerer ikke rigtig eller der bliver ikke lyttet til den.
5. Du drager ikke nok omsorg for dig selv og har svært ved at komme videre i din karriere.
6. Du er konstant på farten, laver mange aftaler, har sjældent tid til stilhed og ro med dig selv.
7. Sætninger såsom ”jeg vælger mine kampe”, ”han/hun kan jo ikke gøre for det”, eller ”jeg vil bare gerne have fred” er hyppige i denne kategori.
8. Du har løbende udfordringer i dine relationer og har svært ved at italesætte dine følelser – ofte trækker du dig fra andre.
9. Du isolerer dig for meget.

Her kan du skifte mellem både at være i fight, flight og freeze i nervesystemet.

Kronisk psykiske og fysiske sygdomme

1. Du har kroniske sygdomme så som fibromyalgi, autoimmune sygdomme, depression, migræne, irritabel tyktarm, søvnløshed, astma e.a.
2. Kronisk træthed og kroniske smerter.
3. Du er hele tiden ramt af forskellige sygdomme og har svært ved at komme dig.

Traumer bringer dit nervesystem i ubalance og toksisk stress fra din fortid giver sig udtryk i en freeze tilstand i kroppen, hvor der i virkeligheden gemmer sig fight og flight nedenunder, der ikke har kunnet kommet til udtryk. Se min tidligere artikel fra januar om ”Functional Freeze”.

Dine følelser føles ude af kontrol

1. Du kan blive rasende og overfuse andre mennesker. Det er svært at falde ned på jorden igen.
2. Du græder meget og tit og har ikke rigtig kontakt med din vrede.
3. Du betragter dig selv som særlig sensitiv, da alting går lige ind i dit system.
4. Der er mange situationer du frygter, og det kan være så overvældende at du holder dig væk.

I denne kategori veksler du også mellem fight, flight, og freeze. Du befinder dig i det sympatiske nervesystem i fight med dit raseri, du lukker ofte ned og græder, som er en freeze tilstand og når du trækker dig og ”flygter” er du i flight tilstand i det autonome nervesystem.

Ovennævnte gennemgang af symptomer, som du kan lægge mærke til i forbindelse med traumer, er ikke fyldestgørende, da der findes mange flere kendetegn og du kan kontakte mig, hvis du er i tvivl om, det er traumer, du går rundt med.

Hvilke traumer kan du være ramt af?

1. Chok traumer – akutte traumer

Dette har de fleste mennesker hørt om eller selv været ude for; Bilulykker, motorcykelulykker, skiulykker, overfald, naturkatastrofer, seksuelt overgreb, verbale overfald m.v.

2. Udviklingstraumer

Denne kategori er den største af alle i antal ramte.

Traumer kan finde sted fra du ligger i livmoderen og i dine første leveår, hvilket er dine vigtigste udviklingsperioder i forhold til hjerne og nervesystem,- derfor betegnelsen udviklingstraumer. Forældre, der har været stressede og/eller selv er traumatiserede og ikke kunne møde dine behov/spejle dig og rumme dine følelser kan give både alvorlige psykiske og fysiske udfordringer senere hen i livet.

3. Akkumuleret stress

Akkumuleret stress tænker de fleste ikke kan være traumatiserende, men det samfund vi lever i kan medføre traumer på sigt; dårligt arbejdsmiljø, tidspres, presset økonomi, syge eller gamle familiemedlemmer, ikke nok søvn, at være ”på” hele tiden mv.

4. Medicinsk traume

At du er blevet opereret, at du har været ved at dø, at du har været under narkose en eller flere gange, at du har været længe om at komme dig efter operationer og indgreb, forkert medicin mv.

Det er muligt at være ramt af både udviklingstraumer og akutte traumer og undersøgelser viser, at sandsynligheden for akutte traumer er større, når du er tilknytningstraumatiseret.

Det er muligt at få det bedre!

Jeg vil med denne artikel gøre dig særligt opmærksom på, at det er muligt at få det betydeligt bedre, og vejen derhen går gennem kroppen og healing af dit nervesystem. Jeg har gennem de sidste 15 år arbejdet med mange forskellige udgaver af traumer og set gang på gang, at det kan lade sig gøre. At komme ud på den anden side er en ubeskrivelig tilstand de fleste ikke har troet var mulig, og jeg er taknemmelig over at være vidne til dette.

Udover arbejdet i terapien med det, der har været i dit liv, er der bestemt også et andet vigtigt punkt, nemlig hvordan du lærer at blive bedre forberedt til at undgå traumer i fremtiden, og hvis du rammes alligevel, hvordan du så tackler det.

Øvelse

Du kan gå min artikel igennem og skrive ned, hvad du kan genkende i dig selv og din historie. Du kan endvidere se, hvilken traume kategori du befinder dig i, og som nævnt kan det være flere. Tag det med i din terapi eller kontakt mig, hvis du ønsker at komme at komme i gang med at behandle dit traume.

Hvis du kender nogen, der er traumatiserede anbefaler jeg, at du deler min artikel, så de lærer at forstå, hvad de går rundt med, og hvordan de kan ændre på deres tilstand.