Find DIT mønster for tilknytning

“Når man bliver presset, kommer alt det i spil, man har på lager i forhold til tilknytning. Hvis lageret er fyldt op med svære erfaringer, så aktiveres ens forsvarsmønstre”! (psykolog/forsker i tilknytningsmønstre Sarah Daniel).

Begrebet tilknytningsmønster (også benævnt ”arbejdsmodeller”) dækker de tanker og følelser, du har for, hvordan du indgår i relationer med andre mennesker. Disse arbejdsmodeller er dannet tidligt i dit liv i samspillet med dine nærmeste omsorgspersoner og forskning peger på, at de følger dig ind i voksenalderen.

Jeg vil i denne artikel forklare dig om tilknytning og tilknytningsformer, samt give dig eksempler på, hvordan de kan komme til udtryk i dit nuværende liv. Afslutningsvis beskriver jeg, hvad du selv kan gøre, hvis du oplever dit forhold til andre mennesker, bliver ved med at udfordre dig.

Hvad er tilknytning?
Vi er som mennesker relationelle væsener og grundlæggende styret af to eksistentielle behov: på den ene side behovet for at være relateret til andre, at opleve nærhed til andre mennesker, og på den anden side behovet for atdefinere os selv i den fundamentale stræben efter at skabe vores egen selvstændige identitet.

Inden for tilknytningsteorien betragtes begge disse eksistentielle drivkræfter som opstået ud fra vores medfødte adfærdssystem;

vi overlevede ved søge tryghed og beskyttelse mod rovdyr etc. hos flokken, og
vi udviklede os ved nysgerrighed og udforskning.

Tilknytningsteorien blev for alvor kendt med den engelske udviklingspsykolog og psykiater, John Bowlby, der forskede i relationen mellem mor og barn. Ifølge Bowlby er tilknytning ikke en ”en-gangs-situation” men en proces, der udvikler sig fra fødsel og indtil de tidlige barneår. Et barns relation med forældrene har indflydelse på barnets tilknytningsstil gennem livet, og en utryg tilknytning kan influere på senere relationer til andre mennesker.

At lære at hævde og definere sig selv i forhold til andre og samtidig kunne respektere andres behov og interesser udgør den centrale udviklingsopgave.

I dag ved vi, at vores tilknytningsstil ikke er en enkelt statisk måde, vi forholder os til andre på. Det er muligt at udvikle sig i de forhold og relationer vi befinder os i, og det er ikke noget man kan lære på et kursus, men ved personligt udviklingsarbejde, f.eks. terapi.

Nedenfor viser jeg dig en oversigt over de mest almindelige former for tilknytning. Der findes modeller, hvor dette er forfinet yderligere, men jeg har afgrænset artiklen med henblik på at give dig en overordnet forståelse af, hvad din primære tilknytningsstil kan være.

Bemærk, at du ikke nødvendigvis hører under én udviklingsstil, men måske genkender dig selv i flere, og at det er mere komplekst end min oversigt beskriver.

Tryg/sikker tilknytning
De mennesker, der er vokset op med omsorgspersoner, der overvejende var til rådighed og tilgodeså barnets behov, vil overvejende udvikle en tryg tilknytningsstil. De har en god fornemmelse af både grænser, det at være alene, samt det at være sammen med andre.

De oplever, at det er let for dem at være emotionelt tæt på andre, at de har det godt med at være afhængige af andre og lade andre være afhængige af sig. De bekymrer sig ikke for at være alene eller om andre accepterer dem.

Der er sammenhæng i deres verdensbillede og de er samarbejdsorienterede og fleksible, hvilket også giver sig udtryk på arbejdspladsen.

Forskning peger på, at tryg tilknytning er forbundet med mere positive følelser samt mindre forekomst af negative følelser og dermed stress.

Ambivalent tilknytning
Denne kategori af mennesker er ofte vokset op med forældre, der har været varierende i deres evne til at aflæse og tilfredsstille barnets grundlæggende behov.

De har et positivt billede af andre, men et negativt billede af sig selv, hvilket gør, at de ofte er usikre på, om de gør det godt nok.

De ønsker at være emotionelt tæt på andre, men oplever ofte at andre er tilbageholdende med at komme så tæt på, som de ønsker. De har det svært med at være uden tætte relationer, men er ofte bekymrede for, om andre værdsætter dem lige så meget, som de selv værdsætter dem.

De er mere anspændte, mindre vedholdende og har brug for mere bekræftelse af, at de er set og værdsat.

Svag, undgående tilknytning
I denne kategori befinder sig oftest mennesker, der er vokset op med forældre, som har været vedvarende ude af stand til at aflæse og opfylde deres grundlæggende behov.

De har det bedst med ikke at have for tætte relationer, og de stræber efter at være uafhængige og klare sig selv. De foretrækker tillige, at andre ikke er afhængige af dem.

De har som oftest en kølig distance til deres partner og vil gerne være sig selv det meste af tiden. De har generelt lettere ved at forlade parforholdet.

Desorganiseret tilknytning
Denne tilknytningsform ses ofte i forbindelse med tidlige barndomstraumer, f.eks. fysiske eller psykiske overgreb. Barnet har oplevet det uhåndterbare paradoks, der består i, at den voksne, som er mest vigtig, samtidig er den der forvolder mest smerte. Disse mennesker bærer rundt på længslen efter virkelig nærhed samtidig med, at nærhed også er noget af det, der kan virke allermest farligt.

De ønsker at være emotionelt tæt på andre, men når folk kommer tæt på, bliver de utrygge og bange, og ”skubber” dem væk. De kan være søde, omsorgsfulde og kærlige, men kan skifte over og blive vrede, aggressive og krænkende.

Ofte husker disse mennesker ikke selv deres ”udbrud” og kan derfor undre sig over, at andre mennesker trækker sig fra dem og tager afstand.

Dit liv som voksen
Måske har du som mange andre erkendt, at der er mønstre i dit liv, der ikke fungerer for dig, og at disse bremser dig i at leve det liv, du gerne vil.

Du oplever f.eks., at du bliver træt og udbrændt, fordi du gang på gang bliver ”redderen” for kollegaer, partneren, veninden, vennen, selvom du mener, at de skulle klare tingene selv.
Du oplever at du trækker dig væk fra andre og bliver vred på dem, selvom du egentlig gerne vil lukke dem ind og være med dem i nærvær og dialog.
Måske lader du dine forældre overskride dine grænser og bestemme, hvad du skal og bør, selvom du for længst er blevet voksen og egentlig føler, at det er forkert at lade dem gøre det.
Det kan også være du gang på gang ryger ind i kæresteforhold, der ikke fungerer for dig, og som gør dig ulykkelig og mere ensom end, da du ikke var sammen med nogen.

Når du opdager ovenstående mønstre, kan det være du spørger dig selv, hvorfor du ikke bare ændrer dem. En af de væsentligste grunde er, at de er dybt indkodet i dit neurologiske system. De er blevet vaner, der kører på autopilot, og det kræver erkendelse samt en bevidst indsats for, at du kan ændre dem til noget nyt.

Som nævnt tidligere er vi fleksible som art og vi har mulighed for at skabe nye neurale netværk, der i højere grad afspiller det miljø og de forhold, vi er i lige nu, fremfor en gammel overlevelsesmekanisme, der ikke fungerer med den alder, og det liv vi lever nu.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at understrege, at det ikke kun er hos mennesker med alvorlige psykiske problemer, man finder utrygge tilknytningsmønstre. Mange med et utrygt tilknytningsmønster klarer sig godt og har modereret betydningen af de gamle mønstre senere i livet via terapi, ægtefælle og/eller venner.

Du kan finde mig på www.marinafrost.dk, LinkedIn, og Facebook under ”Psykoterapeut MPF Marina Frost Andersen” og du kan altid kontakte mig på mfa@marinafrost.dk, eller på tlf. 21698593 – sms eller opkald, hvis du har spørgsmål, og du er velkommen til at dele min nyhedsmail med andre, du tænker kunne have gavn af artiklen.