Familie – sommerferie og stress

“A family is a group of two or more people who define themselves as related by blood, marriage or some other bond”! (Sarkisian.N “Defining Family”)

Ideelt set bliver familie oftest betragtet som dem, vi kan søge hen til efter støtte, opbakning og kærlighed.

I virkeligheden er det ikke sådan hele tiden og i nogen familier er det faktisk modsat. Familien forbindes med stress, misforståelser, vrede, manglende kontakt og behov, der ikke bliver lyttet til.

I denne artikel vil jeg komme ind på, hvorfor du præges så dybt af din opvækstfamilie, give dig eksempler på konflikter i familien samt beskrive, hvordan de kan udspille sig, især ved højtider og i sommerferier. Jeg kommer også ind på, hvordan du kan være med til at løse udfordringerne eller søge råd og hjælp, hvis ikke det virker.

Din familie og tilknytning
Jeg har i tidligere artikler på min blog været inde på, hvordan vi præges af vores opvækstfamilie og vil kort opsummere, hvilken betydning, det kan have for voksenlivet og vores rolle i nuværende familie.

Tilknytningspsykologi bygger på teorien om, at alle børn har behov for tryghed, stabilitet og opmærksomhed fra deres forældre, og såfremt disse behov imødekommes, er der størst sandsynlighed for, at barnet udvikler en sund tilknytning til andre mennesker som ung og voksen.

Hvis barndommen har været præget af manglende kontakt, traumer, omsorgssvigt og/eller overgreb påvirker det barnets indre ”arbejdsmodeller” (hvordan barnet opfatter, påvirkes, handler etc.), følelser og måden at være i relation med andre på. Barnets kognitive, følelsesmæssige, relationelle og psykiske tilstand forvrænges, og der udvikles usunde tilpasningsstrategier for, at barnets behov kan imødekommes.

Som voksen vil disse tilpasningsstrategier ofte hænge ved! Et eksempel kunne være, at vrede i barndommen har været en ”fremmed” og skræmmende følelse, da der ikke har været ”plads” i familien til at give udtryk for utilfredshed og vrede, hvorfor følelsen som voksen erstattes af gråd, når vrede egentlig burde være den primære følelse i en given situation. Et andet eksempel er, at følelsesdialoger ikke har været almindelige i opvækstfamilien, hvorfor den voksne lever ud fra opfattelsen af, at alle følelsesudsving skal håndteres på egen hånd. Ked-af-det-hed, sorg, vrede, og ensomhed tages derfor indad, og konsekvensen er ofte øget tankemylder og frustration. I værste fald kan det medføre udbrændthed og depression.

I din nuværende familie vil mønstre og behov fra tidligere årtier altså følge med og ofte medføre, at interne og eksterne konflikter gentager sig gang på gang.

En klient fortæller;
”Jeg husker ikke, at jeg talte med mine forældre om følelser generelt. Min far havde altid travlt og sad ikke så længe ved middagsbordet og min mor husker jeg som meget stille. Jeg kendte hende ikke særlig godt – nu jeg tænker efter!! Og heller ikke min far. Når jeg selv var ked af det, gik jeg på værelset, og vrede mindes jeg ikke at have vist i familien. I mit ægteskab i dag taler jeg heller ikke med min mand, hvis der er noget, der går mig på. Jeg holder det for mig selv og prøver at skubbe det væk ved at løbe eller cykle mig en tur. Når tingene tilspidses, kan vi gå i dagevis uden at snakke sammen, og det mærker børnene jo også! Jeg føler mig generelt ensom og ude af kontakt med min mand. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal komme ud af den tilstand!”

En anden klient fortæller;
”Jeg føler mig ofte forkert i forholdet til min kæreste. Både de små ting, men også de store temaer i livet er vi uenige om. Vi diskuterer og skændes tit, og det ender altid med at enten jeg eller min kæreste går sin vej og flere og flere uafklarede emner hænger i luften. Det er værst, når vi er på sommerferie hele familien. Vi har så forskellige meninger, min kæreste og mig om, hvordan en ferie skal være. Jeg synes ikke, hun hører mig, og fornemmelsen af at føle mig forkert er særlig tydelig i de uger. Jeg kan også huske det fra, da jeg voksede op. Jeg følte mig altid udenfor og forkert i min familie. Jeg mindes ikke, at mine forældre fortalte mig, at de var stolte af mig eller for den sags skyld, at de elskede mig. Det har jeg aldrig hørt fra nogen af dem.”

Familien og ferier
Der er ikke nogen tidspunkter på året, hvor familien er mere samlet end i ferier og ved højtider.

I hverdagens travlhed med job, husarbejde, børnenes skole m.v. kan frustrationer, ked-af-det-hed og endda ensomhed skubbes væk det meste af tiden. Tanker og følelser afledes af pligter og daglige rutiner, men når sommerferien banker på, vil dagene blive afløst af en ny form for samvær, og her vil de gamle mønstre, længsler og behov vise sig tydeligere.

Når klienter starter i min klinik med henblik på at arbejde med familieproblemer eller egne relations udfordringer, er det ikke sjældent jeg hører, at ferier er mere stressende end hverdagen, hvor alle medlemmer jo har hver sine gøremål. Tilbagevenden til arbejdet kan føles som en hel lettelse, da det ikke at skulle forholde sig til den tætte familie og konflikter virker befriende.

Min erfaring er, at et terapiforløb for bare ét familiemedlem kan starte små ringe i vandet, der bevirker, at dynamikken i hele familien begynder at ændre sig i positiv retning. Det viser sig især, når familien er samlet i flere dage i træk, såsom i ferier, hvor større indsigt og diverse redskaber særligt kan prøves af.

Nedenfor beskriver jeg, hvordan du kan opstarte en ny og bedre måde at holde ferie på, for hele din familie.

Ferie med familien – det du selv kan gøre?

2. En familiesamtale/planlægning.
I god tid inden ferien skal afholdes kan det være en god ide, at hvert familiemedlem får mulighed for at give udtryk for sine forventninger til ferien og evt. hvad der ikke har været så godt de forrige år. Ønsker, meninger, drømme og behov kan komme til udtryk og evt. samles til en plan for, hvordan I kan øvejer i at være sammen.

3. I skal lære nye måder at være sammen på!
Det er muligt at finde en anden måde at komme videre på, hver gang der har været en konflikt i familien. Sæt dig eventuelt ned og skriv en lille liste over ting, der oftest bliver sagt, når tingene koger over; ”Hvis hun siger sådan, plejer jeg at gøre sådan – men nu vil jeg i stedet prøve det her…..”, ”Hvis han siger det her igen, plejer jeg at svare sådan – men nu vil jeg i stedet sige….”

Du behøver eksempelvis ikke kun at tie stille eller være den evige pleaser for at undgå konflikter. Du kan også gøre andre ting, hvilket både kan give dig selv og dem omkring dig større frihed til at mærke glæde i stedet for – som det ofte sker – en stigende irritation.

4. Giv plads til fejltagelser på ferien.
Indimellem kan vi alle dumme os, men vent lidt før du tænder af på en uhensigtsmæssig bemærkning. Hvad ligger der bag udtalelsen? Din øvelse består i at svare fredsommeligt og ”mødes igen” på trods af fejltagelsen.

5. Se styrkesiderne i de forskellige familiemedlemmer
Uanset hvor irriterende eller sårende et familiemedlem kan være, er der altid en styrkeside. Han eller hun kan være sjov på stranden, hjælpsom ved aftensmaden eller meget alvidende på museer e.a. Prøv at lægge vægt på det, når situationer tilspidses.

6. Pas på med fastlåste traditioner
Prøv at se om du/I kan være kreative og skabe glæde ved at gøre nye ting; bade sent om aftenen, spise på stranden, lave pandekager til morgenmad eller hvad der kan overraske og underholde jer, nu hvor tiden er der.

7. Terapi – en ressource
Du kan føle dig så fastlåst i dine følelser og handlinger med familien, at ovennævnte ikke er ”nok” for dig. Lægger du mærke til, at du gang på gang ryger ind i de samme følelsestilstande og konflikter, er der stor sandsynlighed for at terapi vil kunne hjælpe dig til mere balance og samtidig få afklaret nogle af de spørgsmål, der konstant dukker op i dig, når du tænker på dit liv. Som nævnt i starten af min artikel handler det oftest om gamle historier, der stadig blokerer dit nuværende liv og det er muligt at få dig mere ind i nutiden med tryghed og glæde.

Jeg håber ovenstående har givet dig et større indblik i, hvad du kan gøre for at undgå stress før og i ferier sammen med din familie. Du er altid velkommen til at sende mig en mail på mfa@marinafrost.dk, hvis du har spørgsmål og/eller dele min nyhedsmail med andre, der kunne have gavn af artiklen.