Tilbage fra ferie – undgå stress!

Sommerferien er den længste pause, som vi har fra arbejdet i løbet af året. Vi sænker paraderne og vores system kører på lavere niveau. Derfor kan det være svært at komme op i gear efter ferien.

Jeg skriver denne artikel for at hjælpe dig med at komme godt i gang på din arbejdsplads og samtidig skabe nogle gode rutiner, du kan anvende resten af året. Afslutningsvis får du oplysninger til at genkende, at det ikke kun drejer sig om en efter-ferie-tristesse, men en tilstand du skal søge lidt hjælp til at håndtere.

Mine konkrete råd til dig efter ferien:

1. Se om du kan starte på en onsdag (eller gerne en torsdag).

Dette råd kan gælde generelt for din ferieplanlægning fremover. Det kan være et stort krav at stille til din hjerne pludselig at skulle op i tempo og konsekvensen kan være at den begynder at producere mere Cortisol (stresshormon) for at holde tempoet oppe. Du risikerer herved at miste dit ferieoverskud meget hurtigt.

2. Undgå møder

Sæt tid af i din arbejdskalender til en “blød” start den første dag evt. de første par dage og ryd kalenderen for møder. (hvis du er på ferie lige nu, kan du måske – der hvor du opholder dig – gå ind i din elektroniske kalender og tage hånd om dette råd, så du kommer forsigtigt igang efter ferien. Måske er det muligt at kontakte en kollega eller sekretær, så de kan optimere din kalender).

3. Skab dine åndehuller

Giv dig selv tid til at dele dine ferieoplevelser med dine kolleger de første dage. Når du og dine kolleger deler jeres oplevelser genkender din hjerne og din krop en fornemmelse og en tilstand som “holder” dig længere i glæden og energien. Ofte kan der komme inspiration fra mennesker omkring dig på arbejdspladsen, som skaber drømme om din næste ferie.

NB: Åndehuller er godt at øve sig i at bibeholde generelt på din arbejdsplads. De kan let glemmes og skubbes i baggrunden, men de kan også genskabes. De kan sættes i system i kalenderen. Eks: Hver dag tager jeg 10 min. hvor jeg går ned og taler med min bedste kollega, får lidt luft, trækker vejret ned i maven etc.

4. Bliv opdateret

Dette punkt har jeg valgt ikke at flette sammen i punkt 3, da det er to forskellige tilstande. Punkt 3 kan skabe gode fornemmelser og forlænge din gode energi efter ferien, hvor dette punkt skaber en sammenhæng i din opstart på et kognitivt plan (planlægning, skemalægning, prioritering etc.). Det er vigtigt at bruge den nødvendige tid på at blive opdateret, så du er informeret om vigtigte ting, der er sket, mens du holdt ferie.

5. Intet overarbejde

Prøv at holde dig fra overarbejde. Ja, det kan måske friste dig at begynde dagene med ekstra arbejde, nu hvor energien er der, men bagslaget kan komme i form af stigende produktion af Cortisol, jf. ovenfor.

6. Se på dit arbejde med nye øjne

Hvis du var stresset inden du gik på ferie, kan du måske udnytte chancen til at se på arbejdet nu med nye øjne. Er der noget, der kan eller bør gøres anerledes? Prøv at skabe dig et overblik og tag en snak med din chef eller en kollega for at drøfte dine ideer til at passe bedre på dig.

7. Stressreducerende vaner

Dette råd kan bruges hele året på din arbejdsplads og overskriften her er; “jeg øver mig”! Det er slet ikke sikkert, at det lykkes de første gange, men ordene “NEJ”, “HJÆLP” og “PYT”, er kerneord, når du skal øve dig i at sænke stressniveau og passe på dig selv.

Væn nænsomt kroppen til, at den nu skal præstere i et andet tempo igen. Den vil elske dig for det!

HOLD ØJE MED!

Er du i en tilstand, hvor du ikke føler, at din ferie har hjulpet dig til at komme ned i tempo (tankemyldder, smerter, søvnløshed etc), du føler dig umotiveret og træt og egentlig har et større behov for ferie nu end før din ferie, er det måske tiden, hvor du kan tage min stresstest eller kontakte mig for en udredende samtale.

Skriv til mig på “mfa@marinafrost.dk” og stil spørgsmål eller bestil en tid, der passer ind i din hverdag!

Konfliktangst!

Stress – Er DU konfliktsky? Lær hvad årsagen er, og hvordan du håndterer konflikter…!

Hvor meget du end gerne vil, nytter det ikke at undgå konflikter. De hører hverdagen til.

Måske forestiller du dig nogen gange, at der vil ske noget ”forfærdeligt”, hvis du siger din mening. Jeg oplever tit i min klinik, at når jeg stiller spørgsmålet; hvad frygter du, så kommer der umiddelbart ikke noget svar. Vil din ven/veninde forlade dig? Bliver du slået? Vil chefen fyre dig? Sandsynligvis ikke!

Jeg vil i min nedenstående artikel give dig større indblik i, hvad årsagen er til din konfliktangst, hvad følgerne kan være af ikke at tage dig selv alvorligt ved uoverensstemmelser, og hvordan du ”afvæbner” dommedagstankerne.

Dit livs første kilde til konflikthåndtering

Der findes to alderstrin i dit liv, der har særlig betydning for din egen histore omkring konflikthåndtering, og den første er i 3-4 års alderen.

Ordet ”NEJ” er et meget vigtigt ord i den alder.

I 3-4 års alderen begynder barnet at træne sine ”psykologiske muskler”, d.v.s. finde ud af, at det har en egen vilje og kan træffe valg, – nemlig valget mellem ”JA” og ”NEJ”.

Et ”NEJ”er særligt vigtigt, da det er den første frigørelse fra forældrene og frem for alt øver barnet i at kunne beskytte egne grænser og integritet med henblik på at kunne leve et liv, der ikke i første række dikteres af andre mennesker.

Dine forældres indstilling til dine behov og din vilje i den alder har stor indflydelse på, hvordan du giver udtryk for dig selv senere hen i livet. Hvis der ikke har været ”plads” til din frigørelse, og det har været forbundet med manglende lydhørhed, besværlighed, eller decideret afstraffelse vil det føles skræmmende for dig i voksenalderen at give udtryk for dine følelser og holdninger.

Den anden velkendte konfrontationsfase er teenagetiden, hvor dine behov og vilje skal øves på ny.

Langt de fleste forældre har som ideal i opdragelsen at få selvstændige børn. Forældre overvejer dog sjældent, at den største indflydelse kommer fra dem selv. I klinisk arbejde med unge og voksne, der lider af konfliktangst, er der et generelt mønster; De har sjældent haft mod til at gå imod deres forældre i opvæksten. Årsagen ligger i fortidens udskamning, krænkelser eller evt. afstraffelser, når de har ”vovet pelsen”.

Følgerne er, at den konfliktangste bliver ved med at være afglidende i forhold til alle, der opfattes som autoriteter og andres magt forstørres, og deres egen reduceres.

Konfliktangst og følger heraf!

Desværre er der ikke mange gode nyheder til dig, hvis du lever dit liv med henblik på at undgå konflikter.

Som jeg har beskrevet ovenfor handler det i bund og grund om dine behov samt det at kunne give udtryk for disse behov. Hvis du undgår at italesætte dine behov og evt. din vilje i mellemmenneskelige sammenhænge vil der uundgåeligt opstå en mangeltilstand i dig, d.v.s. noget der trænger til at blive tilfredsstillet, og du vil på sigt mærke begrænsninger i dit liv, der både giver sig udtryk i psykiske og fysiske symptomer.

En klient fortæller:

”Når jeg hører andre give udtryk for deres meninger i en diskussion, får jeg det dårligt indeni. Først aner jeg ikke, hvad jeg selv mener om emnet, så får jeg en knude i maven og derefter starter der en dialog i mig som nærmest ligner en popularitetskonkurrence. Hvis jeg nu siger noget, vil de så ikke kunne li mig, udsætter jeg mig selv for deres fjendtlighed og mister jeg venskabet eller sårer jeg nogen ved at være uenig. Ofte ender det med at jeg ”glider af” og ikke siger et ord eller jeg tilpasser mig alles holdning fra hver deres synspunkt. Jeg er ofte utilpas, når jeg forlader diskussionen.”

Nogle af følgerne af at undgå at give udtryk for dine egne behov samt konflikter generelt kan være;

– Tankemylder

– Lavt selvværd

– Stress

– Ubehagelige kropssymptomer

– Et begrænset liv

– Udbrændthed

– Manglende autentisk kontakt med andre

– Uro

– Tristhed

– Depression

Konflikthåndtering – Hvordan kommer du i gang?

Konfliktstrategier er, som før nævnt, indlært tidligt og udløses næsten automatisk. Du kan være den undvigende, den eftergivende, den kompromisøgende, den samarbejdende e.a.

Det første trin er at starte med et blik på dig selv her-og-nu. F.eks. hvilken af ovenstående roller er typisk for dig? Er der flere af rollerne, du ryger ind i, når behov og vilje skal udtrykkes?

Det næste trin er at kigge på din historie omkring konflikter og grænsesætning i din opvækst. Hvordan blev du ”mødt” i din familie, når du var uenig, sagde dit ”NEJ” eller gik dine egne veje? Er det realistisk i dag med den alder, du har, at give andre den ”magt”, som fortidens autoriteter havde over dig? Kig indgående på dine overbevisninger og stil spørgsmålstegn ved dem.

Helt grundlæggende handler kommunikation om to ting; at tale og at lytte. Dette skal optimalt foregå med en vekselvirkning. Aktiv lytten til andre mennesker gør, at vi kan forstå dem. Grunden til at det kan være svært selv at tale og give udtryk for personlige behov og interesser er, at det rummer et større eller mindre usikkerhedsmoment; Det kan få konsekvenser og forandre relationen.

I terapi kan du få større selvindsigt og dermed gøre dine såkaldte ”jeg-budskaber” i samværet med andre mennesker tydeligere. ”Jeg-budskaber” er nødvendige for at kunne formidle behov og ønsker og handler om dig sammen med andre mennesker.

Da konflikter er en uundgåelig del af din hverdag, er der god grund til at styrke indsigten i, hvordan du forholder dig til konflikter. Du er velkommen til at kontakte mig på mfa@marinafrost.dk for yderligere spørgsmål eller evt. se nærmere på min hjemmeside; www.marinafrost.dk.

Månedens bog:

Jeg anbefaler Barbro Lenneer Axelson og Ingela Thylefors bog ”Om Konflikter – hjemme og på arbejdet”. Den kan læses fra start til slut, men er også god som opslagsbog, og der er ikke mange spørgsmål tilbage, når du har læst om emnet. En meget vigtig bog, hvis du vil i gang med at finde ud af, hvordan du håndterer konflikter privat og arbejdsmæssigt.

April måneds stressråd til dig:

Jeg har nævnt det før og kommer til at gøre det igen, da første trin altid handler om at teste dit stressniveau jævnligt ved begyndende symptomer inde på min hjemmeside; www.marinafrost.dk.

Dernæst vil jeg råde dig til at lave en liste med de punkter i dit liv, der stresser dig mest. Prioriter dem efterfølgende, så det, der stresser dig mest, står øverst. Kan du selv gøre noget ved det, er det fint og i modsat fald, vil jeg anbefale dig at kontakte mig hurtigst muligt på tlf. 21 69 85 93 eller mfa@marinafrost.dk.

Ensomhed sammen med andre!

Følelsen af ensomhed i selskab med andre mennesker

”Når jeg føler mig ked-af-det og er alene, står tankerne i kø for at fortælle mig, at jeg ikke er god nok, at andre ikke forstår mig, at jeg ikke er elsket for den jeg er, – og det er ikke bedre i selskab med andre. Jeg går ud af mig selv og over i dem, mister kontakten med, hvem jeg er og står til sidst som tilskuer med en følelse af at være isoleret blandt andre mennesker”

Vi kan bo alene, være single og føle os ensomme. Vi kan også være ensomme, selv om vi lever sammen med en kæreste eller en ægtefælle. Faktisk er det tit sådan, at når vi bor sammen med nogen, som vi dermed er fysisk tæt på, men ellers ikke føler os tæt på, så forstørrer det vores følelse af ensomhed.

Ensomhed handler ikke udelukkende om, hvorvidt vi er single, gift eller har mange venner. Det kan være en helt basal følelsestilstand, der ligger i relationen til os selv og til andre mennesker.

Nedenstående artikel omhandler følelsen af ensomhed! Hvordan ensomheden opstår, symptomer på ensomhed samt hvad du kan gøre for at komme mere i balance og mærke meningsfuldt nærvær både alene og sammen med andre.

Ensomhedens oprindelse
Som beskrevet i mine tidligere artikler vil du komme til at føle dig forkert, når du er blevet mødt forkert som barn. Forkerthedsfølelsen opstår ved, at du er blevet spejlet forkert tilbage af dine forældre.

I vores overlevelse som mennesker ligger en dyb tilknytning til vores forældre, og det er livsfarligt for det lille barn ikke at gøre, hvad det kan for at bevare denne tilknytning – koste hvad det vil. Sider af barnets personlighed, følelser og handlinger, der på et oftest ubevidst plan ikke ”godkendes” af forældrene gemmes væk til fordel for de ”tilladte” sider.

Konsekvenserne af ikke at blive mødt og ikke at blive set, som den du er, medfører ensomhed og fremmedgørelse. Du bliver fremmedgjort i forhold til dig selv.

Et eksempel på et ”møde” med forkertheden kunne være den voksne, der siger til barnet; ”det kan du ikke være bekendt”. Dette kaldes typisk for opdragelse, men der spilles på skam og skyld.

Et andet eksempel kunne være den voksne, der skælder voldsomt ud, når barnets snørebånd knækker, som om det var en katastrofe at komme for sent i børnehaven. Barnets nervesystem reagerer som ved en katastrofe og bliver dette en omgangsform, kan sådanne katastrofalt dårlige afstemninger med barnet resultere i konstante forkertheds- og opgivenhedsreaktioner.

Barnet bliver i ovennævnte eksempler instrueret i relationsdannelse og sociale trafikregler, der ”huskes” og får barnet til rette ind i adfærd og holdning. Forældrenes forventninger, meninger og adfærd i den pågældende familie giver sig udtryk i håndteringen af situationen og barnets skyldfølelse, skam, og forkerthedsfølelse bliver barnets usynlige ledsager blandt andre mennesker.

Ikke blot forståelsen for, hvordan verden er indrettet men selve opfattelsen og sansningen af verden er afhængig af, hvad barnet har fået udpeget eller været i samspil med sine forældre om. Forældrenes ”beretning” om verden bliver til barnets egen livsberetning.

Ensomhedsfølelse ”en svag relationsmuskel” som voksen
Følelsen af ensomhed kan ligge i dig som noget gammelt, der er dig helt bevidst og så smertefuldt, at du som voksen nærmest føler smerten fra barndommen, som om det var her-og-nu. Jeg hører ofte i min klinik, at isolationen og fortabtheden i barndommen stadig står helt tydeligt i hukommelsen, mens det hos andre ikke huskes, men fremtræder som nye ubehagelige følelser i voksenalderen. Jeg har også mødt udtalelser som ”Jeg har følt mig ensom hele livet”!

Din helt egen personlighed, dine følelser og handlinger er gemt væk i barndommens ”tåge” af ikke-tilladte sider, jf. Ensomhedens oprindelse, og det har konsekvenser. Når du som voksen ikke har lært at lytte til dine egne behov og sansninger, vil du vedvarende føle dig fremmedgjort og ensom i forhold til dig selv og andre mennesker.

Listen er ikke fyldestgørende, men kendetegn kan være; en følelse af fortabthed, tristhed, længsler der ikke kan indfries, vedvarende følelse af forkerthed, præstationsangst, lavt selvværd, udmattethed, indre stress, der forstærkes med jævne mellemrum, m.v.

Målet med terapien i forhold til ensomhed
Det er vigtigt, at det står klart, at det ikke din egen skyld, at du er ensom, og at det heller ikke er noget, du ønsker at være.

At arbejde med ensomhed i terapi kan kræve et stort tilløb af dig. Flere temaer tages op hver dag i terapier, men modet til at indrømme, hvor ensom man kan føle sig, forekommer desværre sjældent. De fleste opfatter ensomhed som noget skamfuldt, selvom mere end 40 procent af alle voksne vil komme til at lide af ensomhed på et tidspunkt i deres liv.

Terapien vil fokusere på,

At opdage og acceptere tidligere ukendte eller uacceptable dele af dig selv.
At ændre de negative opfattelser af dig selv, der oftest er meget gamle.
At skabe opmærksomhed på dine selvdestruktive tanker og handlinger i relationer.
At styrke dine følelsesmæssige bånd med nye samt eksisterende forhold.
Følelsen af ensomhed vil over tid formindskes, da du bliver i stand til at lytte til dine behov og sansninger på en helt ny måde, og du vil derved mærke større nærvær i dine relationer.

Mit nyhedsbrev i april måned vil omhandle begrebet ”Konfliktangst”. Mange forestiller sig, at der vil ske noget ”forfærdeligt”, når man går dybere ind i en konflikt. Helt at undgå konflikter kan medføre et begrænset liv og jeg vil i min kommende artikel beskrive årsagen til din eventuelle angst for at gå ind i konflikter, hvordan det kan give sig udtryk samt hvordan du kan tackle konflikter fremover.

Månedens bog:
Jeg anbefaler Marta Cullberg Westons bog ”Fra skam til selvrespekt”. Bogen beskriver, hvordan du kan gå fra et tilbagevendende negativt syn på dig selv til at lære større selvrespekt! Fortidig og nuværende skam kan være en af de sværeste følelser at rumme, og der er flere eksempler i bogen på hvordan du kan håndtere skamsituationer på en konstruktiv måde.

Er du ramt af stress?
Prøv at skrive de 10 ting ned, der stresser dig allermest! Listen må gerne skrives over tid i løbet af en dag. Lad den ligge til dagen efter og kig på den igen. Er der noget du selv kan ændre på og gøre noget ved?

Find ud af meget mere om stress på min hjemmeside: www.marinafrost.dk

Smertefulde følelser i dine relationer!

Din tidlige historie i familien præger dine nuværende forhold!

De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt i livet møde ”muren” i vores tætte forhold.

Følelser bliver meget smertefulde og uenigheder virker uløselige. Vi sårer hinanden, kritiserer, raser og anklager eller vi trækker os tilbage i tavshed uden vi formår at forsvare os selv. Efterhånden kan det blive mere tydeligt for os, at vi befinder os i en ond cirkel, og at følelser og handlinger kan genkendes fra tidligere konflikter i livet.

Min artikel denne måned beskriver, hvordan din opvækst og dit tilknytningsmønster hænger sam-men med dine følelsesmæssige reaktioner og handlinger som voksen.

Vores overlevelse

Tilknytningsteorien har for længst konstateret, at vores kære er vores beskyttelse i livet. Vi fødes som afhængige mennesker og uden vores nærmeste, ville vi ikke overleve.

Når de personer, der burde beskytte os ikke er følelsesmæssigt tilgængelige, føler vi os derfor truet på vores overlevelse og vrede, tristhed, smerte og især frygt vil opstå. Frygten for at være ude i kulden, alene og hjælpeløse starter vores indbyggede alarmsystem, som aktiveres, når vi er truet på vores overlevelse. Vi tænker ikke – vi føler og handler.

For at kunne bevare en følelsesmæssig kontakt med vores nærmeste, skaber vi derfor ubevidst indre modeller og mønstre, der går imod vores autentiske selv og ”anti-selvet” også benævnt ”det falske selv” bliver dermed skabt.

”Anti-selvet”/ ”det falske selv”

Nedenfor ses forskellige eksempler på, hvordan ”det falske selv” kan komme til udtryk som voksen.

”Min mor ville helst se alting fra den positive side. Når jeg kom hjem fra skole og prøvede at fortælle om en sørgelig oplevelse eller noget der gjorde mig vred, startede hun altid med at se det fra de andres side og endte med at sige til mig, at man skulle se det bedste i andre mennesker. Jeg lærte efterhånden at tilsidesætte mine egne følelser og forsøge at indfri andres behov.”

”I min familie skændtes vi aldrig. Jeg oplevede heller ikke mine forældre være uvenner. Nogen gange kan jeg huske, at min mor larmede lidt mere med tallerkerne  i køkkenet og min far opholdt sig længe i garagen, men åbenlys vrede husker jeg ikke. Hvis min storesøster drillede mig, trak jeg mig ind på værelset og som voksen trækker jeg mig fra skænderier og får det rigtig dårligt bagefter.”

”Jeg husker ikke, at mine forældre var kærlige overfor hinanden. Tværtimod havde jeg tit en fornemmelse af, at vi børn var i vejen og at mine forældres forhold var indsyltet i angreb og forsvar. Hvem havde ret og hvem tog fejl; hvem var offer og hvem var skurken. De var modstandere – som jeg husker det – og var de ikke i højlydt skænderi, så kunne der i stedet være tavshed i flere dage i træk. Jeg har det meget svært med kærlighed i dag.For mig  som voksen er kærlighed en magtkamp mellem rigtigt og forkert. Jeg skælder tit ud på min kæreste, jeg bebrejder hende og vores skænderier kan blive meget voldsomme. Vi ender tit med trusler om at gå fra hinanden.”

At fortælle andre hvad vi reelt har brug for eller eksempelvis at vise vrede bliver ikke naturligt for os og vi lever i en evig kamp, hvor følelser af tristhed, udmattelse og ensomhed kan blive en del af livet.

”Det falske selv” skabes som sagt i relationen med vores forældre for, at vi føler vi kan overleve i livet. Ubevidst mærker vi – fra vi bliver født – hvad det er vores forældre accepterer og værdsætter ved os, og hvad de afviser.

I stedet for ”det falske selv” kan man også tale om overlevelsesstrategier. Vi udvikler strategier for, at vores tilknytning til forældrene overlever.

Overlevelsesstrategiver kan være som følger;

–          Vi opgiver at mærke os selv, vi lukker af for kontakt og forsøger at gøre os usynlige.

–          Vi opgiver at mærke vores behov og fokuserer på andres behov.

–          Vi opgiver vores autencitet for at blive den/det, som forældrene ønsker: bedste ven, sportsstjerne, fortrolige e.a.

–          Vi opgiver at give udtryk for selvstændighed for ikke at føle os afvist.

–          Vi prøver at undgå afvisning ved at være perfekte i håbet om at få kærlighed gennem udseende og performance.

Vores identitet som voksen

Som børn er vores overlevelsesstrategier eller ”det falske selv” en livsvigtig reaktion og udtryk for en vellykket tilpasning. Men selvom tilpasningerne engang var beskyttende, vil de uundgåeligt begrænse os som voksne. Hvis vi lever livet baseret på tilpasninger indlært i barndommen, begrænses vores evne som voksne til at klare udfordringer på en passende og kreativ måde. Vi havner – om man så må sige – i et selvpålagt fængsel. Vores identifikationer – d.v.s. alle de faste forestillinger, vi tror, er vores sande selv, afskærer os fra kerneselvet og oplevelsen af være tilstede og engageret i nuet.

Hvis vi registrerer, at vi er begrænsede som voksne i vores måde at være i relationer på, og det afføder frygt, vrede, sorg etc. kan vi stadig være bange for at overskride de gamle overlevelsesstrategier, jf. afsnittet ”Vores overlevelse”, og måske ved vi ikke, hvordan vi skal gøre det.

Terapiens formål

Grundlæggende ved mange af os ikke, hvordan vi skal tale tilknytningens sprog – vi udsender ikke klare signaler om, hvad vi har behov for. Vi ender med at sende skjulte og forvrængede budskaber, som beskytter os fra at være alt for blottede i vores længsler, men de gør det også sværere for vores relationer at besvare dem.

Du kan lære at få øje på, hvad der lige præcis er din strategi, når du føler dig presset i en relation. Det handler ikke udelukkende om et kæresteforhold men tillige dine venskaber samt ikke mindst din relation til dine børn. Terapien gør det muligt for dig at undgå at ramme ”muren” gang på gang, men i stedet finde sunde veje for dig selv til at være tæt og tillidsfuldt i dine forhold.

Mit nyhedsbrev i marts vil omhandle følelsen ensomhed. Hvordan ensomhed kan blive en vedvarende tilstand i os uanset hvor mange mennesker vi er omgivet af.

Månedens bog:

Jeg anbefaler Sue Johnsons bog ”Hold mig”, der beskriver, hvordan vores tidlige erfaringer i relationer præger vores måde at være i forhold på som voksne. Bogen er fyldt med spændende uddrag fra kæresterelationer og hvordan de kan udspille sig, når vi netop rammer ”muren” gang på gang.

Styrk dit selvværd og lær at sige “nej”

Udvikling af større selvværd og kunsten at sige nej!

Mange mennesker starter i terapi hos mig på grund af følelsesmæssig stress samt en generel ubalance i deres liv.

Igennem terapiens forskellige faser, såsom hvordan ubalancen er opstået, hvordan det giver sig udtryk, handlemønstre etc., vil der tit opstå begrebet selvværd, og det er ikke ualmindeligt, at jeg hører et udtrykt ønske om større selvværd.

I denne artikel beskriver jeg mere indgående, hvordan selvværdet dannes, hvordan du kan opnå et større selvværd samt – og i sammenhæng hermed – lære at afgrænse og definere dig selv ved kunsten at sige nej.

Definition af selvværd = En persons anerkendelse af sin egen værdi.

(Definition af selvtillid = ydre kvaliteter, som kan ses af os selv og andre, hvad vi præsterer – du kan sagtens være rigtig god til nogen ting, se smart ud i tøjet, virke utrolig sikker på dig selv, men samtidig ikke have det så godt indeni – se nærmere i følgende artikel)

Forståelsen af ”Det virkelige selv” og dannelsen af selvværdet!

”Dit virkelige selv” udvikler sig og tager form i løbet af dine første 3 leveår – forudsat du har fået en tilstrækkelig god omsorg af dine forældre og andre tilknytningspersoner.

Med andre ord dannes ”dit virkelige selv” i mødet mellem;

–          dit eget medfødte potentiale og

–          omsorgen fra dine forældre, som giver plads til dine unikke egenskaber.

At give plads til dine egenskaber og behov kan betegnes som dine forældres forståelse og indlevelse i dine følelser, impulser, vilje og ønsker. Derfor kan man sige, at “dit virkelige selv” bliver udviklet svarende til i hvor høj grad, du er blevet mødt i dine virkelige indre tilstande.

Hvis du – helt eller delvist – ikke mødes med denne forståelse, hvis du svigtes følelsesmæssigt eller du tillægges forkerte indre tilstande, vil du – for at beholde den livsvigtige tilknytning og kærlighed – være nødt til at indleve dig i andres synsvinkel på bekostning af din egen.

Fundamentet er herved dannet for, at du forvrænger din egen indre virkelighed, hvilket først og fremmest vil kunne mærkes i dine følelser.

Stærke følelser, der kan føles som ”livsfarlige” for dig, vil få dig til at opbygge forskellige former for forsvar for at undgå disse ubehagelige fornemmelser. Din følelsesmæssige virkelighed i nuet bliver omfortolket med det formål at undgå smerte og ”dit virkelige selv” tildækkes ved hjælp af benægtelse, fortrængning, uhensigtsmæssige reaktionsmønstre – kort sagt en lang række af forsvarsmekanismer.

Som voksen vil du blive dygtig til at mærke, hvad andre gerne vil have, og hvordan andre har det, men glemme dig selv, og tilsidst kan det være meget svært overhovedet at mærke dig selv.

Et eksempel på en hyppig tankegang, som jeg ofte støder på i min klinik er denne:

”Det må være mig, der er noget i vejen med – jeg er ikke god nok – jeg er forkert. Så må jeg gøre mig mere umage – jeg må bevise, at jeg er god nok – jeg må regne ud, hvad de andre gerne vil have af mig”

Disse strategier foregår både bevidst og udbevidst, og ingen kan holde til det i længden. Det er meget store krav at stille til sig selv og et uopnåeligt mål, for hvad er ”god nok”?

Når din indre dialog efterhånden går i retning af evige selvbebrejdelser og du konstant er på ”jagt” efter at indfri andres behov, vil det uundgåeligt kunne mærkes i de relationer, du er i, jf. nedenfor.

Vores fundamentale livsbehov og udvikling

Den menneskelige personlighed består af to fundamentale livsbehov;

o   Søgen efter nærhed til andre mennesker

o   Stræben efter selvstændighed.

Med andre ord vil vi gerne være tæt på andre mennesker og udvikle og opretholde gode relationer, som fylder vores liv med mening og indhold, og på den anden side har vi behov for at have vores egen identitet – et separat selv.

For at kunne komme tæt på andre mennesker er vi nødt til at kunne skille os ud – i modsat fald fører nærheden udelukkende til sammensmeltning/symbiose. Det er i relation med andre, at vi definerer vores egen identitet og for at kunne opleve sand nærhed til andre, er vi nødt til at kunne holde ”fast” i os selv i deres tilstedeværelse.

Vi bliver konfronteret med denne opgave i hver eneste relation, vi indgår i – hele livet.

Når begge disse to livsbehov – nærhed og selvstændighed –  leves på en afbalanceret og sund måde, bliver resultatet meningsfulde relationer, som ikke udarter sig til følelsesmæssig sammensmeltning. At opgive sit ”virkelige selv” for at være sammen med nogen er lige så selvundergravende som at opgive sin relation for at bevare sit ”virkelige selv”. På begge måder bliver du ”mindre” af en person og har ”mindre” af en relation, jf. Tor Wennerberg, ”Selv og Sammen”, 2015.

Udviklingen af ”det virkelige selv”/ selvværdet

Nøglen til ethvert skridt i retning af øget selvstændighed og udvikling af ”det virkelige selvs” evner og anlæg, ligger i genetableringen af den fulde oplevelse af dine følelser, samt bevidst at kunne reflektere over følelserne.

Følelser er retningsgivende, og de er en eksistentiel information til dig, der hjælper dig til et levende og meningsfuldt liv.

Som tidligere beskrevet i afsnittet ”Forståelsen af ”det virkelige selv”..”kan mødet med dit autentiske selv fremkalde smertefulde følelser, særligt de første gange, og du kan behøve hjælp i form af terapi. Samværet med en rolig og kompetent person vil hjælpe dig med at forstå, hvad der sker i dig, og hvad ubehaget handler om og ikke handler om.

De spæde skridt og forsigtig øvelse i at afgrænse dig fra andre, starter med at turde stå ved det du føler og turde at sige ”nej”, fremfor det tidligere ”ja” hver gang.

Afgrænsning og kunsten af sige nej

For hver gang du ikke får sagt dit ”nej”, svigter du dig selv!

Hvis du ikke mærker dine følelser og kropssignaler, når du er sammen med andre mennesker, men som tidligere beskrevet, er på ”jagt” efter at indfri deres behov, kan det være svært for dig at overskue, hvad der er det rigtige svar for dig i en given situation.

Du kan lære at blive god til at forstå dit følelsesliv og at identificere dine egne følelser. De fleste, der starter i terapi, har lettere ved at identificere andres følelser, fordi det kan ses i deres ansigtsudtryk, kropssprog og adfærd.

Første skridt er derfor altid at øve dig i at bemærke dine følelser. Følelser er stærke psykologiske kræfter, der styrer din adfærd og beslutninger uden viljens kraft. De kan arbejde direkte mod din fornuft, og dine følelsesmæssige reaktioner kan let medvirke til selvfordømmelse og selvkritik.

Men det er en trussel mod din psykiske balance, hvis du forfalder til at bruge dine egne følelser mod dig selv. Det er helt afgørende, at du lærer at forstå og acceptere, hvad der sker, når dine følelser får dig til at handle irrationelt og måske direkte imod din egen overbevisning.

Hvis du eksempelvis overhører dine følelser og ikke får sagt det vigtige ”nej”, er konsekvenserne  mange. Jeg vil nævne enkelte særligt væsentlige;

–          Dine relationers tillid til dig svækkes, uanset hvor ædle dine motiver er.

–          Nærheden ophører langsomt. Det bliver vanskeligere at være tæt på andre, fordi dine uudtalte ”nej’er” hober sig op i dit system og gør dig enten aggressiv eller defensiv. Den autentiske og sunde kontakt vil forsvinde.

–          Det slider på din selvfølelse og dermed på dit selvværd.

–          Du vil efterhånden mærke dysregulering i dit system, der kan give sig udtryk i ubehagelige symptomer, såsom diffuse smerter,  stress, angst eller depression.

Det er ikke ualmindeligt, at du er nødt til at begynde med at sige ”ja” til dig selv og så vente tålmodigt på, at den gode samvittighed overfor dit ”virkelige selv” begynder at trænge op igennem alle lagene af skyldfølelse, dårlig samvittighed og angst for at miste, der tilhørte din gamle tankemønster.

Du ER i din gode ret til at sige ”nej”, når det passer dig, men det er en ret, du må tage på eget initiativ. Du får den sjældent tilbudt eller foræret.

Selvværdets dannelse, vores helt fundamentale behov i relationer samt kunsten at sige ”nej” har været fokusområder i min artikel til forhåbentlig større forståelse af, hvad dit selvværd er påvirket af. Der er desværre ingen nemme veje til opbygning af større selvværd, – det kræver øvelse, gentagelser og viljestyrke. Jeg vil hjælpe dig nedenfor med at komme i gang og minde om, at sætningen ”jeg øver mig” er særlig essentiel for dig på vejen tilbage i balance.

________________________________________________________________

DENNE MÅNEDS RÅD TIL DIG OM STRESSHÅNDTERING

En at de mest effektive metoder til at forebygge stress er at øve dig i at sige ”nej”. Langt de fleste mennesker, der går ned med stress, har sagt ”ja”, alt for mange gange. I min klinik svarer de fleste, at de siger ”ja”, da de er bekymrede for, hvad den anden vil tænke, hvis de siger ”nej”. Hvis det er sådan, du tænker, så betyder det, at du tager ansvaret for den anden.

Start med at øve dig i at sige ”nej” fremover, og hvis det er svært for dig i starten, er her nogle forslag;

–          Jeg skal lige tænke over det. Du får svar i eftermiddag, imorgen e.a.

–          Jeg vil gerne hjælpe dig men…(jeg har ikke tid, jeg har noget jeg selv skal nå først…)

–          Jeg har lyst til at se dig, men jeg har ikke overskud i dag – jeg er for træt.

Men husk du altid har lov til bare at sige ”nej” – uden forklaring. Du skylder ikke nogen forklaring.

____________________________________________________________________

Min anbefaling af månedens bog

”Selvtillid & Selvværd” – af Irene Oestrich (2015, Dansk Psykologisk Forlag).

En letlæselig bog til dig, der ønsker at finde ud af lidt mere om, hvad du selv kan gøre for at opbygge selvværd, ændre tankemønstre og få større selvtillid.

____________________________________________________________________

Min nyhedsmail i februar vil handle om, hvordan din opvækst og dit tilknytningsmønster hænger sammen med din måde at være i relationer på som voksen.

Familiekonflikter i julen

Anspændthed omkring julebordet! Familiekonflikter og roller…!

Jeg har valgt at skrive denne artikel, da jeg ofte oplever en sammenhæng mellem klienter, der er ramt af stress, depressioner, og angst, – og deres opvækst uden fokus på følelser og egen grænsesætning. Juledagene i familiens ”skød” kan være det tidspunkt, hvor ubehagelige symptomer opstår i højere grad.

Hvis du kan nikke genkendende til nedenstående udsagn, kunne det tyde på, at forholdet til din familie trænger til udvikling, og som jeg så ofte erfarer, påvirker dette hele tilværelsen;

–          Du oplever det som ubehageligt eller er ked af det, når du har været sammen med familien

–          Du har en fornemmelse af, at det aldrig er muligt at tale om jeres reelle følelser i forhold til hinanden

–          Der er ofte en form for anspændthed omkring bordet, når I er sammen, som får dig til at være i en rolle

–          Samtaler f.eks. i telefonen kan være præget af sarkasme, bitre bemærkninger eller beskyldninger

–          Du har det mærkeligt følelsesmæssigt, kropsligt, humørmæssigt i dagene før og efter en familie-kom-sammen

–          Du føler dig overhørt, nedgjort eller udkørt, når du er med familien

–          Du håber vedvarende på dine forældres anerkendelse.

Din tilblivelse og familielivet

For at forstå dine udfordringer i familien er det nødvendigt at gå et stykke tid tilbage i historien og se på vores tilblivelse som mennesker.

Vi skal mere end 500.000 år tilbage for at finde ud af, hvordan menneskeslægten egentlig er sat sammen. Hvordan var det miljø vi genetisk tilpassede os til? Hvordan så de specifikke levevilkår ud, som resulterede i vores adfærd dengang og som stadig er gældende for vores adfærd i dag?

Børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby er en af tilknytningshistoriens vigtigste forskere, og han beskæftigede sig gennem hele sit professionelle liv med disse spørgsmål.

Ifølge Bowlby m.fl.  voksede vi op i farefulde miljøer som jægere og samlere – som nomader uden fast boplads. Tilpasning til de livsvilkår, og tætte følelsesmæssige bånd samt et stærkt gruppesammenhold var grundstenen til vores overlevelse.

Vi overlevede farerne i vores evolutionære udviklingsmiljø, fordi der ved det mindste tegn på trussel blev aktiveret et instinktivt adfærdssystem, som fik os til at søge nærhed hos beskyttende voksne. Dette er naturligvis den forenklede udgave af mange års forskning, og jeg vil i slutningen af min artikel liste yderligere litteratur op samt komme nærmere ind på vores tilknytningshistorie i kommende artikler.

Tilpasning og det ”falske” selv

Det sidder altså dybt i os, at vores overlevelse på jorden afhænger af den nærmeste familie, og at vi fødes som yderst afhængige mennesker.

Gennem vores opvækst og i forholdet til vores forældre opstår der et følelsesmæssigt bånd, og resultatet af dette bånd kan være enten trygt eller utrygt. Det trygge bånd, – dvs. at vi kunne regne med nærhed, når vi havde brug for det, – vil senere hen vise sig ved, at vi udvikler en tillid til os selv samt formår at knytte os til andre mennesker på en tilfredsstillende måde.

Det utrygge bånd viser sig bl.a. ved udviklingen af ”det falske selv”. Hvis vi ved gentagne lejligheder har oplevet vores forældre som fraværende eller afvisende, vil vi udvikle alternative måder, hvorpå vi kan berolige os selv og finde strategier/tilpasse os for at undgå den smerte, vi oplevede som børn.

”Det falske selv” eller ”rollen”, der udspilles både bevidst og ubevidst, vil vise sig på flere måder i vores personlighed og gentage sig i de talrige relationer, vi knytter til venner, kolleger, kærester, ægtefæller m.v.

Dit tilknytningsmønster – trygt eller utrygt – viser sig særlig tydeligt, når du er med din nærmeste familie.

Den gamle ”familiefilm”

Når du ankommer til juleaften eller sætter dig ved bordet til forskellige lejligheder er det sandsynligt i den utrygge tilknytning, at en gammel ”film” går i gang.

Vi mister kontakten til os selv og vores egen autencitet. Krop og sind går ind i et ofte ubevidst forsvarsmønster, hvor nuet forsvinder i tågen af gamle smertefulde oplevelser.

Forsvarsmønstre kan udtrykkes lige så individuelt, som vi er mennesker på jorden. Enkle eksempler på følelsesmæssige forsvar kan være; ”Den sjove”, ”den altid rolige”, ”den højtråbende”, ”den travle”, ”den evigt lyttende”, ”den pleasende”, den oprørske” osv.

”Filmen” afspilles og manuskriptet blev skrevet dengang, hvor familien blev skabt.

Manglende italesættelse af forholdene til hinanden i familien, undertrykkelse af følelser, smertefulde og fortrængte oplevelser, familiehemmeligheder og nedarvet uhensigtsmæssig adfærd kan være eksempler på det fundament den enkelte familie er skabt. Der har ikke været plads til det selv hos det enkelte barn, som kunne vokse og blomstre med selvværd, selvtillid og autentiske følelser.

Familiefred og Jul

Julen skal ikke bruges på familiestridigheder. Det er ikke på det tidspunkt, man løser hverken nye eller gamle uoverensstemmelser.

Hvad kan du gøre i julen 2016, og hvad kan du gøre fremover?

1.      Anerkend, at det kan være rigtig svært for dig i julen.  Det er de dage, hvor du ved, at du kommer til at være mere sammen med den nærmeste familie og de følelser, der opstår i den forbindelse skal du øve dig i at imødekomme og ikke kritisere eller ignorere. Følelser, der ignoreres eller kritiseres, bliver mere intense, og kroppen belastes yderligere.

2.      Undgå ophobning, så du koger over juleaften. Snak med din ægtefælle, din gode veninde/ven eller kollega om dine bekymringer i dagene inden. Skriv ned, hvad der går dig på og ”tøm” din hjerne en stille stund, hvor du samler dig om, hvad der gør dig trist, vred eller skuffet.

3.      Planlæg juleaften/julefrokosten inden. Hvor længe skal jeg blive? Hvem er god for mig at sidde ved siden af? Hvem skal jeg helst sidde langt væk fra?  Tilbagevendende negative kommentarer fra andre år, – forbered dig stille og roligt på, hvad du vil sige?

4.      Husk at du ikke har ansvar for at indfri andres behov. Ofte kan vi falde i ”pleaser” fælden og ikke lytte til egne signaler og grænsesætning. Øv dig i at mærke, hvad der er godt, og hvad der er skidt for dig i løbet af festen og sig fra.

5.      Forestil dig inden juledagene, hvad der skal til for, at du får en glædelig jul. På trods af de vilkår du ved, der eksisterer i familien, prøv at visualiser, hvad er væsentligt for dig den aften? At du har det godt, kærligheden til din partner, dine børn, nærvær e.a.

Hvad kan du gøre fremover?

Det er aldrig for sent at ændre dynamik og skabe udvikling i dine relationer. Uanset om du er 60 år og har en mor på 80 år eller er 40 år og har småbørn med forældre på vej på pension kan du skifte retning til en mere sund balance i dit liv.

Fortiden sætter sine aftryk, jf. afsnittet, Din tilblivelse og familieliv, og det er aldrig for sent at genforhandle forståelsen af din opvækst og fortid. I psykoterapien åbnes der nænsomt op for historien og i samarbejde med terapeuten erfarer du, hvordan du kan leve et tilfredsstillende liv med færrest mulige symptomer på trods af en utryg opvækst.

Det kræver mod at gøre noget andet end det man plejer, og ændre sine mønstre, men det er muligt. Man kan ikke lære at køre på cykel uden at sætte sig op på cyklen, og den eneste måde at lære sig selv at kende på, er at møde og forstå sig selv på et gennemgribende plan.

Jeg vil i min nyhedsmail i januar blandt andet komme ind på selvværd og grænsesætning, der er en af hovedårsagerne til, at vi rammes af stress.

 Min anbefaling af månedens bog:

 ”Det selvudslettende barn” af Alice Miller

 En letlæselig bog for dig, der ønsker at starte op på at lære dig selv bedre at kende. I jagten på forståelse af din fortid og at lære mere om dit ”sande” selv anbefaler jeg Alice Millers bog, der både åbner op for nye perspektiver og giver dybere indsigt i de mønstre, du lever med i verden.

 “Tilknytning; ”Vi er vores relationer” af Tor Wennerberg)

Find mig på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside

Du har nu tillige mulighed for at finde mig på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside!

Hvorfor vælge en Psykoterapeut MPF?

“Psykoterapeut” er ikke en beskyttet titel! Derfor er en psykoterapeuts medlemsskab i Dansk Psykoterapeutforening et kvalitetsstempel og garanti for, at terapeuten har tilstrækkelig uddannelse og erfaring. Titlen er således din garanti for, at terapeuten har kompetencerne til at hjælpe dig videre.

Du kan læse mere om de krav, der stilles til medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening på www.danskpsykoterapeutforening.dk

NYHEDSMAIL I LUFTEN FOR FØRSTE GANG!

Min nyhedsmail er nu blevet sendt ud for første gang!

Jeg har udarbejdet mailen til dig, der ønsker at vide mere om årsagen til dine eventuelle uhensigtsmæssige mønstre, tanker og handlinger. Jeg bygger tillige indholdet på tilbagevendende temaer fra klienter i min klinik. Mailen indeholder både min månedlige artikel, særskilte råd mod stress og min anbefaling af en selvudviklende bog.

Nedestående er et uddrag af nyhedsmailen fra november….

Stress – uforløst sorg kan medføre tilbagevendende stress!

Jeg oplever et par gange om året, at jeg bliver ramt af stress og udbrændthed. Jeg får symptomer som søvnløshed, uro, maveproblemer, og skiftende humør. Disse stressede perioder bliver længere og længere, selvom jeg spiser sundt, dyrker motion og har en tæt familie og vennekreds omkring mig” (klientudtalelse).

Stress og udbrændthed kan opstå af flere årsager. En af de mest velkendte er jobbet. Vi har alle hørt eller læst om mennesker, der er sygemeldt på grund af stress på arbejdspladsen. Følgerne af disse former for stress kan spænde fra få ugers sygemelding med lettere psykiske og kropslige symptomer til alvorlig udbrændthed, hvor kroppen lukker helt ned, og alt er uoverskueligt.

Jeg vil i denne artikel komme nærmere ind på en anden årsag (eller en underliggende årsag) til, at vi kan blive ramt af stress – tillige tilbagevendende stress.

Uforløst (gammel) sorg

Sorg opstår ikke udelukkende i forbindelse med dødsfald, men kan også forekomme efter en fyring, kærestebrud, skilsmisse, sygdom e.a.

Når vi udsættes for et tab, kan vi reagere på flere måder; Der kan opstå følelsesmæssige reaktioner (vrede, ked-af-det-hed, tomhed, ensomhed etc.), fysiske reaktioner (søvnproblemer, mavepine, trang til søde sager, appetitændringer etc.), adfærdsmæssige reaktioner (isolation, gråd, undgåelse, misbrug etc.), eksistentielle reaktioner (meningsløshed, identitetstab, oplevelse af uretfærdighed etc.).

I et normalt sorgforløb opstår der intense følelser i tiden efter tabet, men efter et par måneder aftager intensiteten, og følelserne kan herefter fylde på en mere velkendt måde. Nye indsigter indfinder sig, og vi kan eksempelvis pendulere mellem savn/minder, og derefter pendle over i taknemmelighed og nye måder at se verden på.

Den uforløste sorg kan opstå i et sorgforløb, hvor intensiteten i følelserne på tidspunktet for tabet er blevet for overvældende for os.

Nedenstående liste er ikke fyldestgørende, men består af enkelte kendetegn på, hvordan uforløst sorg kan give sig udtryk;

…………………………..fortsættes

__________________________________________________________________

Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev på min hjemmeside marinafrost.dk vil du endvidere kunne finde ”5 vigtige råd mod stress i julen” samt min anbefaling af månedens bog!

Mit nyhedsbrev i December vil handle om, hvad der kan være svært for os alle i vores relationer, når familien samles i juledagene samt hvordan du kan håndtere disse udfordringer.

VELKOMMEN TIL!

Følelsesmæssig stress i dine relationer: Om at være sammen med andre uden selv at “forsvinde”!

“Når jeg er sammen med andre mennesker, tænker jeg mere på, hvad de har brug for eller hvad de tænker, end på mig selv. Jeg prøver at være et skridt foran i samtalen og har fokus på deres ansigtsudtryk, hvad de siger og hvad deres behov er! Det er som om jeg ryger ind i en rolle og kan bare ikke være mig selv. Det er virkelig anstrengende”

Genkender du ovennævnte beskrivelse er du langt fra den eneste, der lever med denne udfordring!

Jeg vil i nedenstående artikel beskrive mere indgående, hvad årsagen er til, at du måske flere gange om dagen føler dig anstrengt eller “ude af dig selv” i din kontakt med andre mennesker.

Dit forhold til andre mennesker dannes allerede fra, du bliver født. Vi er født med et motivationssystem også kaldet tilknytningssystemet, der oprindeligt er udviklet for at sikre vores overlevelse i det, som var vores evolutionære udviklingsmiljø. Det lille menneskebarn ville dø, hvis det blev efterladt på “savannen” uden beskyttelse fra en voksen.

Disse yderst stærke følelsesmæssige bånd, som du danner til nærtstående voksne påvirker dit selv og din personligheds udvikling. Din hjerne, dit nervesystem, og dine følelser påvirkes i det miljø du vokser op i, og danner såkaldte indre “arbejdsmodeller” for dine fremtidige relationer, særligt i forhold til kommende kærester, ægtefælle og/eller børn. Tilknytning følger os altså gennem hele livet, “fra vugge til grav”.

Når du vokser op i tryg tilknytning, hvor den grundlæggende balance mellem nærhed og selvstændighed fungerer, og du får kærlighed, forståelse, opmærksomhed samt tilstrækkelig frihed til at være dig, vil det afspejles i din måde at være sammen med andre mennesker på senere i livet.

Utryg tilknytning viser sig ved, at de nærtstående voksne ikke er afbalancerede, og de skaber et miljø omkring dig, der indeholder eksempelvis frygt, afstraffelse, mangel på omsorg, stress, vrede, afvisning, ligegyldighed, hån, misbrug e.a.

Grundet tilknytningssystemet, der som førnævnt, sikrer vores overlevelse som mennesker, vil du i dette utrygge miljø vedligeholde følelsesmæssige bånd til dine omsorgsgivere for enhver pris og konsekvensen heraf bliver, at du ubevidst danner beskyttelsesmekanismer, som hindrer dit eget selv i at udvikle sig. Denne tilstand kaldes også “det falske selv”. “Det falske selv” kan eksempelvis give sig udtryk i, at du ikke tør vise vrede som voksen. Du trækker dig fra konflikter eller lader andre mennesker overfuse dig uden selv at kunne få et ord frem. Vrede er en vigtig grundfølelse og er med til, at du kan sætte grænser, hvilket er uundværeligt til bevarelse af din integritet og psykiske balance.

“Det falske selv” kan også give sig udtryk i, at du gør alt, hvad du kan for at behage andre mennesker. Hellere ikke sige din mening, ikke give udtryk for dine behov, samtykke hele tiden end at risikere utrygheden og frygten ved at stå ved dig selv, som jo er blevet et ukendt “land” for dig på grund af din opvækst.

Ovennævnte eksempler på konsekvenser af “det falske selv” er kun få af mange, der kan indvirke på din personlighed, når du er præget af en utryg opvækst. Din måde at være i relationer på som voksen kan derfor blive anstrengt og stressende.

Muligheden for fornyet tilknytning forbliver dog som potentiale i os alle, og hvis de ydre omstændigheder ændrer sig i gunstig retning, kan tilknytningssystemet aktiveres og opstarte en stræben efter helbredelse af “dit selv”. I denne evne til fornyet tilknytning ligger altså den lægende kraft, der, hvis den vækkes til live igen i terapien, kan ændre din fortids grundlagte mønstre.

Psykoterapien kan gøre det muligt for dig at løsne fortidens greb og skabe nye “arbejdsmodeller”, så du ikke føler dig “ude af dig selv” i relationer og kan opfatte dine medmennesker, sådan som de er her-og-nu.

Stress i parforholdet!

Årsager og håndtering

I min seneste artikel om stress beskrev jeg, hvordan du kan passe på dig selv, når du kommer tilbage fra ferie og tillige, hvordan du skaber dine vedvarende åndehuller i dit arbejdsliv (se nærmere på min hjemmeside ’marinafrost.dk’)

Store udfordringer på arbejdspladsen er langt fra den eneste årsag til, at du kan føle dig stresset og udbrændt.

I denne artikel vil jeg beskrive, hvad der kan være de grundlæggende årsager til, at dit parforhold stresser dig, og jeg vil hjælpe dig med større forståelse for dine egne og din partners reaktionsmønstre.

Måske genkender du nedenstående udfordringer:

–         Du føler dig ofte ensom i dit forhold.

–         Når du giver udtryk for følelser, er det, som om du ikke bliver hørt.

–         Der opstår tavshed i flere timer eller dage efter en konflikt.

–         Du føler vigtige emner mellem dig og din ægtefælle aldrig bliver italesat.

–         Du bøjer dig tit for fredens skyld.

–         Konflikter ender ofte (uafklaret) i råberi, smækkede døre og gråd.

–         Der er tabuiserede emner, som hverken du eller din ægtefælle kommer ind på.

–         Dine frustrationer ender ofte enten i kompensation d.v.s. du drikker eller spiser mere, større trang til søde sager, shopping eller du lider af psykosomatiske symptomer (så som maveproblemer, hovedpine, spændinger etc.)

–         Du laver flere og flere aftaler væk fra hjemmet.

Ovenstående er enkelte eksempler på, hvordan scener i dit parforhold kan udspille sig, når du ikke er i følelsesmæssig kontakt med din ægtefælle.

Årsager

Videnskaben har for længe siden slået fast, at vi som mennesker er afhængige af tilknytningen til hinanden fra vi fødes til vi dør. Det lille spædbarn ville ikke kunne overleve uden kontakten med en tæt voksen, der møder det i øjenkontakt, fysisk berøring, kærlighed og omsorg.

Disse behov fortsætter, når vi vokser op, og som voksne vil det uundgåeligt bringe ubalancer i vores følelsesliv, såfremt vi ikke får dækket de grundlæggende behov i tæt kontakt og kærlighed med vigtige nære.

Dr. Sue Johnson (klinisk psykolog og forskningsprofessor) samt Dr. Ed Tronick (professor med speciale i tilknytningspsykologi) har forsket i tilknytning gennem mange år, og bl.a. via deres forskning er man kommet frem til 5 vigtige kernemønstre, der optræder i det følelsesmæssige ”drama” mellem mennesker:

–         Vi rækker ud og inviterer til kontakt.

–         Hvis vi ikke får den ønskede kontakt, protesterer vi.

–         Vi trækker os væk og lukker ned for at beskytte os selv fra afvisning.

–         Vi bryder sammen.

–         Vi finder en måde at få kontakt igen og bliver mødt og hørt i den følelsesmæssige ubalance, der opstod.

Vi havner alle sammen i uoverenstemmelser i vores parforhold. I det velfungerende og sunde forhold findes en måde, jf. sidste punkt ovenfor, at komme tilbage i kontakt på, og uoverenstemmelsen rettes op. Sådan fungerer det ikke altid, og opvækst samt gamle mønstre kan ”spænde ben” for genetableringen af den gode kontakt, som derved viser sig ikke at være mulig.

Hvis du i din biologiske familie ikke er blevet guidet til den sunde genetablering af kontakt via dine vigtige nærmeste (forældre, bedsteforældre, stedmor/far e.a), er det svært som voksen at se, hvilke veje, der er de bedste for dig og din partners konflikthåndtering. Forenklet kan man sige, at uoverenstemmelser i din biologiske familie stoppede ved tredie punkt ovenfor (trække sig væk og evt. bryde sammen) og din forsvarsstrategi som voksen – for at undgå mere smerte og afmagt – derfor bliver at trække dig væk.

I menneskers omgang med hinanden er følelser ofte fortællinger om betydning, og det er uheldigt og tragisk, hvis vi på grund af problemerne i det risikerer at tro, at følelser er uhensigtsmæssige og helst skal undgås. Følelser kan være smertefulde, og hvordan dit forhold fungerer eller kommer til at fungere er afhængig af, hvordan du/I er i kontakt med disse følelser.

Vejen ud af din stress og den usunde tilstand i dit forhold går derfor gennem den følelsesmæssige italesættelse og kontakt mellem dig og din ægtefælle. Når genetableringen lykkes, jf. ovenfor,  beroliges nervesystemet, og en følelse af tryghed vil genopstå mellem jer.

Er du intereresset i at finde ud af mere om dig selv og få redskaber til et bedre liv uden stress i parforholdet, er du velkommen til at kontakte mig på mfa@marinafrost.dk!